Ny forskning om borderline personlighedsforstyrrelse
4.2.2025 12:19:56 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Psykolog Ole Jakob Storebø har forsvaret sin doktorafhandling om, hvordan man bedst undersøger behandling af personer med borderline personlighedsforstyrrelse (BPF). Forsvaret fandt sted den 24. januar på Syddansk Universitet.

Hvad handler forskningen om?
Borderline personlighedsforstyrrelse er en psykisk lidelse, hvor man kan opleve stærke humørsvingninger, impulsive handlinger, problemer med sin identitet og selvskadende adfærd. Mange med diagnosen kæmper også med angst og depression.
Der findes forskellige behandlingsmetoder, men det er svært at afgøre, hvilke der virker bedst. Storebøs forskning ser nærmere på, hvordan man kan forbedre undersøgelser af psykoterapeutisk behandling, så man får mere præcise svar på, hvad der hjælper.
Hvad har Storebø fundet ud af?
Han har gennemgået ni vigtige videnskabelige studier og peger på en række problemer i tidligere forskning. Disse problemer kan gøre det svært at stole på resultaterne og træffe gode valg om behandling.
For eksempel har han undersøgt:
- Bias (skævheder i forskningen, der kan påvirke resultaterne)
- Forskelle mellem patientgrupper, der gør det svært at sammenligne studier
- Hvordan Kontrolgrupper (hvordan forskellige typer af sammeligningsgrupper i kliniske forsøg) påvirker forskningsresultater
- Behovet for mere præcise metoder, så behandlingsanbefalinger bygger på solid evidens
Hans forskning understreger, at vi har brug for bedre og mere præcise studier, så patienter kan få den bedst mulige behandling.
Bedømmelseskomiteen bestod af:
- Benjamin Hummelen, overlæge, Oslo Universitets Hospital
- Mads Gram Henriksen, lektor, Københavns Universitet
- Elsebeth Stenager, klinisk professor, SDU (formand for bedømmelseskomitéen)
Forsvaret blev ledet af professor Kjeld Andersen fra SDU.
Kontakter
Chefkonsulent Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Sociale medier og AI ændrer valgkampen12.5.2026 12:12:54 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Digital Democracy Centre på SDU viser, at sociale medier, algoritmer og AI spiller en stadig større rolle i valgkampen og skaber et mere opdelt digitalt mediebillede.
Forskere på SDU skal undersøge, hvad der egentlig sker, når man koger en bønne7.5.2026 10:25:39 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra SDU Food Matters på Syddansk Universitet skal over de næste fem år analysere, hvordan bønners naturlige mikrostrukturer ændrer sig under tilberedning, og hvordan den viden kan bruges til at udvikle bedre plantebaseret mad. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden med 12,5 millioner kroner.
Nyt forskningscenter skal styrke samspillet mellem jura, kunstig intelligens og robotteknologi7.5.2026 10:20:35 CEST | Pressemeddelelse
Juridisk Institut ved Syddansk Universitet etablerer CLAIR – Center for Law, AI and Robotics. Centret skal bidrage med ny viden, der kan omsættes i både uddannelse, lovgivning og praksis i mødet mellem jura og teknologi.
Danskernes opbakning til AI i mødet med det offentlige afhænger af, hvor tit de bruger AI og i mindre grad af deres alder7.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Digital Democracy Centre tager temperaturen på danskernes holdninger til kunstig intelligens i den offentlige sektor. Det overordnede resultat er, at danskernes opbakning afhænger meget af sagstype og desuden hvilken type AI-baseret værktøj, der er tale om.
Globale eksperter er enige: Sundhedsvæsenet skal tænke fysisk aktivitet ind i behandling af kroniske sygdomme6.5.2026 10:19:59 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt konsensusarbejde ledet og koordineret af forskere fra Syddansk Universitet og Københavns Universitet viser, hvordan sundhedsprofessionelle systematisk kan vurdere, ordinere og fremme fysisk aktivitet i mødet med patienter med kroniske sygdomme
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum