Klimamålet i 2030 er inden for rækkevidde, men usikkerhederne er store
Ny analyse fra CONCITO viser, at der med nuværende politik kun er 20 % sandsynlighed for, at Danmark vil indfri klimamålet i 2030. Regeringen bør derfor fokusere på at sikre implementering af klimatiltag i landbrug, industri, transport og opvarmning og foregribe de risici, som allerede nu er tydelige.

Selvom Danmark med regeringens vurdering af de nuværende politisk vedtagne klimatiltag sigter mod at overopfylde 70 %-målet i 2030, er det langt fra sikkert, at målet indfries, når man ser nærmere på usikkerhederne for de enkelte tiltag.
”Sporene er lagt til, at vi når 70 %’s reduktion i 2030 og rigtig mange tiltag er vedtaget, men det er alt for tidligt politisk at slå op i banen,” siger Christian Ibsen. Han uddyber: ”Det er vigtigt, at Danmark fastholder troværdighed om klimaindsatsen. Det politiske fokus bør nu skærpes i forhold til de mange tiltag, der er besluttet, så der leveres de nødvendige reduktioner nu og i de kommende år.”
Der er afgørende risici forbundet med en række af de tiltag, der skal levere på klimamålet. CONCITO vurderer, at det især gælder på forventede reduktioner fra fangst og lagring af CO2 (CCS), forbruget af fossilgas, landbruget og grænsehandel med diesel. Lægger man disse risici sammen, er sandsynligheden betydelig for, at klimamålet ikke opfyldes.
Tabel 1. Sandsynlighed for at opfylde 2030-klimamål
Sandsynlighed for at nå klimamål i 2030 med symmetri i reduktioner |
Sandsynlighed for at nå klimamål i 2030 med asymmetrisk usikkerhed i reduktioner |
ca. 60 % | ca. 20 % |
Usikkerheder ved opfyldelse af klimamålet - CONCITOs analyse
CONCITO har foretaget to simuleringer, der viser sandsynligheden for opfyldelse af 2030-klimamålet. I den første håbefulde simulering antages det, at alle klimatiltag i gennemsnit leverer de reduktioner som regeringen forventer. Det vil sige, at risikoen for at levere færre reduktioner vurderes til at være lige så stor som sandsynligheden for at levere flere reduktioner. Med denne antagelse er sandsynligheden for, at vi når 2030-målet kun 60 %.
Den anden simulering fokuserer på områder, hvor CONCITO vurderer, at der er en risiko for, at der ikke leveres de forventede reduktioner. Med en risiko for færre reduktioner inden for bl.a. landbrug, industri og opvarmning mindskes den samlede sandsynlighed for, at klimamålet opfyldes til blot ca. 20 %.
Vi er derfor langt fra i mål, og konklusionen er klar: Regeringen og Folketinget bør dreje fokus mod at sikre implementering af de besluttede tiltag og adressere de risici, som allerede nu er tydelige, også hvis det kræver nye tiltag og beslutninger. Det vil øge sandsynligheden for, at klimamålet opfyldes i sidste ende.
Nøgleord
Kontakter
Torsten HasforthCheføkonom
Tlf:42688124th@concito.dkBilleder

Om Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Den store omlægning af landskabet er i gang, men der mangler viden om, hvordan vi bruger arealerne bedst10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klima- og naturkrisen kræver, at vi omlægger store dele af vores arealer. I disse dage arbejdes der derfor på højtryk ude i de danske kommuner på at finde arealer, der kan ændres fra landbrugsdrift til skov og natur. Men den samlede indsats er ikke tilstrækkeligt koordineret og flere prioriteter står i kø, når vi skal finde plads i landskabet. Ny rapport fra CONCITO tager fat på diskussionen om nye og mere målrettede politiske rammer for indsatsen.
Ny stor bevilling sikrer CONCITOs fortsatte indsats som uafhængig grøn videnspartner8.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Takket være en bevilling på 93,6 mio. kr. fra VELUX FONDEN over tre år skærper CONCITO sit fremadrettede fokus på de nødvendige systemiske omstillinger, der er behov for i lyset af en ny, udfordrende klimavirkelighed. Samtidig styrkes koblingen mellem dansk, europæisk og international klimaindsats.
Nyt CONCITO-projekt: Unge giver deres bud på gode klimavenlige liv19.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For at opfylde Paris-aftalen skal alle verdens lande samlet set sigte mod at reducere den forbrugsbaserede udledning til under 3 tons CO2e pr. person i 2030. Men hvordan kan en fremtid med en langt mere klimavenlig levevis se ud? Det vil unge give deres bud på i et nyt CONCITO-projekt.
E-fuels til luftfart tegner til at blive en dyr og ineffektiv blindgyde12.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ligesom alle andre sektorer skal også luftfarten blive klimaneutral. Men at erstatte fossile brændsler med syntetiske er næppe vejen frem, i stedet skal andre metoder tages i brug. Det er konklusionen i en ny rapport fra CONCITO.
Vi skal begrænse byspredningen for at få plads til fremtiden20.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert år bygger vi på et areal svarende til 2.700 fodboldbaner. Det er en udfordring, for Danmarks arealer er en knap ressource, og byspredningen sker i en stadig mere intens kamp om pladsen med andre behov for fx vedvarende energiproduktion, klimatilpasning og naturbeskyttelse. Ny rapport peger på muligheder for at begrænse byspredningen i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum