Denne risikable fejl begår mange: Glemmer selen i turistbussen
7.2.2025 07:04:00 CET | Rådet for Sikker Trafik | Pressemeddelelse
Det er lovpligtigt at bruge sele i turist- og fjernbusser. Men mange glemmer det, hvilket er risikabelt, advarer Rådet for Sikker Trafik og SOS International i forbindelse med vinterferien.

I vinterferien tager tusindvis af danskere bussen, når de skal rundt i Europa eller Norden fx for at stå på ski.
Men det er ikke alle, der husker en vigtig ting: Ligesom i bilen og på flyet, så skal selen også være spændt i fjern- og regionalbusser, når du sidder på sædet.
Hvis bussen bremser hårdt op, kolliderer med andre eller vælter, så sikrer selen, at du bliver siddende i sædet og ikke kastes rundt i kabinen og skader dig selv eller andre.
Mens de fleste husker selen i bilen, glemmer mange desværre at bruge den, når de sætter sig i bussædet på vej til feriedestinationen. Vi har tidligere set alvorlige busulykker med feriegæster, hvor selen kunne have begrænset skaderne. Fysikkens love holder ikke ferie, hvis ulykken er ude. Derfor er det ikke nok at huske pas og penge på ferien – selen skal også huskes, uanset om man rejser i bil, fly eller bus," siger Jakob Bøving Arendt, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik
Selv om bussen er et meget sikkert transportmiddel og at busser sjældent kører galt, er det vigtigt, at du er spændt fast. Turistbusser og langdistancebusser kører ofte med høje hastigheder, og der sker stort set hvert år trafikulykker med fx turist- eller skibusser på vej til eller fra feriedestinationer.
Hos SOS International, der tager sig af at hjælpe tilskadekomne skandinaver på ferie i udlandet, opfordrer de også til, at flere husker at spænde selen i busserne, når de kører til og fra ferie.
Vi har jævnligt sager med rejsende, der er kommet til skade i turistbusser. Heldigvis er det ikke altid lige alvorligt, men vi ser desværre også meget alvorlige ulykker. For at være godt sikret, også forsikringsmæssigt, opfordrer vi derfor til, at man husker at spænde sikkerhedsselen i turistbussen. Det gælder også, selvom man er sted med en rejsearrangør, hvor man regner med, at der er styr på det hele, siger divisionsdirektør for Travelcare hos SOS International, Karin Tranberg.
Vigtig viden og gode råd:
- Spænd altid selen, når du sætter dig i sædet i en turist- eller fjernbus.
- Hvis I er flere sammen, så er det en god idé, at du sikrer dig, at alle er spændt fast, før bussen kører.
- Hvis du ser, at nogen i bussen ikke har spændt selen, så bed buschaufføren om at huske alle på det.
Fakta:
I 2020 undersøgte Rådet for Sikker Trafik, hvor mange der spænder selen, når de kører i turist- eller fjernbusser i Danmark. Kun fire ud af ti svarede, at de altid spændte selen.
I 2023 påviste Avisen Danmark, at mange buspassagerer ikke bruger sele i turist- og fjernbusser.
På Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside kan du se reglerne for, hvem der har ansvar for, at passagerne har sele på, hvad bøden er for ikke at bruge sele etc.
Nøgleord
Kontakter
Rådet for Sikker Trafiks pressekontakt
Tlf:39163969presse@sikkertrafik.dkNina Juhl Østergaard, presserådgiverSOS International
Tlf:29746122Billeder

Rådet for Sikker Trafik er en privat organisation, der arbejder for at øge trafiksikkerheden. Medlemmerne af Rådet er dels offentlige myndigheder og dels private organisationer.
Rådet for Sikker Trafiks arbejde omfatter bl.a. kampagner, undervisningsmaterialer og rådgivning. Administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik er Jakob Bøving Arendt.
Se mere på www.sikkertrafik.dk

Følg pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Forældrene ønsker selvtransporterende børn, men hver fjerde bliver kørt i skole10.8.2026 05:10:00 CEST | Pressemeddelelse
82 % af forældrene synes, at det er vigtigt, at børn går eller cykler til skole. Alligevel er det kun 58 % af børnene, der oftest gør det i sommerhalvåret, viser en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik (OBS: regionale tal).
Rådet for Sikker Trafik: Træn skolevejen med dit barn og skab tryggere trafik ved skolen4.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende uger bliver skolevejene igen fyldt med hundredtusindvis af børn, og det er en god anledning til at lære børnene at gå og cykle på egen hånd, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik. Træningen giver børnene vigtige trafikale erfaringer, gør dem mere selvstændige og skaber også mindre trafik og større tryghed ved skolerne.
Alt for mange på motorcykel tager chancer med alkohol i trafikken26.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er højsæson for at køre motorcykel, men det er også her, der sker flest spritulykker. Nye tal viser, at alt for mange tager chancer med alkohol på motorcykel. Netop nu sætter 64 kommuner og Rådet for Sikker Trafik fokus på spritkørsel på vejene.
Vejvrede: Hver fjerde dansker kan finde på at råbe ad andre i trafikken24.6.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden viser, at vrede og irritation over andres adfærd fylder i trafikken – og niveauet har stort set ikke ændret sig de seneste år (OBS: tal for Øst- og Vestdanmark).
Danmark vinder europæisk trafiksikkerhedspris23.6.2026 15:07:32 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er et af de mest trafiksikre folkefærd i Europa, viser netop offentliggjorte ulykkestal. Derfor modtog Danmark i dag en europæisk pris i Bruxelles for mange års målrettet og fælles arbejde med at gøre trafikken på de danske veje mere sikker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum