Kristendemokraterne

KristenDemokraterne: Nej til assisteret selvmord

Del

Regeringens udvalg har fremlagt deres anbefalinger for aktiv dødshjælp. KristenDemokraterne vil ikke medvirke til assisteret selvmord. Mest af alt minder øvelsen om at være etisk rygdækning som bestillingsvare.

Regeringens udvalg har fremlagt deres anbefalinger for aktiv dødshjælp. KristenDemokraterne vil ikke medvirke til assisteret selvmord. Mest af alt minder øvelsen om at være etisk rygdækning som bestillingsvare:

”At regeringens udvalg for en mere værdig død er kommet frem til en anbefaling af ret til selvvalgt livsafslutning for terminal syge, kommer ikke bag på KristenDemokraterne,” siger Ældreordfører Britta Kristensen. 

”Udvalget har tidligere været kritiseret for at arbejde målrettet på at nå til det resultat. Det var derfor læge Emma Helledie og sygeplejerske Jesper Grud Rasmussen valgte at forlade udvalget.”  

Den uvildige etiske rygdækning kunne regeringen ikke få fra Etisk Råd, som i 2023 med en meget grundig redegørelse advarede imod at legalisere dødshjælp med 16 ud af 17 stemmer. Ligeledes i 2023 meldte KristenDemokraterne i en pressemeddelelse ud at aktiv dødshjælp i Danmark ikke bør tillades. Den udmelding står vi fast på. 

I den livlige debat, der har været, siden Mette Frederiksen for 1½ år siden på Folkemødet på Bornholm detonerede en bombe med sin udtalelse om, at de fleste danskere går ind for aktiv dødshjælp, har det vist sig, at billedet slet ikke er så entydigt endda. Fagfolk, handicapforeninger og mange andre er trådt ind i kampen mod legalisering af aktiv dødshjælp. 

”En legalisering af aktiv dødshjælp er ikke løsningen på følelsen af en uværdig sidste tid for et menneske”, siger Ældreordfører Britta Kristensen. ”Uværdigheden kommer nemlig ikke af at have behov for hjælp og lindring – nej uværdigheden kommer i takt med følelsen af ikke at må være til besvær. Den følelse bliver forstærket med muligheden for aktiv dødshjælp.”. 

KristenDemokraterne insisterer på, at alle mennesker har uendelig værdi, alene fordi vi er til. Alle mennesker har ret til at være til besvær og få den hjælp, der er nødvendig for at få en god og værdig tid i slutningen af livet. Det må og skal aldrig ses som uværdigt at have behov for hjælp, men det er uværdigt hvis man ikke får den hjælp man har behov for. 

KristenDemokraterne har lyttet til det rigtige Etiske Råd og de mange organisationer, der arbejder for de mennesker hele denne debat handler om. Derfor anbefaler KristenDemokraterne, at der investeres i at: 

  • Styrke den lindrende palliative behandling 
  • Styrke kendskabet til og muligheden for lindrende behandling overalt i sundhedssystemet
  • Udbrede kendskabet til og muligheden for at stoppe udsigtsløs behandling, som dybest set forlænger døden i steder for at forlænge livet. 

Det er afgørende for KristenDemokraterne, at vi fortsat kan være trygge ved sundhedsvæsenet og stole på at alle ansatte gør deres ypperste for at lindre og behandle sygdom. Behandlinger og livsforlængende tiltag må aldrig ske alene fordi vi kan, det skal altid være til borgerens bedste.   

For flere oplysninger, kontakt KristenDemokraternes presseansvarlige på 23961545 eller Ældreordfører Britta Kristensen på telefonnummer 21 64 86 21.

Kontakter

Om KristenDemokraterne

KristenDemokraterne i Danmark er et borgerligt parti, som fokuserer på samfundet gennem familien. Vi har et stort hjerte for naturen, miljøet, klimaet, de mest sårbare i samfundet og mener, at Danmark skal være et positivt bidrag til de svageste - også udenfor vores grænser. Vi bliver kaldt social-konservative og røde-borgerlige, men vi er baseret på en stærk og helt egen kristendemokratisk ideologi. Vi er medlemmer af EPP, som er den største gruppe i Europa-parlamentet.

Følg pressemeddelelser fra Kristendemokraterne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kristendemokraterne

Klimamål i 2035 - ambitioner og ansvar, for hele Danmark29.11.2024 12:22:04 CET | Pressemeddelelse

KristenDemokraterne bifalder Klimarådets vision om op til 90 % CO2-reduktion inden 2035, men savner konkrete løsninger, der inkluderer hele Danmark. Grøn omstilling skal ikke kun være for byerne – den skal være retfærdig, ærlig og tilgængelig for alle. Samtidig mener vi, at Danmarks reelle udledninger, herunder biomasse og forbrug, bør medregnes for at sikre et ærligt klimaregnskab og ægte fremskridt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye