Når viden bliver kætteri
Det ser ud til, at mange i Folketinget medvirker næsten intetanende til afgørende skridt i afviklingen af Folketingets politiske betydning. Og selve diskussionen, om hvorvidt afviklingen foregår, afvises og forekommer for nogen nærmest kættersk (det gælder særligt folketingsmedlemmer, der også repræsenterer regeringen).
Læs med om, hvordan jeg er kommet frem til den konklusion og om, hvordan jeg ser flere tegn på den tidlige fase af en alvorlig af-demokratisering.
Magt eller lov?
I USA vil præsidenten være over loven. For at blive mere magtfuld end loven, er én metode at stække dem, som værner om love. Det gælder domstole, jurister, anklagemyndigheder mv.
En anden måde man kan sikre lovens svækkelse er ved at svække den institution, som skaber lovgivningen. I Danmark svækkes Folketingets lovarbejde og lovenes begrænsning af regeringen løbende.
Udviklingen af vores retsstat nåede ikke at forme en stærk domstolskontrol med forvaltning, love og politik. Dette er interessant, da der er meget lidt forståelse for og bevågenhed på vores samfundsmodel. Mange i Folketinget bliver enormt fornærmet, når jeg vover at påpege de dysfunktionelle elementer i vores samfund. Der er en klar forventning og antagelse - som ikke må antastes - at vi er per definition er de bedste, de mest demokratiske, etc. Derfor preller det meste af kritikken af. Og desværre er denne holdning ved at blive en hvilepude for at kæmpe for, opretholde og udvikle de politiske institutioner, der faktisk sikrer fundamentet for demokrati, politisk gennemsigtighed og rettigheder.
Mekanismen er måske den samme som for århundreder siden, hvor det tog adskillige år for videnskabsfolk at korrigere menneskers opfattelse af jordens placering i solsystemet. I en (for) lang periode var diskussionen om jordens mulige rotation om solen i sig selv kættersk.
Aktuelle eksempler
Jeg møder desværre i det daglige små og store tilbagerulninger af lovens og folketingets mulighed for at kontrollere og begrænse regeringens magt. Flere end jeg kan nå at skrive om her. Jeg håber på et tidspunkt at lave en større afhandling om bl.a. den afvikling, Europaudvalget undergår i disse år, som følge af regeringens konstante pres og institutionel stress.
Jeg snakker for tiden med ordførere for alle de andre partier om en anden sag om Folketingets forretningsorden, der tilsyneladende virker som en lille, men i virkeligheden er en meget alvorlig sag. Jeg vil fortælle mere om og forklare denne sag senere. De fleste lytter opmærksomt, interesseret og tager sagen alvorligt, når jeg fortæller om problemerne. Men det samlede indtryk efter alle mine snakke er, at ingen har kræfterne til at rejse sagen, og de fleste er også tilbøjelige til at nedtone den principielle sag ved at henvise til, hvad der er praktisk nemmest.
De fleste har simpelthen svært ved at forstå, at noget kan være principielt problematisk. At der ikke blot er tale om politiske uenigheder, men det er det institutionaliserede grundlag for den politiske uenighed, der smuldrer. Så det ser ud til, at mange medvirker næsten intetanende til afgørende skridt i afviklingen af Folketingets politiske betydning. Det er en sag, som jeg vil fortælle mere om senere.
Er der behov for mere viden om afpolitisering af klimapolitikken?
Men til en anden sag, som jeg arbejder med i øjeblikket: Problemerne forbundet med bemyndigelseslovgivning. Som en opfølgning på mit beslutningsforslag om at styrke Folketingets mulighed for at lave klimapolitik - ved at trække nogle bemyndigelser tilbage fra Energistyrelsen (som jeg skrev om i nyhedsbrevet “Det ømme punkt”) - foreslog jeg i går i Klimaudvalget et ekspertmøde om omfanget og konsekvenserne af bemyndigelser på klimaområdet.
Som jeg har nævnt, affødte forslaget i Folketingssalen en heftig debat, som afslørede ikke blot en stor politisk uenighed, men også en uenighed om, hvorvidt der overhovedet var tale om et problem. Derfor ville jeg foreslå et ekspertmøde, hvor et par eksperter kunne belyse sagens fra et neutralt perspektiv:
I Klimaudvalget sidder Socialdemokraterne tungt på udvalget og hælder alle mine forslag ned ad brættet. Det foregår på den måde, at der er få, der deltager i mødet. Da mit punkt var på dagsordenen, var der kun 1 fra Enhedslisten, 1 fra Socialdemokratiet og Formanden som også er fra Socialdemokratiet (udover to sekretærer). Ordføreren fra Enhedslisten sagde intet. Ordføreren fra Socialdemokratiet talte imod forslaget (han sagde noget pænt i retning af: “emnet var interessant, blot ikke lige relevant for klimaudvalget”. Hvorefter formanden for udvalget kunne konkludere, at der ikke var opbakning til forslaget.
