Christiansborg Slot inviterer børn i hekseskole i vinterferien
5.2.2025 10:49:25 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
I ruinerne under Christiansborg Slot kan voksne lige nu besøge udstillingen ”Magt & Magi – dømt som heks på kongens slot.” I vinterferien tilbyder slottet en dramatiseret oplevelse for børn i udstillingen. Her kan børn i alderen 6-12 år blive klogere på fortidens magiske univers.

I udstillingen ”Magt & Magi – Dømt som heks på kongens slot” fortæller Christiansborg Slot historien om tre helt særlige kvinder på stedet, hvor deres skæbner blev afgjort. Maren Splids, Christenze Kruckow og Maren Ringsbjerg blev anklaget for hekseri. De havde det til fælles, at de alle blev ført op til Københavns Slot hos Christian 4., hvor de sad fængslet i Blåtårn.
I renæssancen i Danmark (1536-1660) troede langt de fleste på magi. Man troede for eksempel på, at kloge koner og mænd kunne helbrede og skade andre med deres trolddom. Selvom magi ofte bliver forbundet med tryllestave og flyvende koste, så var det helt almindelige dagligdags genstande som tråde og voks, der blev anvendt. I vinterferien sætter Kongernes Samling fokus på magi og trolddom i renæssancen.
"Aktiviteten begynder med en rundvisning i børnehøjde, som afbrydes af Christian 4. Undervejs møder børnene en klog kone, der viser dem, hvordan man selv kan udføre magi, som man gjorde det i 1600-tallet. De lærer, hvordan man målte dårligdomme med tråde og derigennem kunne helbrede eller manipulere. Børn elsker, når de må være med. Det får de lov til her, hvor vi giver dem mulighed for at leve sig ind i det univers, som vi kender fra renæssancen, og hjælpe med at finde magiske ædelstene og lave magi med en klog kone. Børnene får også lov til at lave deres egne voksbørn, en anden magisk praksis, der var udbredt i renæssancen. Voksbørn kender vi bredt til, blandt andet fra en historie om Christian 4., der vågnede op i sin krigslejr i Sverige under Kalmarkrigen i 1611 omringet af voksbørn placeret af fjenden som en slags magisk krigsførelse” siger Mirja Thaulow, museumsinspektør ved Kongernes Samling.
Praktisk
Pris: Børn: 70 kr. / Voksne: 145 kr.
Varighed: Ca. 90 minutter
Hvornår: Mandag-fredag fra 10. februar – 14. februar 2025.
Tid: kl. 11:00 og 13:00
OM UDSTILLINGEN "MAGT & MAGI - Dømt som heks på kongens slot"
I 1600-tallets Danmark var jagten gået ind på hekse overalt i riget og dets afkroge. Christian 4. var en af lederne bag denne krig mod sort og hvid magi. De famøse hekseprocesser og afbrændinger fandt næsten altid sted lokalt. I enkelte tilfælde blev de hekseanklagede dog ført helt op til kongen på Københavns Slot, hvor de blev sat fast i Blåtårns fangekælder, inden de blev dømt eller frifundet. Det er historien om tre af disse, som du kan opleve i udstillingen frem til 27. april 2025.
Læs mere om udstillingen her: https://www.christiansborgslot.dk/magt-magi
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Kongernes Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder



Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Koldinghus åbner stor udstilling om H.M. Dronning Margrethes kirketekstiler22.10.2026 16:36:20 CEST | Pressemeddelelse
Fra 4. juni 2027 kan besøgende på Koldinghus opleve udstillingen TROENS TRÅD – H.M. Dronning Margrethes kirketekstiler. Udstillingen samler omkring 30 af Dronning Margrethes kirketekstiler og fortæller historien om Dronning Margrethes arbejde med at skabe messehagler, bispekåber og altertekstiler med broderier og patchwork til kirker i Danmark, Grønland og udlandet. Med værker, skitser, syprøver og personlige fortællinger åbner udstillingen døren til et kunstnerisk virke, hvor tro, farver, symbolik og håndværk går hånd i hånd.
Dronningen åbner Christian 4.s nyrestaurerede vinterstue på Rosenborg Slot22.10.2026 13:48:12 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 5. november kl. 16.30 åbner H.M. Dronning Mary officielt Vinterstuen på Rosenborg Slot efter tre års restaurerings- og forskningsarbejde. Restaureringen har omfattet rummets historiske udsmykning, herunder næsten 100 malerier, det rigt udskårne panelværk og kaminen, og giver samtidig ny viden om et af de mest autentisk bevarede rum fra Christian 4.s tid. Åbningsarrangementet er for inviterede og for pressen.
Dronning Mary bærer Dronning Alexandrines safirsmykke for første gang20.10.2026 08:17:28 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har H.M. Dronning Mary båret Dronning Alexandrines historiske safirsmykke som diadem og den tilhørende broche på et armbånd. Dermed er et smykke med mere end 125 års kongelig historie igen taget i brug af en dansk dronning. I et tæt samarbejde mellem H.M. Dronning Mary, Den Kongelige Samling og smykkedesignerne Diana Holstein og Hanan Emquies fra Emquies-Holstein er der udviklet nye, fuldt reversible monteringer, som gør det muligt at bære det historiske safirsmykke på flere forskellige måder. Fra 24. oktober 2026 kan smykket ses på Amalienborgmuseet, når Dronningen ikke bærer det ved officielle lejligheder.
Kunstnere skaber nye værker til kongelige slotte på Kulturnatten5.10.2026 15:14:53 CEST | Pressemeddelelse
Lydmor, Hannah Schneider, Kasper Bjørke, lysdesigner Mads Vegas og den elektroniske duo Lulu Rouge indtager Christiansborg Slot og Rosenborg Slot med nye lyd-, lys- og musikoplevelser skabt særligt til de to slotte ved dette års kulturnat i København.
Eremitageslottet i Dyrehaven danner rammen om ny todages efterårsfestival21.9.2026 14:42:17 CEST | Pressemeddelelse
14. og 15. oktober inviterer Den Kongelige Samling for første gang til Efterårsfestival på Eremitageslottet. Her kan børnefamilier opleve aktiviteter for hele familien i Dyrehavens natur og inde på det lille jagtslot, der som noget helt særligt er åbent for offentligheden i de to dage i efterårsferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum