Ny kampagne sætter fokus på genbrug og upcycling i modeugen
28.1.2025 06:30:00 CET | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse
Tøjindustrien er én af de mest klima- og miljøbelastende industrier i verden, og forbruget af tøj er støt stigende. I modeugen sætter WWF Verdensnaturfonden og secondhand-appen Tise derfor fokus på genbrug og upcycling af tøj, man allerede har i garderoben frem for at købe nyt.

Denne uge vil det ene modeshow efter det andet løbe af stablen i hovedstaden og reklamere for nye kollektioner af tøj. Tøj, der belaster klimaet og naturen, og som ofte ender med at blive brugt få gange af køberen, før det igen erstattes af nyt.
Men danskernes klædeskabe bugner allerede af tøj, der både kan genbruges og omdannes til nye outfits. Derfor er WWF Verdensnaturfonden gået sammen med secondhand-platformen Tise om at sætte fokus på genbrug og upcycling af tøj i modeugen.
”Produktion af tøj og afbrænding af tekstiler belaster klimaet, forurener vandmiljøet med tusindvis af kemikalier og skader dyrenes levesteder. Derfor er det helt unødvendigt at købe en masse nyt og smide tøj ud, der stadig kan bruges. Vi skal blive bedre til at købe en mindre mængde tøj til gengæld i bedre kvalitet samt at genbruge og omdanne vores brugte tøj til nyt,” siger Jacob Fjalland, miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden.
Siden 1996 er forbruget af tøj i Europa steget med 40 procent, og det vil stige med yderligere 63 procent inden 2030. WWF har i årtier arbejdet for at transformere tekstilindustrien og har udarbejdet flere rapporter, hvoraf den seneste fra 2024 viser vejen til en mere bæredygtig produktion.
Dyreprint er kommet for at blive
Anne Glad, som de fleste kender som livsstilsekspert fra DR-programmet ’Kender du typen?’, har i forbindelse med kampagnen ’Modedyr’ fået lavet et upcyclet outfit inspireret af dyreprint, som sælges på Tise. Overskuddet fra det solgte sæt tøj går til WWF Verdensnaturfonden arbejde med naturen og de vilde dyr.
Anne Glad er selv glad for tøj og mode, og hun har altid et nyt outfit på, når hun toner frem på skærmen. Men hvor det tidligere bestod af nyt tøj, har eksperten de seneste fire år været klædt i tøj, der er købt brugt, lånt, lejet eller upcyclet.
”Det er ikke en hemmelighed, at jeg har købt rigtig meget nyt tøj, men i dag køber jeg max 3 stykker nyt tøj om året. Den erfaring, jeg selv har gjort mig, med at aflære gamle vaner, købe genbrug og upcycle min eksisterende garderobe vil jeg gerne give videre som inspiration til andre danskere, så både vores klima og natur får gavn af det,” siger Anne Glad.
Hendes eget upcyclede outfit er inspireret af pandaen i WWF’s logo og med pailletter, der kan tage form som en panda, zebrastriber eller leopardpletter. Sættet er skabt af Anne Glads faste designer og stylist Annette Ørts.
En inspiration til danskerne
Hos secondhand-platformen er landechef Lærke Djernæs glad for at være med til at gøre en forskel for naturen og samtidig inspirere danskerne til at bruge det, de allerede har, eller sælge det videre:
“Vi er enormt glade for at kunne lægge platform til et så vigtigt budskab som dette i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden. Til dagligt arbejder vi for at opmuntre danskerne til at gentænke deres forbrugsvaner, når det kommer til tøjforbrug. At sætte fokus på tøjindustriens indflydelse på dyrelivet og naturen er en naturlig forlængelse hertil, som vi forventer at vores community vil tage rigtig godt imod,” siger hun.
Foruden Anne Glad medvirker 8 ambassadører i kampagnen. Alle upcyclede outfits sættes til salg på Tise 30. januar.
Tre gode råd fra WWF Verdensnaturfonden og Tise, når du køber tøj:
- Vælg genbrug, når du kan, men køb kun det, du har brug for.
- Køb tøj i god kvalitet, som holder i længere tid og kan repareres.
- Køb tøj i rene og naturlige materialer som bomuld, uld og silke. Det gør også tøjet lettere at genanvende
Fire facts om tøjindustrien:
- Hver dansker køber over 10 kilo tøj om året
- Knap 700 tons tøj bliver brændt af bare i Danmark.
- Alene i EU er forbruget af tøj steget 40 procent mellem 1996 og 2012, og det forventes at stige med yderligere 63 procent frem mod 2030.
- I 2050 vurderes det, at tøjindustrien kan stå for en fjerdedel af verdens samlede CO2-udledning.
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkFølg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Ny undersøgelse: 9 ud af 10 virksomhedsledere bakker op om EU’s grønne omstilling24.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse blandt europæiske erhvervsledere viser bred opbakning til, at EU arbejder mod en klima- og miljømæssigt bæredygtig økonomi, der styrker konkurrenceevnen på sigt. Dette står i modsætning til EU's centrale argumenter for at svække grøn lovgivning. Store virksomheder som H&M og danske VELUX har bidraget til undersøgelsen.
Fisk flytter ind i 63 3D-printede rev i Nordhavn2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Livet under overfladen i Nordhavn får nu endnu bedre betingelser. By & Havn og WWF Verdensnaturfonden har nemlig etableret i alt 63 kunstige levesteder for livet i havnen blandt andet med hjælp fra 5. klasses-elever, som har været med til at designe nogle af de 3D-printede rev.
VELUX Gruppen annoncerer sidste skovprojekt i WWF-partnerskab26.8.2026 11:50:35 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt skovprojekt i Madagaskar skal beskytte og bevare 275.000 hektar skov. Det er det fjerde og sidste i VELUX Gruppens portefølje af skovprojekter i Vietnam, Uganda og Madagaskar, der nu alle er under implementering. Porteføljen af projekter udgør kernen i det 20-årige partnerskab mellem VELUX Gruppen og WWF.
Krillfiskeri ved Antarktis stiger 117 procent og truer pingviner, hvaler og sæler20.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Sydhavet og omkring den antarktiske halvø er fiskeriet efter krill eksploderet efter en international fiskeriaftale er udløbet. Det er kritisk for hele fødekæden inklusive truede arter som kejserpingvin, pelssælen og blåhvalen, der lever her. WWF Verdensnaturfonden opfordrer kraftigt landene til at indgå en ny aftale, når denne skal forhandles i oktober.
WWF finder ny programleder i Grønland18.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jane P. Lantz skal stå i spidsen for WWF's arbejde med naturbevarelse, biodiversitet og bæredygtig udvikling i Grønland i samarbejde grønlandske partnere, lokalsamfund og myndigheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum