Hotel- og Restaurantskolen indgår samarbejde med NIRAS om ny byggechef til stort skolebyggeri
Projektdirektør i NIRAS, Lars Peter Nyborg Hammel, skal fra den 1. februar 2025 varetage jobbet som byggechef på Hotel- og Restaurantskolen. Her skal han bidrage med sin store erfaring inden for byggeprojekter, projektledelse og rådgivning ifm. skolens arbejde på at bygge en ny værkstedsbaseret skole og gastronomisk campus i Valby.
Lars Peter Nyborg Hammel er uddannet arkitekt og byggeøkonom, har en Executive MBA fra Henley Business School og har været aktiv inden for byggebranchen siden 1999. Hans erfaring spænder bredt fra mindre bygge- og ejendomsprojekter til større og mere komplekse byggerier og udviklingsprojekter samt strategisk projektledelse og forretningsudvikling.
Med sine bygge- og projekttekniske kompetencer og omfattende erfaring inden for ejendomsudvikling og projektledelse bringer Lars Peter Nyborg Hammel værdifuld viden og erfaring til skolens arbejde med at bygge en ny værkstedsbaseret skole og gastronomisk campus i Valby. Han er indlånt fra NIRAS og kommer til at have sin daglige gang på skolen.
"De bedste fysiske rammer for gastronomisk udfoldelse og læring"
Lars Peter Nyborg Hammel har stået i spidsen for en række store projekter, herunder lejerrådgivning for Genmab i forbindelse med opførelsen af nyt domicil, teknisk investorrådgivning ved planlægning og opførelse af nyt domicil til EY på Frederiksberg samt ansvar for udvikling af Danske Banks nye hovedsæde i København.
"Jeg ser virkelig frem til at engagere mig i arbejdet med tilblivelsen af en fantastisk skole og campus til og omkring Hotel- og Restaurantskolen. Jeg er sikker på, at min erfaring og faglighed kan bidrage til at sikre skolen de bedst mulige fysiske rammer for gastronomisk udfoldelse og læring," siger Lars Peter Nyborg Hammel.
600 mio. kroners byggeri forventes færdigt i 2028
Planerne for det nye skolebyggeri, der har PensionDanmark som bygherre, blev offentliggjort i september og støttes bl.a. af Nordea-fonden, der bidrager med 266 mio. kr. til projektet. Det samlede budget er på 600 mio. kr., og med fondens støtte er byggeriet fuldt finansieret.
Den nye skole bygges på et mindre område af skolens nuværende areal, mens PensionDanmark vil forvandle det resterende areal til familie-, ungdoms- og studieboliger og et gastronomisk campusmiljø, der kan samle elever, lokale og branchens ildsjæle.
“Skolen går en banebrydende fremtid i møde, og vi glæder os til at have en byggechef som Lars Peter ombord gennem projektet. Jeg er overbevist om, at hans store erfaring og indsigt inden for bygge- og ejendomsbranchen bliver en stor gevinst, når vi tager de næste skridt mod at realisere vores vision for fremtidens skole og gastronomiske campus,” forklarer skolens direktør Søren Kristensen.
For mere information, kontakt:
Direktør Søren Kristensen, Hotel- og Restaurantskolen, email sk@hrs.dk eller tlf. 5135 7552
Kommunikationschef Marianne Søndergaard, Hotel- og Restaurantskolen, email mas@hrs.dk eller tlf. 2880 9954
FAKTA OM DEN NYE SKOLE
- Værkstedsbaseret undervisning: Eleverne vil lære gennem praksisnær undervisning i topmoderne køkkener, restauranter og hotelfaciliteter.
- Bæredygtighed i fokus: Skolen vil være et førende eksempel på bæredygtig drift og vil integrere bæredygtige principper i alle aspekter af undervisningen.
- Håndværk og innovation: Skolen vil fremme udviklingen af nye grønne smagsoplevelser og kulinariske teknikker, samtidig med at eleverne lærer at mestre det traditionelle håndværk.
- Samarbejde med erhvervslivet: Skolen vil have tætte bånd til branchen og sikre, at uddannelserne er relevante for arbejdsmarkedet.
- Lokalt mødested: Skolen vil invitere lokalsamfundet indenfor i campusområdet og vise, at det er attraktivt at tage en erhvervsuddannelse.
- Fokus på trivsel: Skolen vil blive indrettet med fokus på, at den understøtter elevernes fællesskab, trivsel og udvikling.
- Fuldt finansieret: Med støtte fra Nordea-fonden er byggeriet med et samlet budget på 600 mio. kroner fuldt finansieret.
- Byggeriets størrelse: Den nye skole har et areal på 15.000 kvm + kælder. Derudover udvikles et campusområde med blandt andet ca. 300 studieboliger i de nuværende røde bygninger.
- Indflytning i 2028: Holder tidsplanen, forventes skolen at kunne tages i brug i 2028.
- Læs mere om byggeriet på projektsiden hrs.dk/nyskole
Kontakter
Søren KristensenDirektør
Tlf:51357552skr@hrs.dkMarianne SøndergaardKommunikationschefHotel- og Restaurantskolen
Tlf:28809954mas@hrs.dkBilleder
Links
Hotel- og Restaurantskolen
Vi uddanner elever til at mestre bæredygtig gastronomi, madhåndværk og hospitality – modigt, arbejdsomt og kreativt.Hotel- og Restaurantskolen har siden 1922 uddannet kokke, tjenere og andre elever til hotel- og restaurationsbranchen. Vi uddanner mere end 850 årselever og har 3500 kursister og 8000 folkeskoleelever.Gennem kvalitet, nydelse og sanselighed rustes de til at gøre en forskel for verden og hverdagen - og bidrage til at gøre fremtidens fødevaresystem og turisme mere bæredygtig.
Følg pressemeddelelser fra Hotel- og Restaurantskolen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hotel- og Restaurantskolen
Profil fra ejendomsbranchen skal hjælpe Hotel- og Restaurantskolen med nyt skolebyggeri19.12.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Direktør og partner i Propreco A/S, Rasmus Meyhoff, er den 19. december 2024 indtrådt i Hotel- og Restaurantskolens bestyrelse, hvor han bl.a. skal bidrage med sin store erfaring inden for byggeprojekter og ejendomsudvikling. Rasmus skal give værdifuldt input ifm. det forestående byggeri af den nye og bæredygtige Hotel- og Restaurantskolen. Han indtræder i skolens bestyrelse på lige vilkår med øvrige medlemmer.
Fremtidens kokke får ny bæredygtig skole og gastronomisk campus23.9.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordea-fonden støtter fremtidens gastronomi med 266 mio. kroner, der muliggør byggeriet af en ny værkstedsbaseret skole og gastronomisk campus i København. Byggeriet forventes at stå klar i 2028.
Hotel- og Restaurantskolen ansætter ny direktør 27.6.2024 12:59:02 CEST | Pressemeddelelse
Søren Kristensen tiltræder som ny direktør på skolen allerede 1. juli 2024
Nyt projekt skal skabe begejstring gennem stærkt håndværk 5.10.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hotel- og Restaurantskolen og Tuborgfondet går i et projekt til 22 mio. kr. sammen om at skabe stærke håndværksuddannelser og begejstrede elever. Målet er, at flere unge gennemfører deres uddannelse.
Medaljer til 131 nyuddannede1.11.2021 16:08:40 CET | Pressemeddelelse
Legater til en værdi af en halv million og 131 medaljer er i dag blevet tildelt nyuddannede kokke, tjenere, receptionister, catere og ernæringsassistenter, der har gjort det ekstra godt ved deres svendeprøver det seneste år på Hotel- og Restaurantskolen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum