Har du klaget over Vurderingsstyrelsens afgørelse om din ejendoms status?
Hvis ja - så send din sag til Frie Bønder – Levende Lands skatteudvalg - se adressen nedenfor
![Klassisk husmandssted fra andelslandsbyen Nyvang. Foto: Wikipedia](/data/images/public/13561902/14256404/b91a75c5-b342-4e66-a594-4d6e2bd52c17-w_720.jpg)
Efter aftale med vores advokat indsamler vi sager, som har været påklaget, uanset udfaldet. Over 800 ejere af mindre landejendomme har klaget over Vurderingsstyrelsens afgørelser, der har betydet ændring af mange tusind landejendommes status fra landbrug til bolig eller erhverv, med ofte voldsomme skattestigninger til følge. Kun ca. 5 % af klagerne har fået medhold.
Der arbejdes i Skatteministeriet i øjeblikket på en revision af loven, som forventeligt vil betyde, at flertallet af de ramte føres tilbage til en status og en beskatning, der svarer til den oprindelige, fra før den nu gældende Ejendomsvurderingslov. Imidlertid vil mange alligevel i en årrække have befundet sig i en urimelig, vanskelig og bekostelig situation. Mange af de trufne afgørelser, såvel i første instans som efter klager, forekommer desuden at være foretaget på et lemfældigt eller ligefrem fejlagtigt grundlag.
Bestyrelsen i Frie Bønder – Levende Land (FBLL) har derfor iværksat en landsdækkende indsamling af oplysninger fra ejere, der har klaget til Skatteankestyrelsen over Vurderingsstyrelsens kategorisering. Formålet er at kortlægge, om der er udvist god forvaltningsskik i behandlingen af sagerne.
Det er vigtigt, at så mange som muligt udfylder spørgeskema og indsender deres sag til os, da antallet af sager vil være afgørende for, om sagen kan rejses ved domstolene.
Hvis du har klaget, er din deltagelse i undersøgelsen derfor afgørende for at sikre retfærdige vilkår for alle ejere af mindre landejendomme. (Bemærk: Fuld anonymitet!) Lad os sammen arbejde for en mere gennemsigtig og lovmedholdelig praksis!
Nærmere oplysninger og klagevejledning findes på
https://friebonderlevendeland.com
Eller skriv til:
fbll@outlook.dk
Eller ring:
26849090
Nøgleord
Kontakter
Ole Kjærulff DavidsenFrie Bønder-Levende Land
Tlf:26 84 90 90olekdavidsen@gmail.comBilleder
![Klassisk husmandssted fra andelslandsbyen Nyvang. Foto: Wikipedia](/data/images/public/13561902/14256404/3be58839-1829-482d-b092-ef2562321c65-w_240.jpg)
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Det tuder om natten8.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
”U-U-U - UUUUOOOOOOOH”. Med et vindue på klem i soveværelset kan mange i denne tid opleve at falde i søvn til natuglernes klangfulde tuden i de stille vinternætter. Forudsat man ikke bor for langt fra en ældre løvskov eller større park med gamle ege, helst nogle, der også er hule. Haver med store træer kan også gøre det. Anderledes sjældent er det at få lejlighed til at få øjenkontakt med en ugle
Borgerne kan sige nej til solceller men ikke til svin6.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Borgernes og dermed de lokale folkevalgtes indflydelse på miljøet er vidt forskellig, når det f.eks. drejer om solceller og svin. Det viser to sager fra nabokommunerne Samsø og Syddjurs. Ja, man kan sige, at igen er det landbruget, der trækker det længste strå
Vildledende Coop-markedsføring af Alexandra-kartoflen som kontrolleret for sprøjtegift5.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Superbrugsen praler med at holde stramt styr på sprøjtegiftene i deres frugt og grønt, men det ser ud til, at reklamerne ikke passer med virkeligheden. Faktisk bliver kartoflerne sprøjtet med en del kemi, som både kan øge risikoen for kræft og skade fostre, selvom deres plakat om stram pesticidkontrol siger noget andet
Den danske landmand er lillebitte i den store verden4.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Reelt er det den barske kendsgerning, at dansk landbrug intet betyder i den store verdens madhusholdning. Dansk landbrugsproduktion har kun betydning for danske landmænd og for danskerne og deres natur, bortset fra når det gælder kompensation for minkskind og eksport af økoprodukter
Axelborg-diktaturet: Regeringen har slået ring om landbruget3.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ingen med fornuften i behold kan forstå, at landbruget, et erhverv med ringe betydning for dansk økonomi, kan diktere så megen politik. Især ikke når man betænker, at landbrugets voldsomme aftryk på naturen og dets trussel mod folkesundheden bevirker, at erhvervet samlet set er en underskudsforretning
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum