Forskere et skridt tættere på at forstå sodødeligheden i danske svinestalde
Organdrejninger og traumer i forbindelse med faring ser ud til at være de hyppigste årsager til sodødelighed. Det antyder en stikprøve bestående af 108 døde søer, som er obduceret af forskere fra AU Viborg.

Fra 2015 til 2022 er sodødeligheden i konventionelle svinebesætninger steget fra 9,5 % til 13,6 %
En tidligere undersøgelse fra Aarhus Universitet, har peget på drejning af den yderste venstre leverlap – også kaldet leverdrejning – som den væsentligste årsag til, at søer dør i de danske farestalde.
Når en leverlap drejer om sin egen akse, afskærer den nemlig blodtilførslen, og hvis lappen ikke selv drejer tilbage igen, kan det være fatalt.
I 2023 bad Fødevarestyrelsen DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at undersøge forholdene omkring leverdrejninger som dødsårsag. Det blev til et projekt delt i tre faser.
- Et databaseret studie af dødelighed i økologiske og konventionelle besætninger
- En kortlægning af forekomsten af leverdrejninger i søer hos den private virksomhed Daka, der blandt andet aftager og genanvender døde dyr
- Kortlægning og undersøgelse af dødsårsager hos søer relateret til opstaldnings- og managementforhold i 10 besætninger
Projektet er en del af den myndighedsbaserede rådgivning, som Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fisker og afsluttes endeligt i 2027.
Projektets første fase viste at de økologiske besætninger i den otteårige undersøgelsesperiode (2015-22) havde en relativt stabil sodødelighed på mellem 8,4 % og 10,4 %. I undersøgelsens sidste år, 2022, lå dødeligheden i disse besætninger gennemsnitligt på 8,9 % af årssøerne.
I konventionelle besætninger var sodødeligheden i 2015 til 2018 på niveau med dødeligheden i de økologiske besætninger (mellem 9,1 % og 10,5 %). Men siden 2018 har der været en stigning, og i 2022 lå sodødeligheden i disse besætninger på 13,6 % af årssøerne.
Nu foreligger også resultaterne af projektets anden fase.
Organdrejninger og faringsproblemer
Eftersom der årligt dør cirka 145.000 søer i de 1.300 danske sobesætninger, er det ikke hverken praktisk eller økonomisk muligt at lave obduktioner på et så stort antal søer, at man kan estimere forekomsten af de enkelte dødsårsager præcist.
I den aktuelle undersøgelse er forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg imidlertid kommet et skridt nærmere på at forstå hvad danske søer dør af, ved at undersøge 108 tilfældigt udvalgt selvdøde søer indleveret til Daka over fire årstider. Studiet viste, at organdrejninger (drejning af milt, lever, tarm eller livmoder) samt traumer i forbindelse med faring var de hyppigste dødsårsager.
Mere varieret billede end tidligere
Studiet viste, at traumer relateret til drægtighed og faring samt drejninger af især milten var de hyppigste dødsårsager blandt de obducerede søer. Traumerne relateret til reproduktion bestod af livmoderdrejninger i drægtighedsperioden, traumer i forbindelse med faringsprocessen og blodforgiftninger som følge af fostre, der ikke var kommet ud under faringen, og var gået i forrådnelse i søerne.
Organdrejningerne i dette studie sås milt, livmoder, lever og tyndtarm. I modsætning til det nævnte tidligere studie, der udpegede leverdrejninger som den absolut hyppigste dødsårsag blandt søer i farestalden, giver dette studie et mere varieret billede.
For at forebygge dødelighed i forbindelse med faring kan man avls- og managementmæssigt fokusere på en bedre faringsproces, hvorved skader i forbindelse med faringshjælp og rådne tiloversblevne fostre kan forebygges. Hvorfor organdrejninger opstår, og hvordan man potentielt kan forhindre dem, arbejder forskerne på at blive klogere på.
Supplerende oplysninger |
For mere information se rådgivningsnotater og deklarering i datablad her: 1. fase: Databasestudie af sodødelighed i økologiske vs. konventionelle besætninger |
Kontakter
Ida Brems SørensenDCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet
Tlf:93508230ib@dca.au.dkJesper EmborgKommunikationschefDCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Faculty of Technical Sciences
Tlf:61220291je@dca.au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Levende cement: Forskere laver bygninger om til energilager11.9.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved at blande energiproducerende mikroorganismer ind i cement, har forskere fra Aarhus Universitet skabt et levende superkondensator-materiale, der kan lagre strøm og endda gendanne sin kapacitet. Teknologien kan bane vej for selvforsynende bygninger og infrastruktur.
Nyt madmarked i Aarhus støtter lokale landbrug9.9.2025 13:30:31 CEST | Pressemeddelelse
Kan direkte handel mellem landmand og forbruger styrke lokalt landbrug? Aarhus Universitet undersøger nu en ny handelsmodel, initieret af frivillige, der kan gøre fødevarehandel mere nærværende og bæredygtig.
Kartoffelskimmel respekterer ikke markskel – derfor må hele erhvervet arbejde sammen8.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med udfasningen af 23 PFAS-sprøjtemidler står danske landmænd over for markante udfordringer. Ifølge professor Jørgen E. Olesen kræver løsningen en kombination af forebyggelse, nye teknologier og tæt samarbejde på tværs af erhvervet, hvor også økologien må tage del i ansvaret.
Forskere advarer: Dyrevelfærden risikerer at blive overset i jagten på klimamål2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at klimaindsatser i landbruget kan have skjulte konsekvenser for dyrene – og peger på veje til at integrere dyrevelfærd i bæredygtighedsanalyser.
Fra frygtsom ulv til selskabshund i sofaen – ny bog sætter fokus på menneskets bedste ven1.9.2025 15:17:34 CEST | Pressemeddelelse
I en ny bog sætter seniorforsker Karen Thodberg fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg fokus på vores firbenede venner – og på hvilken rolle, vi har spillet i deres udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum