Serviceledere rykker tættere på medarbejderne og klinikken
29.1.2025 08:00:00 CET | Regionshospitalet Horsens | Pressemeddelelse
Hospitalet har ansat flere nye serviceledere, der - som noget nyt - har fået kontor ude i klinikken og ikke som tidligere i afdelingen for Service og Teknik.

Serviceledernes placering ude i klinikken giver de nye ledere bedre muligheder for at komme tæt på deres medarbejdere og for at få et endnu stærkere tværfagligt samarbejde med medarbejdere og ledere i de kliniske afdelinger.
En af de nye serviceledere er Jan Hoberg, som har 38 års erfaring som chef i fødevarebranchen og tidligere har været leder af serviceassistenterne på Ortopædkirurgi, Aarhus Universitetshospital.
- Når man som leder er tilgængelig for medarbejderne i det daglige, så får man et andet indblik både i arbejdsgangene, og hvad det er, medarbejderne går og tumler med. På den måde kan man bedre være med til at støtte op om medarbejderne og hjælpe med at finde løsninger på diverse udfordringer. Jeg håber, medarbejderne kan mærke, at vi kommet tættere på, fortæller Jan, som er leder for servicemedarbejderne i Røntgen og Skanning, Akutafdelingen, Dialysen samt for Vagten.
I hælene på medarbejderne
Pi Leth Kiligitto er også nyansat serviceleder, uddannet i folkesundhedsvidenskab med fokus på bl.a. organisation og ledelse i sundhedsvæsenet og med ledererfaring fra bl.a. Oslo Kommune, hvor hun har arbejdet inden for sundhedsfremme og forebyggelse.
Pi fortæller, hvordan hun brugte de første arbejdsuger på at følge med servicemedarbejderne på arbejde.
- Det gav et rigtig godt indblik i hverdagen og opgaverne samtidig med, at jeg lærte mange af medarbejderne at kende. Siden har der været meget introduktions- og planlægningsarbejde, som har taget en del af vores tid. På sigt ser jeg frem til at arbejde mere langsigtet og strategisk med forbedrings- og forandringsinitiativer i samarbejde med medarbejderne, fortæller Pi, som er leder for servicemedarbejderne i COP, Intensiv, Forberedelse og Opvågning, Endoskopien, Kvindesygdomme og Fødsler, Kirurgisk Sengeafsnit og Dagkirurgien.
Endelig er Nadja Kiel Laursen den senest ansatte serviceleder. Hun er uddannet jordemoder og har arbejdet på Fødegangen. I den nye stilling er hun tilknyttet sengeafsnittene og har derfor forskellige kontorpladser i højhuset, så hun er tæt på både medarbejderne og samarbejdspartnere.
Ledelse tæt på
Om baggrunden for ansættelsen af de nye serviceledere og deres placering siger servicechef Kirsten Rytter Knudsen:
- Vi har etableret funktionerne, så de i højere grad er placeret der, hvor opgaverne bliver løst, og hvor der er mulighed for at have en løbende dialog om netop opgaveløsningen. Det skal både være med til at styrke medarbejdertilfredsheden, det tværfaglige samarbejde og arbejdet med ’Sammen om opgaven’.
- Samtidig har vi flyttet opgaven med at vagtplanlægge til andre funktioner, så serviceledere ikke også skal løse den opgave, fortæller serviceleder Kirsten Rytter Knudsen.
’Sammen om opgaven’ er det koncept, hvor medarbejdere med forskellige fagligheder i fællesskab løser opgaver tæt på patienterne.
Kontakter
Kirsten Rytter KnudsenServicechef
Tlf:2940 6885kirstknu@rm.dkRegionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Kom med ind i hjerterummet på Regionshospitalet Horsens2.9.2026 09:44:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan ser en operationsstue ud? Og hvad sker der med en blodprøve, når den er taget? Søndag den 6. september kl. 10-14 inviterer Regionshospitalet Horsens børn og voksne til Åbent Hospital – og dermed til en dag fyldt med oplevelser, demonstrationer, smagsprøver og mange forskellige guidede ture.
Kulturhospitalet fortsætter efter positiv evaluering18.8.2026 15:04:11 CEST | Pressemeddelelse
En positiv evaluering af Kulturhospitalet viser, at musik og kultur bidrager til trivsel, fællesskab og gode oplevelser for både patienter og medarbejdere.
Borgere og fagfolk satte sundhedsvæsenet til debat18.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ca. 50 deltagere var 18. august mødt op i Skanderborg for at dele deres erfaringer og idéer til, hvordan sundhedstilbuddene kan komme endnu tættere på borgerne.
Flere vælger fuld tid på Kirurgisk Sengeafsnit5.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Kirurgisk Sengeafsnit ligger fuldtidsprocenten over både hospitalets og regionens gennemsnit.
10 år med socialsygeplejersker på Regionshospitalet Horsens1.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er 10 år siden, at Regionshospitalet Horsens ansatte sine første socialsygeplejersker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum