Styrelsen for Patientsikkerhed har ophævet påbud til Regionspsykiatrien Randers
Den 26. august gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed et reaktivt tilsynsbesøg i Regionspsykiatrien Randers, og afdelingens påbud er nu ophævet, som anerkendelse af arbejdet og udviklingen i afdelingen.

- Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden, vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed efter besøg i Regionspsykiatrien Randers. Vurderingen sker med baggrund i gennemgang af journaler og ved interview med medarbejdere og ledelse.
Styrelsen for Patientsikkerhed anerkender i sin tilsynsrapport, det systematiske arbejde, der er gjort i afdelingen og fremhæver at journalføringen fremstod systematisk, overskuelig og indeholdt den nødvendige vurdering af selvmordsrisiko. Det bemærkes også, at afdelingens sengeafsnit har arbejdet videre med at organisere sig på en patientsikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, og at der er ansat flere speciallæger og sikret nødvendig faglig sparring og supervision.
- Vi er selvfølgelig glade for at Styrelsen for Patientsikkerhed har ophævet påbuddet, det er en tydelig anerkendelse af det systematiske og målrettede arbejde, som medarbejdere og ledelse i Regionspsykiatrien Randers har leveret gennem længere tid. Vi står på et stærkt fundament, og nu handler det om at fastholde udviklingen og fortsat skabe de bedste rammer for både patienter og medarbejdere, siger Jakob Paludan, lægefaglig direktør i Psykiatrien i Region Midtjylland.
Styrket afdeling og tæt opfølgning
Regionspsykiatrien Randers har gennem det seneste år været ledet af en erfaren chefsygeplejerske, og med afsæt i den politisk godkendte udviklingsplan er der i løbet af 2025 gennemført en omfattende omorganisering af afdelingen samt en styrkelse af den faglige udvikling. I august er afdelingsledelsen blevet styrket med en konstitueret cheflæge, der har indgående kendskab til akutte forløb for patienter med psykisk sygdom.
Udviklingen i Regionspsykiatrien Randers er blevet fulgt tæt af Psykiatri- og socialudvalget, der løbende har fået status på arbejdet.
– Jeg har besøgt afdelingen og mødt nogle af medarbejderne. Det er tydeligt, at der er sket en markant udvikling, og at der arbejdes seriøst med at fastholde den positive retning. Det glæder mig af hensyn til vores patienter og deres pårørende, siger formand for Psykiatri- og socialudvalget, Else Søjmark.
Den positive udvikling er også blevet bemærket af Styrelsen for Patientsikkerhed, som har anerkendt den organisatoriske styrkelse. Styrelsen fremhæver bl.a. at opgavefordelingen og det faglige ansvar er tydeligt placeret, og at der er udarbejdet klare ansvars- og kompetencebeskrivelser. Styrelsen har også peget på, at de sygeplejefaglige vurderinger i patientjournalerne ledsages af konkrete handlinger til pleje og behandling, og at der følges systematisk op.
Samtidig er der i Regionspsykiatrien Randers, og på tværs af Psykiatrien i Region Midtjylland, indført en mere systematisk opfølgning på klager og bekymringshenvendelser. Det gælder både lokalt i afdelingerne og på ledelsesniveau, hvor emnet nu er et fast punkt på dagsordenen. Dermed sikres et samlet overblik og en tættere opfølgning.
I det nyligt indgåede budgetforlig i Region Midtjylland er der afsat midler til at udbygge sengekapaciteten i Regionspsykiatrien Randers, en udvidelse, der vil skabe flere sengepladser og understøtte afdelingens fortsatte udvikling.
Kontakter
PressetelefonPsykiatrien
Tlf:7847 0500Følg pressemeddelelser fra Psykiatrien i Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrien i Region Midtjylland
Sidste brik på plads: Totalentreprenør fundet til Ny Psykiatri i Viborg14.4.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag blev totalentreprenøren fundet til det ca. 16.000 m2 store psykiatri-byggeri, der skal opføres ved Søndersø i Viborg. Vinderen af udbuddet er MT Højgaard Danmark.
Årlig undersøgelse viser stigende patienttilfredshed i voksenpsykiatrien i Region Midtjylland13.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne fra den årlige undersøgelse af patienttilfredshed på landsplan er klar. I Psykiatrien i Region Midtjylland viser undersøgelsen en gennemgående positiv vurdering af personalet, samt fremgang i patienttilfredsheden i voksenpsykiatrien.
Psykiatrien opfører nyt retspsykiatrisk sengeafsnit i Skejby26.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag d. 6. marts tages første spadestik til udvidelsen af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Det bliver starten på et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit og flere kontor- og mødefaciliteter til behandlere.
Patientgennemgang resulterer nu i, at alle berørte patienter vejledes i erstatning og klage29.1.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
En overlæge fra Regionspsykiatrien Randers blev sidste år opsagt på grund af kvaliteten af vedkommendes lægefaglige arbejde. Psykiatrien i Region Midtjylland iværksatte derfor en patientgennemgang, der nu resulterer i, at samtlige berørte patienter modtager et brev med vejledning om erstatning og klage.
Nyt regionalt Dagafsnit for Skolebørn og Unge slår dørene op6.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 10. januar 2025 indvies Dagafsnit for Skolebørn og Unge i Viborg. Her kan børn og unge med psykiatriske udfordringer fra hele Region Midtjylland tilbydes udredning og behandling i fleksible og tilpassede forløb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum