4 ud af 10 danske erhvervsledere: Det er blevet sværere at nå vores klimamål

En ny pulsmåling fra PwC om erhvervslivets syn på klimamål viser, at 46 % af virksomhederne har et klimamål, og blandt dem forventer 11 % ikke at nå det. 74 % forventer at nå deres fastsatte klimamål, hvor de resterende ikke har taget stilling hertil.

“Vores måling viser, at langt størstedelen af virksomhederne forventer at nå i mål med deres fastsatte klimamål, men der er også en væsentlig andel, der ikke forventer at nå deres klimamål. Således ses der også nu eksempler på virksomheder, som reducerer deres relative emissionsmålsætninger eller udskyder tidspunktet, hvor de forventer at nå deres mål, eller begge dele. Målingen peger særligt på, at manglende politiske rammebetingelser, herunder incitamenter, der kan gøre det mere attraktivt at investere i grøn omstilling, har gjort det sværere at nå de fastsatte mål,” fortæller Lars Baungaard, adm. direktør og Senior Partner i PwC. 

Ifølge PwC’s pulsmåling peger hver femte erhvervsleder således på manglende politiske rammebetingelser, herunder utilstrækkelige incitamenter til at investere i grøn omstilling. Derudover er usikkerhed om krav og regler samt høje omkostninger ifm. grønne investeringer ifølge målingen medvirkende til, at det er blevet sværere for virksomhederne at nå klimamålene.

“Erhvervslivet befinder sig i et udfordrende økonomisk klima præget af stor usikkerhed og geopolitiske spændinger. Dette kræver øget fokus på fleksibilitet, risiko- og omkostningsstyring. Og på trods af bæredygtighedens betydning, kræver disse udfordringer i stigende grad ressourcer og opmærksomhed fra virksomhederne. Så meget desto vigtigere er det, at incitamenter til at investere i den grønne omstilling bliver øget, og at der kommer større klarhed og mere enkle regler på bæredygtighedsområdet, hvis man vil komme i mål med den grønne omstilling," understreger Lars Baungaard.

7 ud af 10 efterlyser enklere regler for bæredygtighedsrapportering
Ifølge pulsmålingen mener 7 ud af 10 erhvervsledere, at kravene til bæredygtighedsrapportering bør forenkles. Hver tredje (35 %) er desuden blevet mere negative over for bæredygtighedsrapportering det seneste år. Hver tredje virksomhed, blandt dem, der er blevet mere negative, mener at kravene er for høje eller for omkostningstunge, og hver femte virksomhed mener direkte, at rapporteringen  ikke giver nogen målbar værdi for dem. PwC pulsmåling viser desuden, at knap 4 ud af 10 erhvervsledere vurderer, at de administrative krav fra EU, herunder især CSRD, negativt påvirker virksomhedens evne til at levere forretningsmæssig værdi. 22 % vurderer, at kravene påvirker i en positiv retning.

“Undersøgelsen peger på, at en del virksomheder finder, at reglerne i dag er for komplekse og dermed påvirker forretningen negativt. Kompleksiteten i kravene fra især CSRD kan således risikere at defokusere ledelsens eksekvering på andre væsentlige agendaer, mindske virksomhedernes økonomiske modstandskraft og sætte nødvendige investeringer, herunder også i den grønne omstilling, på pause,” vurderer Lars Baungaard.

Behov for at reducere administrative byrder
Pulsmålingen viser, at erhvervslederne mener, at EU bør have størst fokus på følgende tre områder i de kommende 12 måneder: Styrke konkurrenceevnen i forhold til Kina og USA, fjerne administrative byrder samt øge sikkerhed og forsvar. 

“Det er alle tre vigtige områder, som sin vis hænger sammen. I PwC hilser vi derfor også Ursula von der Leyens udspil om at reducere de administrative byrder ved bæredygtighedsrapportering velkommen. Det bliver interessant at følge, hvad den kommende “Omnibus”-forenklingspakke fra EU, som forventes at blive udsendt den 26. februar 2025, vil indeholde af konkrete ændringer mht. især CSRD, EU Taxonomi-forordningen og CSDDD, og herunder også i form af en mere strømlinet lovgivning nu og fremadrettet.”

Om undersøgelsen
275 danske erhvervsledere har deltaget i spørgeundersøgelsen “Erhvervslivets syn på klimamål”. Besvarelserne blev indsamlet i perioden fra 9. december 2024 til 6. januar 2025. Respondenterne blev blandt andet spurgt om deres vurdering af virksomhedens klimamål, herunder udfordringer og muligheder i forhold til at nå disse mål, samt deres holdning til bæredygtighedsrapportering.