Britisk klimasejr har betydning for dansk klagesag over Hejre-feltet
30.1.2025 12:04:23 CET | Greenpeace Danmark | Pressemeddelelse
En skotsk domstol har netop erklæret tilladelserne til at udvinde olie i de to store britiske felter Rosebank og Jackdaw for ulovlige. Dommen er en kæmpe sejr for klimaet, og den bør også få konsekvenser for Hejre-feltet i Danmark, mener Greenpeace.

De kontroversielle olie- og gasfelter i Nordsøen, Rosebank og Jackdaw, er netop blevet erklæret ulovlige af den skotske Court of Session. Det betyder helt konkret, at tilladelsen til at udvinde olie fra felterne er blevet annulleret. På anmodning fra Greenpeace og den britiske organisation Uplift har retten besluttet, at den britiske regering nu bliver nødt til at medtage den fulde virkning af de store mængder drivhusgasser, som bliver en konsekvens af olieudvindingen fra felterne, før de træffer en ny beslutning om, hvorvidt projekterne kan fortsætte. Indtil da må der ikke udvindes olie og gas fra felterne.
“Det her er en fantastisk vigtig sejr for klimaet og kampen for en sikker fremtid. Det er jo helt barokt, at mens hele bydele brænder ned eller skyller væk som en konsekvens af klimaforstærket ekstremt vejr, så giver vi de ansvarlige fossile selskaber tilladelse til at fortsætte ødelæggelsen ved at hente mere olie og gas op fra undergrunden,” siger Sune Scheller, kampagnechef i Greenpeace.
I retten har Greenpeace argumenteret for, at klimakonsevenserne fra afbrænding af den udvundne olie og gas, også kendt som scope 3 eller downstream emissioner, for både Rosebank og Jackdaw blev ulovligt ignoreret af olieselskaberne og den tidligere regering. I juni 2024 afgjorde Storbritanniens Højesteret, at disse emissioner skal tages i betragtning, og det accepterede regeringen. Nu har den skotske Court of Session så afgjort, at felterne er ulovlige, og at der ikke må udvindes olie og gas fra dem, medmindre de fulde klimaeffekter er korrekt vurderet.
Danske konsekvenser af dommen
Den britiske dom kan også få konsekvenser i Danmark. I maj 2024 indsendte Greenpeace i Danmark en klage over Energistyrelsens godkendelse af Hejre-feltet i Nordsøen. Som i den britiske sag argumenterer Greenpeace blandt andet for, at olieselskabet INEOS’ miljøkonsekvensrapport for Hejre-feltet helt har udeladt en konsekvensberegning for de klimapåvirkninger, det vil have, når den olie og gas, der suges op af Hejre-feltet, afbrændes – de såkaldte scope 3 emissioner. Greenpeace mener, at det bagvedliggende EU-direktiv kræver en sådan redegørelse, og det er det samme direktiv, der ligger til grund for afgørelsen i dag i Storbritannien, den tidligere afgørelse fra Højesteret i Storbritannien og en lignende dom fra Norge tilbage i januar 2024.
“Vi forventer naturligvis, at Energiklagenævnet vil kigge grundigt på de forskellige domme fra udlandet, og når nu regelgrundlaget er det samme, har jeg svært ved at forestille mig andet end, at klagenævnet finder Hejre-tilladelsen ulovlig. Skulle det ske, så bliver det åbenlyst for alle, hvor store klimakonsekvenser olien fra feltet vil få, og så håber jeg selvfølgelig, at den danske regering kommer på bedre tanker, og derfor ikke vil godkende en ny tilladelse,” siger Sune Scheller.
“I stedet for at udstede olie-tilladelser i blinde må regeringerne omkring Nordsøen og andre steder sætte alvorligt skub i opstillingen af vedvarende energi og skabe langt bmeedre og renere transportmuligheder. Vi bliver simpelt hen nødt til at stoppe olieselskaberne, inden det hele ligger aske, og i stedet tvinge dem til at betale for de enorme ødelæggelser, de spreder overalt på Jorden.”
SLUT
FAKTA:
-
Rosebank, knap 130 km nordvest for Shetland, indeholder omkring 500 millioner tønder olie, som ved forbrænding vil udlede lige så meget kuldioxid som driften af 56 kulfyrede kraftværker i et år.
-
Når Jackdaw-gassen afbrændes, vil den producere mere CO2 end hele Ghanas årlige udslip.
-
Det Internationale Energiagentur har udtalt, at hvis vi skal opfylde de globalt aftalte klimamål, så bør der ikke godkendes nye fossile udvindinger noget sted i verden efter udgangen af 2021.
-
Den danske energistyrelse gav INEOS tilladelse til at udvinde olie fra Hejre-feltet den 26. april 2024. Efterfølgende klagede Greenpeace til Energiklagenævnet over tilladelsen. Klagesagen venter fortsat på at blive afgjort.
Kontakter
Sune SchellerKampagnechefGreenpeace Danmark
Sune er ansvarlig for og driver kampagnerne på det danske kontor. Han dykker selv og har en særlig interesse for havet og skibstrafikken.
Rikke AgerbækPresse- og kommunikationsansvarlig
Primære ansvarsområder: Klima og energi
Billeder

Greenpeace Danmark
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream.

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Energistyrelsen godkender kontroversielt oliefelt - igen21.5.2026 15:33:31 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har endnu engang givet det britiske olieselskab INEOS tilladelse til at hente ny olie og gas op fra det uudnyttede Hejre-felt i Nordsøen. Greenpeace har tidligere fået medhold i en klage over feltet og planlægger at klage igen.
Greenpeace tester for nitrat: Dit postnummer skal ikke afgøre, hvor rent dit postevand er13.5.2026 11:21:37 CEST | Pressemeddelelse
Kun én måling lå under den nye foreslåede grænseværdi for nitrat, da Greenpeace testede drikkevand fra cirka 30 private vandboringer syd for Aalborg og på Djursland – vand der i mange år ikke har været omfattet af myndighedernes tests.
Historisk ekspedition til Arktis: Greenpeace livestreamer fra 3000 meters dybde i det uudforskede arktiske hav6.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 8. maj stævner Greenpeace ud på en månedlang mission til det arktiske dybhav. "Deep Arctic Expedition" bringer en gruppe af verdens førende havforskere sammen for at udforske økosystemer så fjerne og utilgængelige, at de stadig er en gåde for videnskaben. Ekspeditionens mål er at indsamle videnskabelig dokumentation, der styrker argumenterne for at etablere beskyttede havområder i Arktis og stopper alle planer om dybhavsminedrift.
Nordjylland: Greenpeace tilbyder gratis test af nitrat i dit drikkevand5.5.2026 10:22:22 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag og torsdag i denne uge kan borgere i områderne omkring Aalestrup og Svenstrup få testet nitratniveauet i deres drikkevand gratis, når Greenpeace sætter teststationer op på de lokale biblioteker. Testen skal især give lokale med private vandboringer et fingerpeg om kvaliteten af deres drikkevand. Deres vand testes nemlig ikke af myndighederne i dag.
Greenpeace efter kritik fra Rigsrevisionen: Fødevareministeriet skal lukkes27.4.2026 13:58:02 CEST | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen retter i dag hård kritik af den danske kontrol med grisenes velfærd. Greenpeace kalder det endnu et alvorligt knæk i tilliden til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og opfordrer til at ministeriet nedlægges.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum