Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Randers har succes med at tilbyde indlæggelsestruede borgere ambulante forløb
Et nyt hurtigt forløb for indlæggelsestruede borgere i Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Randers er indtil videre en succes. Det viser både data og patienternes tilfredshed.

- Jeg har aldrig oplevet så stor tilfredshed fra patienterne.
Ordene kommer fra Mikael Groth, som er speciallæge i ældresygdomme på Regionshospitalet Randers, når han gør status på hans patienters modtagelse af Medicinsk Afdelings omlægning til flere ambulante forløb.
28. februar 2024 gik alle afdelingens klinikker i luften med en ny type forløb, der gør det muligt at give borgere, der er i risiko for indlæggelse med en medicinsk problemstilling, en tid indenfor 48 timer hos afdelingens specialister til udredning og igangsætning af behandling. Et såkaldt subakut forløb.
Næsten et år senere viser både erfaringer og data, at afdelingen er lykkedes med sin mission om give borgere et forløb, der ikke pr. definition involverer et sæt hospitalstøj og en hospitalsseng.
Tryghed og tilfredshed
I stedet tilbydes de en planlagt aftale i en af afdelingens klinikker, der typisk tager en hel dag. Her får patienten lavet en række undersøgelser og får lavet en behandlingsplan, der kommer hele vejen rundt.
- Vi oplever, at det giver stor tryghed for både patienter og pårørende, at de kommer ind til et samlet forløb, hvor vi har snor i en samlet behandlingsplan og følger op på, om det vi sætter i værk virker, siger Mikael Groth.
Oversygeplejerske på Medicinsk Sengeafsnit A, Sofie Bossen, tilføjer:
- Mange pårørende er ofte bekymrede fra starten og spørger, om deres mor eller far ikke skal indlægges, men når de går herfra, er de utroligt tilfredse med den plan, der er lagt, siger hun.
Et tilbud der passer til patienterne
Med omlægningen til mere ambulant aktivitet lukkede Medicinsk Afdeling også seks sengepladser. Så udover patienternes tilfredshed har afdelingen også fulgt udvalgte data.
Og de viser, at belægningsprocenten på afdelingen ikke er steget på trods af færre senge. Liggetiden har været svagt faldende, og afdelingen har heller ikke flere genindlæggelser end tidligere.
- Tallene viser i virkeligheden, at vi formår at give vores patienter et tilbud, der svarer til det, de har brug for, siger Pernille Sarto, Cheflæge i Medicinsk Afdeling.
- Har man brug for at være indlagt, så er man selvfølgelig det, men vi ved også, at mange særligt skrøbelige ældre har langt bedre af at blive så meget som muligt i vante omgivelser, fordi et hospitalsophold giver risiko for komplikationer, funktionstab og delir, som ofte kan være med til at forlænge deres indlæggelse yderligere, fortsætter hun.
Derudover lægger hun vægt på, at en omlægning til mere ambulant aktivitet ikke kan lykkes uden et rigtigt godt samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger, hospitalsvisitationen, praktiserende læger og den kommunale sygepleje.
Flere patienter i fremtiden
Det er borgernes egen læge eller vagtlægen, der skal henvise til den nye type forløb. Tidligere havde de praktiserende læger og vagtlægen for borgere i Randers, Favrskov, Nord- og Syddjurs kommuner kun mulighed for akut at indlægge en borger, de gerne ville have udredt hurtigt, eller henvise vedkommende til ambulant undersøgelse på hospitalet med længere ventetid.
Hele baggrunden for at omlægge til mere ambulant aktivitet skal findes i det stigende antal ældre og kronisk syge, som hospitalet i fremtiden skal behandle. De fremtidsudsigter har gjort det nødvendigt at se på, om afdelingens tilbud kunne ændres til fordel for både patienter og hospitalet.
- Vi har i virkeligheden forsøgt at se på, hvordan vi kan vende os mere mod patienterne og gøre det mere smidigt hurtigt at få specialiseret behandling, når man er i fare for at blive indlagt, siger Pernille Sarto.
- Og når vi kan bruge vores ressourcer på at behandle folk i dagtid, inden de bliver så syge, at de har brug for en hospitalsseng, så frigør vi også ressourcer til de patienter, som har brug for at være indlagt på et af vores sengeafsnit, fortsætter hun.
Nøgleord
Kontakter
Anne Brik JensenKommunikationsrådgiverKommunikation
Tlf:23 28 37 59abrje1@rm.dkPernille SartoCheflægeMedicinsk Afdeling
Tlf:78 42 16 01pernsart@rm.dkFølg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Nyt forskningsprojekt på Regionshospitalet Randers skal afdække om kræft i spiserør og mavesæk kan opdages og behandles tidligere27.10.2025 12:30:08 CET | Pressemeddelelse
Med en stor bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond kan læge Nadia Hovgesen nu starte sit forskningsprojekt op, der har til formål at forbedre kvaliteten af kikkertundersøgelser af spiserør og mavesæk, så færre patienter oplever forsinket diagnose og behandling af kræft.
Regionshospitalet Randers skal lave endnu flere kunstige knæ-, galdestens- og brokoperationer23.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover skal Regionshospitalet Randers operere endnu flere kunstige knæ og hjælpe endnu flere brok- og galdestenspatienter. Det sker for at imødekomme stigende ventelister.
Hundredvis af bamser, børn og voksne kiggede forbi Åbent Hospital i Randers7.9.2025 14:39:45 CEST | Pressemeddelelse
Traditionen tro slog Regionshospitalet Randers søndag dørene op til Åbent Hospital – og så væltede det ind med syge og tilskadekomne bamser og godt 900 nysgerrige børn og voksne.
Regionshospitalet Randers inviterer til Åbent Hospital 7. september 202521.8.2025 10:28:54 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver en dag med viden, indsigt og oplevelser, når Regionshospitalet Randers endnu engang åbner dørene til Åbent Hospital.
Regionshospitalet Randers søger ny lejer til hospitalskiosk15.8.2025 09:20:38 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Randers søger en ny lejer til at drive kiosken på hospitalet. Kiosken skal være klar til drift senest den 15. januar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum