Verdens oversete kriser

Med 8,8 millioner mennesker, der er flygtet fra deres hjem, siden krigen brød ud i 2023, har Sudan flere interne fordrevne – flygtninge i eget land – end nogen anden krise i verden. 9 millioner oplever alvorlig sult, blandt dem omkring 220.000 gravide kvinder. Sidste år næsten fordobledes antallet af personer i risiko for kønsbaseret vold til mere end 12 millioner. Samtidig er op mod 80% procent af alle sundhedsfaciliteter enten lukkede eller stort set ikke fungerende.

I Den Demokratiske Republik Congo bliver kidnapninger og voldtægt mod kvinder og piger brugt som terrorvåben. Dagligdags aktiviteter som at hente vand og brænde er forbundet med fare. I 2024 havde 7,7 millioner brug for beskyttelse mod kønsbaseret vold. Nedbrud i sundhedssystemet har fået mødredødeligheden til at stige, så tre kvinder nu dør hver time af graviditets- eller fødselskomplikationer. 

Sydsudan bærer dybe ar efter mange års borgerkrig, og oplever fortsat brutale konflikter, der bringer kvinder og piger i høj risiko for seksuel og fysisk vold. Omfattende og gentagne oversvømmelser har forårsaget mange internt fordrevne. Desuden har et stort antal hjemvendte flygtninge fra konflikten i Sudan forværret en allerede alvorlig humanitær situation. Flere og flere mennesker søger støtte, mens humanitære ydelser er overbebyrdede, og ressourcerne løber tør.

Listen fortsætter: Cyklonen Chido ramte Mozambique i december 2024, i Myanmar har konflikt og klima øget de humanitære behov, i Haiti er antallet af meget tidlige graviditeter steget efter bandeangrebene. Tchad har egne konflikter, men har også siden krigen i Sudan brød ud, modtaget flere flygtninge end nogensinde før, hvilket har gjort forholdene i flygtningelejre trange, uhygiejniske og direkte farlige. I Cameroun står man med meget store grupper af internt fordrevne, der har måtte flygte fra konsekvenserne af klimaforandringer, med væbnede grupper samt en betydelig flygtningestrøm fra nabolandene. I Venezuela har økonomisk ustabilitet, politisk uro og tilbagevendende vold ramt kvinder og piger hårdt med kønsbaseret vold og uønskede graviditeter til følge.

I disse kriser har en organisation som UNFPA, FN’s organisation for seksuel og reproduktiv sundhed, kun modtaget mellem ca. en tiendedel og ca. en tredjedel af de ressourcer, der er nødvendige for at dække kvinders og piger behov for sikkerhed og sundhed. 

”Når der ikke er mere hjælp at hente, mister kvinder og piger mister adgang til essentielle sundhedsydelser som fødselshjælp og prævention. De mister støtten til at klare sig videre efter vold og voldtægt. Det har langsigtede implikationer for familier og fremtidige generationer; for fattigdom og lighed. For fred,” siger Direktør for UNFPA’s Nordiske Kontor, Ulla Müller. ”Der er konsekvensen, når verdens overskrifter og opmærksomhed koncentrerer sig om de få konflikter og ikke om de mange behov. Men det er også konsekvenser, som ikke ville være uundgåelige, hvis verdens humanitære organisationer fik tilstrækkelig støtte uden øremærkning, så de kunne hjælpe dér, hvor behovet er størst.”