Nyt forskningsprojekt på Regionshospitalet Randers skal afdække om kræft i spiserør og mavesæk kan opdages og behandles tidligere
Med en stor bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond kan læge Nadia Hovgesen nu starte sit forskningsprojekt op, der har til formål at forbedre kvaliteten af kikkertundersøgelser af spiserør og mavesæk, så færre patienter oplever forsinket diagnose og behandling af kræft.

Hvert år rammes 1300 danskere af kræft i spiserør og mavesæk, og i langt de fleste tilfælde bliver det opdaget så sent, at kræften ikke kan kureres. Undersøgelser fra udlandet viser, at op mod 11% af kræfttilfældene faktisk kan opdages tidligere, men bliver overset i forbindelse med kikkertundersøgelser helt op mod tre år før, diagnosen blev stillet.
Læge og kommende ph.d.-studerende ved Kirurgisk Fællesafdeling på Regionshospitalet Randers, Nadia Hovgesen, har sat sig for at finde ud af, om det også gør sig gældende i Danmark, og i så fald hvorfor, samt finde løsninger på, hvordan flere kræfttilfælde kan opdages og behandles tidligere.
- Det er virkeligt flot, at Nadia har fået en stor bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til det her vigtige projekt. Sådan en bevilling er bestemt ikke hverdagskost for et mindre regionshospital som vores, men det har været helt afgørende for, at vi kan komme i gang, siger overlæge i Kirurgisk Fællesafdeling, Rune Erichsen, der er vejleder på projektet.
Tre delstudier
Forskningsprojektet består af tre delstudier:
- Kortlægning af, hvor ofte kræft i spiserør og mavesæk bliver overset i Danmark.
- Sammenligning af prognosen for patienter med henholdsvis opdaget og overset kræft – hvor stor forskel gør det for overlevelseschancerne, hvis kræften opdages tidligere?
- Dykke ned i patientjournaler for at identificere mulige årsager til, at kræften er blevet overset.
Formålet er at få forbedret kvaliteten af kikkertundersøgelser af spiserør og mavesæk.
- Mit håb er, at forskningsprojektet kan bidrage til nogle nationale retningslinjer og kvalitetsmål for denne type kikkertundersøgelser. Det har vi nemlig ikke i dag, hvor det bliver gjort meget forskelligt. Vi skal arbejde målrettet med at forbedre kvaliteten, for så opdager vi også mere, og så kan vi tidligere sætte ind med behandling og øge patienternes chance for overlevelse, lyder det fra Nadia Hovgesen.
Ph.d-projektet starter op i begyndelsen af det nye år og kommer til at løbe over de næste tre år. Udover midlerne fra Danmarks Frie Forskningsfond er projektet også støttet med 1,6 mio. kroner fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Nøgleord
Kontakter
Janni LundagerKommunikationschefRegionshospitalet Randers
Tlf:20 52 13 70janlua@rm.dkBilleder


Links
Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers er akuthospital for Kronjylland og Djursland og dækker dermed den nordøstlige del af Region Midtjylland. I hospitalets område er der ca. 215.000 indbyggere. Hospitalet har ca. 200.000 behandlinger årligt og beskæftiger hvad der svarer til ca. 1.900 fuldtidsansatte.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Ny universitetsklinik styrker forskning i både tyk- og endetarmssygdomme og kikkertundersøgelser4.12.2025 06:43:00 CET | Pressemeddelelse
1. januar 2026 får Kirurgisk Fællesafdeling på Regionshospitalet Randers ny universitetsklinik i koloproktologi (tyk- og endetarmssygdomme) og endoskopi (kikkertundersøgelser).
Regionshospitalet Randers får ny klinisk professor, der skal styrke forskningen i tarmsygdomme26.11.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Katrine J. Emmertsen er pr. 15. december ansat som klinisk professor i kirurgi på Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og Kirurgisk Fællesafdeling, Regionshospitalet Randers.
Randers-forsker får 5 millioner til at udvikle metode, der kan give kvinder hurtigere svar på, om de har livmoderkræft6.11.2025 08:54:47 CET | Pressemeddelelse
Seniorforsker Mette Tranberg fra Regionshospitalet Randers vil undersøge, om påvisning af kræft-DNA i urinprøver kan bruges til at udrede kvinder med symptomer på livmoderkræft hurtigere og mere skånsomt.
Regionshospitalet Randers stiller sygeplejefaglig ekspertise til rådighed for samarbejdskommuner4.11.2025 06:04:00 CET | Pressemeddelelse
Ældresygdomsklinikken på Regionshospitalet Randers tager forskud på intentionerne i sundhedsreformen ved fra november at tilbyde sundhedsfagligt personale i de fire samarbejdskommuner sygeplejefaglig rådgivning inden for det ældremedicinske område.
Regionshospitalet Randers skal lave endnu flere kunstige knæ-, galdestens- og brokoperationer23.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover skal Regionshospitalet Randers operere endnu flere kunstige knæ og hjælpe endnu flere brok- og galdestenspatienter. Det sker for at imødekomme stigende ventelister.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum