Trods brug af stærke sprøjtegifte udnævnes ’lammefjordsfilosoffen’ til æresmedlem af privat forening for sunde fødevarer

Som første æresmedlem af den nystartede ’Brancheforeningen for Lokale Fødevarer i Danmark’ blev landmand Søren Wiuff ”hædret for sit enestående bidrag til dansk fødevarekultur” den 14. januar 2025. Det festlige arrangement fandt sted på Svogerslev Kro, som landmanden selv leverer sine grøntsager til.

Blandt talerne var fødevareminister og gårdejer Jacob Jensen (V), der fremhævede Søren Wiuffs fokus på ”gode råvarer”. Madanmelder, forfatter og underviser Helle Brønnum Carlsen, der selv opgiver at ”brænde for gastronomi og madkultur”, beskrev Søren Wiuff som ”en sand ildsjæl og en garant for lokal fødevarekvalitet”. 

Endelig kaldte bestyrelsesformanden i brancheforeningen, Jesper Zeihlund, Søren Wiuff for ”en ledestjerne”, som han tilskrev både ”dedikation og høje standarder”, og som angiveligt ”har sat et uudsletteligt aftryk på både dansk landbrug og gastronomi.”

Det skjulte bagkatalog
Hædersfestens nøgleord var altså ”gode råvarer”, ”gastronomi”, ”madkultur”, ”ildsjæl”, ”fødevarekvalitet”, ”ledestjerne”, ”dedikation” og ”høje standarder”. Alt sammen plusord, men ikke med en eneste lyd blev bagsiden af de ”gode råvarer” nævnt. 

Ingen vidste tilsyneladende, at hædersgæsten i årevis har støttet sig til et bagkatalog af stærke sprøjtegifte. Midler, der både mistænkes for at kunne fremkalde kræft og skade det ufødte barn i moderens mave, og som alle er mærket som ”farlige” eller ligefrem ”yderst farlige” for vandmiljøet.

En af de få skeptikere er gourmet restauratør Christer Bredgaard, der driver den anerkendte restaurant La Banchina på Christianshavn. Da han hørte om hædersprisen til ”lammefjordfilosoffen”, som den pågældende landmand ynder at kalde sig selv, postede Bredgaard et indlæg på Linkdin og Instagram, hvor han kort og kontant skrev:

”Vi behøver ikke støtte og hylde landmænd, der ødelægger vores miljø.”

Bredgaards udgangspunkt var, at hædersprisen uddeles af en brancheforening, der blandt andet hylder landmanden for at dyrke en helt speciel kartoffel, hvilket kun betragtes som muligt ved hjælp af et kemisk svampemiddel. Det fik Bredgaard til at goggle svampemidler til kartoffelavl, og resultatet af denne søgning beskriver han således: 

”Det er ikke noget, du har lyst at rode med. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke går efter landmanden alene. Jeg går også efter de restauranter og glade amatørkokke, som køber den sprøjtede kartoffel. For har vi RET til den her fantastiske kartoffel, hvis den kræver et svampemiddel, der siver ned i grundvandet og forårsager fosterskader og Parkinsons? Det vil nok de færreste svare ja til...

Alligevel kommer hype og flokmentalitet ofte i spil før sund fornuft, for der findes pænt mange alternativer til grøntsager, der ikke er sprøjtede, til marker der bliver udpint og pløjet og til dyr, der bliver pint.”

Her er sprøjtegiftene bag gourmetgrøntsagerne
Redaktionen har tidligere omtalt den pågældende landmand, da han i 2015 kom for skade at markedsføre sig som ”hofleverandør” af sine sprøjtede grøntsager til den Michelin-dekorerede københavnerrestaurant Noma. Det var ikke helt sandt, ifølge restaurantens pressetalsmand Simon Bursche. 

Vi besluttede derfor at tjekke landmandens bagkatalog ved opslag i databasen over de lovpligtige indberetninger af anvendte sprøjtegifte. Resultatet viser følgende om forbruget i 2022-23, som er den seneste periode, der foreligger oplysninger fra:

•    Brogård ved Søren Wiuff indberettede 10 forskellige sprøjtegifte for planperioden 2022-2023
•    Heraf var der fire produkter, der mistænkes for at skade det ufødte barn og reproduktionsevnen (Focus Ultra, Option WG, Proxanil, Shirlan Ultra)
•    Et produkt mistænkes for at kunne fremkalde kræft (Proman)
•    To produkter er baseret på de omdiskuterede PFAS-gifte som aktivstof (Shirlan Ultra og Zorvec Enicade).
•    Alle produkter er mærket som giftige eller supergiftige for vandlevende organismer. 

Gourmet restauratørens opsang til alle
Christer Bredgaard skriver videre om hædersprisen i sit opslag på Instagram og Linkedin: 

”HVORFOR giver vi ikke priser til de jordbrugere, der passer på jorden? HVORDAN kan det være, at vi ikke prioriterer miljøet? Jeg hører tit privilegieblinde udtalelser om pris og tid. Men langt de fleste af os er jo rige nok til at købe økologi, og har tid nok til at navigere udenom de kemiske halvfabrikata nede i 365. Hvis vi vil...

Vi skal tale mere om økologi, som er et rigtig godt sted at starte, før man kaster sig ud i mere nørdede termer som regenerativt jordbrug, market gardening, no-till farming etc.
Vi skal udvise mere integritet, og tænke på de næste generationer.”

Det er helt lovligt
Redaktionen kontaktede efterfølgende den arbejdende bestyrelsesformand Jesper Zeitlund fra ’Brancheforeningen for Lokale Fødevarer i Danmark’ og forelagde ham Søren Wiuffs sprøjtekatalog. 

Vi bad om en officiel kommentar til anvendelsen af disse sprøjtegifte og spurgte helt konkret:
”Ligger en sådan sprøjteprofil indenfor jeres kriterier for gode, sunde, rene og bæredygtige lokale råvarer?”

Svaret faldt prompte syv kvarter senere i en mail fra Jesper Zeitlund:
”Landmand Søren Wiuffs landbrugsproduktion holder sig helt og aldeles inde for Dansk lovgivning, så det må være udgangspunkt.”

Læs hele svaret fra ’Brancheforeningen for Lokale Fødevarer i Danmark’ som vedhæftet fil