Jeg har efter to år lært at håndtere det tomme udvalgslokale, hvor deltagelsen og aktiviteten er minimal, og hvor Socialdemokratiet styrer linjen. Så det var ikke så overraskende, at også dette forslag skulle nedstemmes. Men jeg kan alligevel ikke blive andet end lidt skuffet over, at der ikke er en interesse i, at udvalget bliver ordentligt belyst om relevante problemstillinger.
Foredrag om Demokratiets Tilstand
I aften kl. 19 giver jeg et foredrag om Demokratiets Tilstand og fortæller om behovet for Grønne Demokrater. Vi har over 90 tilmeldte, men kan godt klemme et par enkelte mere ind. Så skriv til groennedemokrate@outlook.com, hvis du vil nå med.
I samme ombæring må jeg dog også meddele, at begivenhederne i Odense, Aarhus og Aalborg er aflyst, da der var for få tilmeldinger. Møderne er derfor omlagt til et fælles online-møde torsdag d. 6. februar kl. 20, som kan tilgås her: https://fb.me/e/aVbvZptc0
Trumps sandkasse
Det jeg ser, og som vil være en af mine pointer i aften, er, at der er stor sandsynlighed for, at ud[af]viklingen er så fremskreden, at også grundlaget for et demokrati-partipolitisk program er forsvundet. Det er den samme konklusion, jeg har draget på klimaområdet.
Klimaforandringerne er så fremskredne, og den politiske dagsorden så umoden, at grundlaget for at lave rigtig klimapolitik er forsvundet. Man skal være fantast, hvis man skal fastholde en forestilling om, at klimapolitik stadig er værd at kæmpe for. Den realistiske og rationalistiske videnskabsperson har ikke et argument eller empirisk evidens for optimisme.
”Når nogen først får magt over loven, så smuldrer fundamentet for, at nogen kan reetablere lovens magt over den politiske magtfulde lynhurtigt”
Og her er vi tilbage ved grundproblemet mellem magt, lov og retfærdighed. Når nogen først får magt over loven, så smuldrer fundamentet for, at nogen kan reetablere lovens magt over den politiske magtfulde lynhurtigt. Det gælder både for klima- og miljøpolitik og alle andre områder. Når det først er lykkedes at underminere vidensgrundlaget for politik, så smuldrer fundamentet for at reetablere et vidensbaseret samfund.
Når viden, lov og retfærdighed svækkes, hvad er så tilbage? Det er naturtilstanden, børnehaven, hvor mere eller mindre infantile ledere, kan smide sand på hinanden i sandkassen, og konkurrere om, hvem som kan bygge de flotteste og højeste sandslotte (eller luftkasteller). Alt i mens vi andre, kan sidde magtesløse på sidelinjen og se på i forargelse.
Støt Grønne Demokrater, hvis du vil støtte arbejdet imod undermineringen af vidensgrundlaget for politik. Send en vælgererklæring her.
Nøgleord
Kontakter
Theresa ScaveniusMedlem af Folketinget
Tlf:61 62 53 46theresa.scavenius@ft.dkBilleder
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Lav lever livet på vågeblus31.1.2025 05:55:00 CET | Aktuelt
Laver er ret spændende, fordi de faktisk er en slags samarbejde mellem en svamp og nogle encellede alger. Formen og strukturen afhænger af dem begge, men det er mest svampen, der bestemmer, hvordan det hele skal se ud. Om laven skal sprede sig fladt ud eller vokse op i alle mulige retninger som små, tætte træer, skåle, trompeter eller mini-koraler – det er svampen, der har styr på det!
Skrøbelige børn benyttes til at markedsføre Lammefjordens kartofler30.1.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
To organisationer for børn har nu overtaget Kræftens Bekæmpelses plads som de, der får sponsorstøtte, når der sælges både økologiske og almindelige kartofler fra Lammefjordens avlere
Mænds sæd er forurenet med verdens mest anvendte sprøjtegift29.1.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
I en undersøgelse for allerførste gang viser franske forskere, at der er glyfosat i sæden hos mænd, der har problemer med at få børn. Det er faktisk fire gange mere koncentreret i sæden end i blodet, hvor man har fundet det før. Forskerne siger, at det nok kan have en dårlig indflydelse på mænds evne til at få børn og måske også på deres børn. De foreslår, at myndighederne skal være forsigtige, når de diskuterer, om glyfosat stadig skal bruges i Europa.
Trods brug af stærke sprøjtegifte udnævnes ’lammefjordsfilosoffen’ til æresmedlem af privat forening for sunde fødevarer28.1.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
En gourmet restaurantejer siger, at vi skal passe på med at heppe på landmænd, der både skader miljøet og bruger giftige sprøjtegifte, der mistænkes for at kunne give kræft og skade fostre under graviditeten
Fiske-fiksfakseri27.1.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Alle går op i havmiljø. Gør regeringen det? - En ny rapport fra Statsrevisorerne om muslingefiskeriet i Limfjorden er blot en ud af mange fortællinger om det kolossale svigt i dansk fiskeri. Desværre er svigtet meget større end blot Limfjorden eller de danske kyster. Det er også EU’s fiske-fiksfakseri, der tillader at fiskeriet kan fortsætte uhindret, indtil ressourcerne er udtømte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum