Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol
19.8.2026 06:00:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.

August er for mange unge lig med studiestart, introfester og rusture, og sociale arrangementer som disse er ofte forbundet med kolde øl og søde drinks. Det bekræfter en ny, repræsentativ undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark.
I undersøgelsen siger 63,1 procent af danskerne, at de i høj eller nogen grad oplever, at der er en forventning om, at man drikker alkohol i sociale sammenhænge. Det tal er markant højere blandt unge i alderen 18-34 år, hvor 74,7 procent oplever en forventning om, at der skal drikkes alkohol, når man mødes med venner og bekendte.
”Det er både bekymrende og opsigtsvækkende, at så mange danskere oplever en decideret forventning om at drikke. Der er desværre ikke noget nyt i, at alkohol fylder meget i vores samfund, men undersøgelsen vidner om et betydeligt socialt forventningspres, som giver grund til at stoppe op,” siger Morten Skov Mogensen, der er generalsekretær i Blå Kors Danmark.
”Der er i forvejen mange forventninger og et stort pres på de unge i forbindelse med blandt andet studiestart. Vi skal samtidig være bevidste om, at vi har en alkoholkultur, hvor der generelt er en forventning om, at man drikker i sociale sammenhænge. Og den forventning er særligt udbredt blandt de unge. Derfor skal vi skabe trygge rammer for en god start, hvor man kan være en del af fællesskabet, uanset om man har alkohol i glasset eller ej,” fortsætter han.
Alkohol er stadig en adgangsbillet til fællesskabet
Undersøgelsen viser desuden, at flere danskere forholder sig aktivt til deres alkoholforbrug. 45 procent har overvejet at droppe alkohol i en periode, mens 41,3 procent har valgt alkoholen fra inden for det seneste år. Men for nogle har fravalget sociale konsekvenser.
Blandt dem, der har valgt alkohol fra, har 30,5 procent oplevet, at det gjorde det sværere at være en del af et socialt fællesskab. Også her er tallet markant højere blandt de unge.
Knap hver anden ung mellem 18 og 34 år, der har valgt alkohol fra i en periode, oplever, at det er sværere at være en del af et fællesskab, når man ikke drikker alkohol.
Den nye undersøgelse fra Voxmeter understreger, at alkohol stadig er en adgangsbillet til fællesskabet, mener Morten Skov Mogensen.
”Det burde ikke handle om, hvad der er i glasset, når man mødes med nye relationer og gamle venner. Det skal være lige så naturligt at sige nej tak til alkohol som ja tak, og det har vi alle et ansvar for at sikre. For ingen skal stå udenfor fællesskabet, blot fordi man hellere vil drikke en sodavand i stedet for en øl,” siger generalsekretæren i Blå Kors Danmark.
Resultater fra undersøgelsen:
- 63,1 procent af danskerne oplever i høj eller nogen grad, at der er en forventning om, at man drikker alkohol i sociale sammenhænge.
- Blandt unge mellem 18 og 34 år gælder det for 74,7 procent.
- 45 procent af danskerne har overvejet at droppe alkohol i en periode, mens 41,3 procent har valgt alkoholen fra inden for det seneste år.
- Blandt dem, der har valgt alkohol fra, har 30,5 procent oplevet, at det gjorde det sværere at være en del af et socialt fællesskab. Det gælder for 48,2 procent af de unge mellem 18 og 34 år.
Voxmeter har gennemført undersøgelsen for Blå Kors Danmark blandt 1.002 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år i perioden 12.-19. maj 2026.
Kontakter
Morten Skov MogensenGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:40 41 12 30msm@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenKommunikationschef og chef for partnerskaber i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder

Links
Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
Sommerlejre giver børn noget at glæde sig til22.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 børn og unge fra hele landet deltager denne sommer i Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor de får nye venner, gode oplevelser og et pusterum fra hverdagen.
Et råb om håb: tvSyd følger livet i Blå Kors Danmark12.5.2026 10:47:38 CEST | Pressemeddelelse
Ny dokumentarserie kommer tæt på livet med misbrug, hjemløshed og håbet om en ny begyndelse. ”Alt for ofte ser vi problemerne før mennesket. Serien minder os om, at der altid er et værdifuldt menneske bag,” siger Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Blå Kors Genbrug i Billund flytter længere ned ad gaden11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug i Billund bliver i byen og flytter længere ned ad Kløvermarken i hjertet af Billund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum