Inflationsmidler er væk: Værested må skære ned på sund mad til hjemløse
10.2.2025 06:00:00 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
I 2024 serverede værestedet Grace Kbh mere end 27.000 måltider til byens hjemløse. Med støtte fra regeringens inflationsmidler har det været muligt at servere sundere og næringsrige måltider. Nu er midlerne væk, og konsekvenserne kan allerede mærkes.

Hvor der før var frisk frugt og grøntsager på menuen hver dag, er der nu skåret ned på de sunde alternativer.
”Vi har kunnet lave sundere og bedre mad, servere meget mere mad og give en bedre variation. Vi har for eksempel serveret fisk og har lavet en masse salater. De elsker tomater! Men det har vi ikke råd til længere,” fortæller Sofie Bach Lundgaard, som er leder af Grace Kbh.
I 2024 fik værestedet Grace Kbh, der drives af den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark, del i en inflationshjælpspulje fra Socialstyrelsen målrettet udsatte voksne, som gav dem mulighed for at uddele 27.400 måltider mad. Langt flere, end de ellers har råd til.
Ifølge leder Sofie Bach Lundgaard kunne de med inflationsmidlerne også skrue op for indkøb af friske råvarer, og det viste sig hurtigt, at de sundere måltider var i høj kurs.
”Når vi åbnede for morgencaféen kl. 8 om morgenen, kom flere ind fra gaden og gik direkte i salatbaren. Vores oplevelse var, at de faktisk gerne vil spise sundt, men nu mangler det i buffeten,” fortæller Sofie Bach Lundgaard og uddyber:
”Det betyder meget med et sundt måltid mad om dagen. Det giver en god bund til resten af dagen. Mange af vores gæster lever på gaden og kæmper med sygdomme og andre udfordringer, så det har været virkelig dejligt, at vi kunne give dem god og nærende mad. Der kommer også færre konflikter, når der er mad nok. Det giver mætte maver og smil på læberne.”
Løber tør for mad
Inflationshjælpen udløb med udgangen af 2024, og det udfordrer Grace Kbh, som nu kæmper med at få maden til at række. Samtidig med, at midlerne er udløbet, er vintermånederne også de mest travle. Særligt denne vinter, hvor værestedet har fået mulighed for at holde ekstra åbent om eftermiddagen og aftenen takket være midler fra Københavns Kommune.
De mange ekstra gæster og færre penge til mad betyder, at værestedet nu må rationere og prioritere, så maden kan strække til hele dagen.
”Nu løber vi hurtigere tør for mad. Når der ikke er mere, så er der ikke mere. Jeg bliver nødt til at holde igen og tænke på, at der også skal være mad til i morgen,” siger leder Sofie Lundgaard Bach.
Grace Kbh har hjemme på Nørrebro og driver udover caféen også et vinterherberg, hvor hjemløse har mulighed for at få en varm seng for natten.
Nøgleord
Kontakter
Sofie Bach Lundgaard, leder af Grace Kbh, tlf. 28 26 88 19
Anette Helligsø, presse- og kommunikationsansvarlig, Blå Kors Danmark, tlf. 31 37 38 16
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
Sommerlejre giver børn noget at glæde sig til22.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 børn og unge fra hele landet deltager denne sommer i Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor de får nye venner, gode oplevelser og et pusterum fra hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
