Mere end muskler: De bedste fodboldspillere er kognitivt skarpere end os andre

Dygtige fodboldspillere overgår os andre på flere områder end de fysiske. Det viser en undersøgelse, som forskere fra Aarhus Universitet og en række samarbejdsuniversiteter netop har offentliggjort. 

Studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS, har undersøgt 204 spillere fra fodboldhold i den øverste liga i Brasilien og Sverige. Ved at udsætte spillerne for forskellige tests, der bl.a. vedrører hukommelse, planlægning og personlighedstræk, har forskerne afsløret markante resultater.

Elitespillerne overgår konsekvent gennemsnitsbefolkningen, når det gælder kognitiv fleksibilitet, planlægning og arbejdshukommelse. Undersøgelsen afslører også en særlig personlighedsprofil blandt fodboldspillerne: De er mere samvittighedsfulde, udadvendte og åbne for nye oplevelser. 

Derudover viser spillerne lavere niveauer af medgørlighed, og de har mindre tilbøjelighed for nervøsitet. 

Hvad gør elitespillerne specielle?

Studiet afslører, at spillernes kognitive evner og personlighedstræk er afgørende for centrale fodboldfærdigheder som mål, assists og succesfulde driblinger.

"Vi ville finde ud af, hvad der gør elitespillere så specielle, og hvad der driver deres succes,” forklarer lektor Leonardo Bonetti fra Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet.

”Historisk set er fysiske træk og spiltekniske færdigheder blevet betragtet som de eneste faktorer, der afgør en fodboldspillers præstation. Men i de seneste år er kognitive evner blevet anerkendt som en afgørende faktor. Vores undersøgelse bekræfter ikke kun dette, den udvider også tidligere studier betydeligt ved at kombinere omfattende psykologiske vurderinger med AI," fortæller forskeren.

AI sammenligner test og præstationer

Ved brug af kunstig intelligens kunne Leonardo Bonetti og kolleger fra en lang række samarbejdsuniversiteter skelne elitespillere fra kontrolpersoner med 97 pct. nøjagtighed alene baseret på de kognitive og personlighedsmæssige karakteristika. Han understreger dog, at andre psykologiske faktorer, såsom mental robusthed og gruppekoordinering, også kan have en væsentlig betydning for succes i fodbold.

Anvendelsen af kunstig intelligens til at skelne elitespillere fra andre med så høj præcision er banebrydende og kan potentielt ændre, hvordan talent identificeres i fodbold, pointerer Leonardo Bonetti.

”Studiet viser, at det at være elitespiller ikke kun handler om fysisk form eller tekniske færdigheder, men også om at have en skarp og tilpasningsdygtig hjerne. Træk som hurtig tænkning, evnen til at planlægge og samarbejde på et hold spiller en stor rolle for succes. Det understreger også, at personlighedstræk – som disciplin, udadvendthed og nysgerrighed – er vigtige,” siger han.

Den første undersøgelse i stor skala

Lektoren håber, at studiet især kan inspirere unge talenter og deres forældre ved at vise, at mentale færdigheder og karakterudvikling er lige så vigtigt som fysisk træning.

”Det er den første storskala-undersøgelse, der kombinerer kognitive og personlighedsmæssige vurderinger med faktiske præstationsdata fra fodbold. Den demonstrerer en klar forbindelse mellem mentale egenskaber og sportslig succes,” siger Leonardo Bonetti.

Undersøgelsen åbner flere muligheder for fremtidig forskning. Det kunne fx være længerevarende studier, der undersøger, hvordan kognitive og personlighedsmæssige træk udvikler sig gennem en spillers karriere. Eller interventionsforskning som undersøger, hvordan træningsprogrammer kan forbedre kognitive og personlighedsmæssige træk for at styrke spilleres præstationer.

Bag om forskningsresultatet:

• Forskerne har undersøgt 204 spillere fra fodboldhold i de øverste ligaer i Brasilien og Sverige og sammenlignet med en kontrolgruppe på 124 personer.
• Deltagerne udførte opgaver, der vurderer bl.a., hukommelse, planlægningsevner og personlighedstræk. Resultaterne er sammenlignet med spillernes præstationsdata fra fodbold.
• Studiet er udført I samarbejde med bl.a. University of Oxford og Karolinska Insitutet. 
• Ekstern finansiering: Danmarks Grundforskningsfond, Carlsbergfondet og Lundbeckfonden.
• Læs mere i den videnskabelige artikel