Har du styr på reglerne for dæk i vintervejr?
20.10.2025 06:05:00 CEST | Rådet for Sikker Trafik | Pressemeddelelse
Pr. 1. juli 2025 blev det indført i færdselsloven, at der ikke må køres med åbenbart uegnede dæk. Det betyder, at du som fører af bilen er ansvarlig for, at bilen er udstyret med dæk, som er vinterdækmærkede, hvis du vil køre på sne- og isdækkede veje. Kørsel med åbenbart uegnede dæk kan udløse bøder på op til 4.000 kroner for en almindelig personbil.

Hvis den danske vinter igen viser tænder, er det vigtigt, at du som bilist har styr på dine dæk, før du kører ud. Med de nye regler er det nemlig et krav, at bilen er udstyret med dæk, der er egnede til vintervejret.
Det betyder i praksis, at man som bilist skal sørge for, at bilen har dæk med vinterdækmærkning, hvis man vil køre bil på de dage, hvor der er sne, sjap eller is på vejen. Hvis man ikke har vinterdækmærkede dæk på bilen, skal man lade bilen stå og vente med at køre, til sne og is er væk fra vejene igen.
Talemåden 'der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning' gælder også for biler. Er der sne og frost, skal bilen være udstyret med de rette dæk til at klare vejret, ellers kan det være farligt for bilisten og andre trafikanter. Det er sund fornuft at have bilens udstyr i orden, inden man bevæger sig ud i vintervejret. Det er nu tydeliggjort i færdselsloven samtidig med, at vi ikke pålægger bilister, der ikke bruger deres bil i vintervejr, nye byrder, siger transportminister Thomas Danielsen."
Hvis man som bilist vil være sikker på, at man kører på dæk, som er egnede til kørsel på sne-og isdækkede veje, skal man sikre sig, at dækkene er mærkede som vinterdæk med M+S (Mud and Snow) og gerne suppleret med snegrebsmærket ’3PMSF’. Man skal naturligvis undlade at køre ud, hvis myndighederne fraråder det, også selvom man har gode vinterdæk på bilen.
De nye regler i færdselsloven er indført for at forebygge glatføreulykker, og at danskerne sidder fast i trafikken, hvilket er positivt for trafiksikkerheden. Samtidig er reglerne tilpas pragmatiske til, at den forsigtige bilist, som aldrig ville køre bilen ud ad carporten og ud på sne- og isdækkede veje, ikke er tvunget til at investere i vinterdæk, siger Jakob Bøving Arendt, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Hvis politiet vurderer, at dækkene er åbenbart uegnede til vinterføre, kan det udløse en bøde på 1.000 kroner for hvert uegnede dæk på bilen.
Læs mere om egnede dæk hos Færdselsstyrelsen.
Skal sikre fremkommelighed i vintervejr
Det er afgørende for trafiksikkerheden, at bilerne ikke skøjter rundt på sommerdæk, når der er sne og is på vejene. Derfor er der brug for, at fremkommelighed kan sikres i så høj grad som muligt, så en enkelt ubetænksom bilist på sommerdæk ikke er skyld i, at mange andre strander i snedriverne i timevis.
Reglerne om førerens ansvar for at sikre egnede dæk sender et klart signal til bilisterne. Hvis man ikke kan lade bilen stå, når der er is og sne på vejen, så har man et ansvar for, at bilens dæk passer til vintervejret. Det er det eneste rimelige overfor medtrafikanterne, som både har krav på at kunne færdes sikkert og komme frem uden at sidde i køer, der kunne undgås med de rigtige dæk, siger Jakob Bøving Arendt, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Gode råd til vinterdæk
-
Vær sikker på, at du kun kører ud i vinterføre på vinterdæk eller helårsdæk, der er typegodkendt som vinterdæk. Spørg din mekaniker eller se på siden af dækket efter mærkning med ”M+S”,”MS” og ”M&S” der betyder, at dækket er et typegodkendt vinterdæk.
-
”3PMSF”- mærkning (angivet med alpint symbol) betyder, at dækket er særligt egnet til det hårde vinterføre, dvs. hvor der er meget sne og is på vejene. Mærkningen er også kendt som ”snegrebsmærket”.
-
Hvis dine dæk har M+S og snegrebsmærket ’3PMSF’ er de egnede til vintervejr, uanset om de er købt som vinter- eller helårsdæk.
-
I Danmark er mindstekrav til dækmønster er 1,6 mm. Rådet for Sikker Trafik og FDM anbefaler, at du skifter dine vinterdæk, når de når ned på 3 mm. dækmønster.
Kilde: Færdselsstyrelsen. Læs mere her.
Kontakter
Rådet for Sikker Trafiks pressekontakt
Tlf:39163969presse@sikkertrafik.dkRådet for Sikker Trafik er en privat sammenslutning af offentlige myndigheder og private organisationer, der arbejder for at øge trafiksikkerheden. Medlemmerne af Rådet er dels offentlige myndigheder og dels private organisationer.
Rådet for Sikker Trafiks arbejde omfatter bl.a. kampagner, undervisningsmaterialer og rådgivning. Administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik er Jakob Bøving Arendt.
Se mere på www.sikkertrafik.dk
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Kørsel med trailer: Styr på reglerne? Ellers kan det blive dyrt31.3.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
I foråret stiger aktiviteterne i haver og sommerhuse, og mange kører med trailer fx til og fra genbrugspladserne. Husk at tjekke trailerreglerne, før du kører, for ellers kan det blive dyrt, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik.
Unge er stadig overrepræsenteret i trafikulykker – det skal en stor trafikdag være med til at ændre30.3.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle skoleelever i Frederikssund Kommune kan efter påske se frem til en meget anderledes skoledag, når kommunen sætter trafiksikkerhed på skoleskemaet for en dag. Blandt andet skal 8. klasserne møde personer fra virkelige trafikulykker.
Hver tredje motorcyklist glemmer livsvigtigt sikkerhedsudstyr26.3.2026 05:58:00 CET | Pressemeddelelse
For mange motorcyklister lader jævnligt livsvigtigt sikkerhedsudstyr blive hjemme, viser ny undersøgelse. Nyt sikkerhedsudstyr til motorcyklister kan reducere ulykker.
6 gode råd: Sådan kører du sikkert i tåge10.3.2026 10:31:45 CET | Pressemeddelelse
De sidste dage har blandt andre politiet advaret om tæt tåge og risiko for ulykker. Det får nu Rådet for Sikker Trafik til at opfordre bilisterne til at sænke farten, når det er tåget. Det er også en god ide at få styr på tågelygterne, før man kører.
Denne ene ting har reddet tusindvis af liv på de danske veje1.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
I januar er det 50 år siden, at det blev lovpligtigt at bruge sikkerhedssele på forsæderne i bilerne. Beslutningen blev i sin tid mødt af heftig modstand, men har over årene reddet tusindvis af liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum