Patientgennemgang resulterer nu i, at alle berørte patienter vejledes i erstatning og klage
En overlæge fra Regionspsykiatrien Randers blev sidste år opsagt på grund af kvaliteten af vedkommendes lægefaglige arbejde. Psykiatrien i Region Midtjylland iværksatte derfor en patientgennemgang, der nu resulterer i, at samtlige berørte patienter modtager et brev med vejledning om erstatning og klage.
- Det er stærkt beklageligt, at denne sag har skabt uro og bekymring hos mange patienter og pårørende. Det er afgørende, at vi som hospital følger faglige standarder og retningslinjer, så vores patienter altid kan føle sig trygge i vores hænder, siger lægefaglig direktør i Psykiatrien Jakob Paludan.
Psykiatrien i Region Midtjylland iværksatte sidste år en gennemgang af 1614 patientjournaler. Patientgennemgangens hovedformål er at identificere patienter, der har været indlagt på sengeafsnit C eller D i Regionspsykiatrien Randers, og som har modtaget behandling, der kan have påført dem en skade, som kan berettige til erstatning. Disse patienter skal vejledes om deres muligheder for at søge erstatning og/eller klage.
Alle patienter modtager vejledningsbrev
Erfarne speciallæger i psykiatri har gennemgået 555 journaler, hvilket svarer til cirka en tredjedel af de berørte patienter. På baggrund af bl.a. de fund, der er gjort i journalerne, vurderes det nu, at alle patienter skal modtage et brev med vejledning om erstatning og klage. Lægefaglig direktør Jakob Paludan forklarer:
- Faktum er, at 49 procent af journalerne vurderes under faglig standard. Det handler bl.a. om manglende journalføring, manglende behandlingsplaner og uhensigtsmæssig medicinsk behandling. Samtidig er det en vanskelig opgave for speciallægerne at vurdere, om patienterne har lidt skade og kan være erstatningsberettigede. Derfor er det besluttet at sende et vejledningsbrev til alle patienter for at sikre, at ingen bliver overset.
I løbet af de kommende uger vil samtlige patienter, og i enkelte tilfælde pårørende til afdøde, modtage et brev med vejledning om erstatning og klage. Patientgennemgangen fortsætter derfor ikke og afsluttes.
- Flere patienter har ventet længe på at få besked, og det har skabt utryghed. Ved at sende vejledningsbreve ud til alle nu kan vi give disse patienter hurtigere afklaring, siger lægefaglig direktør Jakob Paludan.
Der tages hånd om patienterne
Psykiatrien har rakt ud til patientforeningerne SIND og Bedre Psykiatri for at få sparring til vejledning og information til patienter og pårørende.
- Vi er glade for dialogen med patientforeningerne. Herigennem kan vi bedre sikre klar og tryg kommunikation til alle patienter, siger lægefaglig direktør Jakob Paludan.
Patienter og pårørende, der har spørgsmål eller bekymringer, kan kontakte Psykiatriens hotline. Hotlinen er åben på alle hverdage mellem kl. 9 og 14 og kan kontaktes på telefon 24 81 39 98.
Kontakter
PressetelefonPsykiatrien
Tlf:7847 0500Følg pressemeddelelser fra Psykiatrien i Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrien i Region Midtjylland
Nyt regionalt Dagafsnit for Skolebørn og Unge slår dørene op6.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 10. januar 2025 indvies Dagafsnit for Skolebørn og Unge i Viborg. Her kan børn og unge med psykiatriske udfordringer fra hele Region Midtjylland tilbydes udredning og behandling i fleksible og tilpassede forløb.
Psykiatrien i Region Midtjylland har handlet i alvorlig sag16.9.2024 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er taget handling i en alvorlig sag fra sengeafsnit C i Regionspsykiatrien Randers, hvor en overlæge blev hjemsendt i februar i år på baggrund af bekymring over kvaliteten af vedkommendes lægefaglige arbejde. Nu skal der også findes en ny afdelingsledelse for Regionspsykiatrien Randers.
Ny Psykiatri Viborg tager vigtigt skridt fremad12.9.2024 08:12:17 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjyllands Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg har nu nikket ja til et dispositionsforslag om, hvordan det nye psykiatribyggeri i Viborg skal se ud. Det markerer et vigtigt skridt mod at skabe nye, tidssvarende rammer for fremtidens psykiatriske behandling.
Nyt sengeafsnit åbner i Regionspsykiatrien Horsens26.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
2. september åbner Regionspsykiatrien Horsens et nyt sengeafsnit med plads til 12 patienter. Pladserne skal være med til at komme overbelægning i Psykiatrien til livs og skal udsmykkes med hjælp fra tidligere patienter.
Hurtigere hjælp til børn og unge i Psykiatrien i Region Midtjylland22.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland har gjort det nødvendigt at gennemføre omfattende ændringer i den måde, patientforløb planlægges på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum