Er du gravid og bor tæt på sprøjtede marker, tisser du mere glyfosat end andre
Amerikansk undersøgelse kalder resultaterne for »bekymrende«, fordi glyfosat er forbundet med nedsat fostervækst, kræft og andre sundhedsproblemer. Dansk undersøgelse har også dokumenteret forekomst af glyfosat i urinen hos samtlige testede mødre og børn
Gravide kvinder, der bor i nærheden af marker, der sprøjtes med ukrudtsmidlet Roundup, har signifikant højere koncentrationer af glyfosat i deres urin i de perioder, hvor landmændene sprøjter markerne med Roundup, end kvinder, der bor længere væk.
Det viser et nyt amerikansk studie, som har indsamlet urinprøver fra 40 gravide kvinder i USA. Forskerne bag studiet kalder resultaterne for »bekymrende«, fordi glyfosat ifølge andre nylige undersøgelser er forbundet med nedsat fostervækst, kræft og andre sundhedsproblemer.
»Hvis det udviklende foster er særligt sårbart over for glyphosat, er det afgørende at forstå omfanget og kilderne til eksponering i denne kritiske udviklingsperiode«, hedder det i undersøgelsen.
Forskerne indsamlede i løbet af ti måneder for to år siden 453 urinprøver fra 40 gravide kvinder i den sydlige del af Idaho i USA fra februar til december 2021. Kvinder blev anset for at bo i nærheden af en landbrugsbedrift, hvis de boede mindre end 0,5 km eller omkring 0,3 km fra en aktivt dyrket mark.
Hos dem, der boede i nærheden af markerne, blev glyphosat påvist både hyppigere og i meget højere koncentrationer i de måneder, hvor landmændene sprøjtede glyphosat, end i de perioder, hvor de ikke sprøjtede. De deltagere, der boede længere væk, udviste stadig glyphosat i deres urin, men hyppigheden og koncentrationerne forblev relativt uændrede hele året.
Glyfosat er verdens mest solgte sprøjtegift og er det virksomme stof i produkter, der sælges over hele verden, herunder det mest kendte Roundup, som er udviklet af amerikanske Monsanto og siden 2018 ejet af den tyske kemi-koncern Bayer, der opkøbte Monsanto.
Overraskede forskere
Cynthia Curl, lektor ved Boise State og hovedforfatter af den videnskabelige artikel om undersøgelsen, siger ifølge den britiske avis The Guardian 6. december 2023, at resultaterne er overraskende, fordi ingen af de undersøgte kvinder arbejdede med glyfosat eller andre herbicider, ligesom ingen af kvinderne boede sammen med andre, der arbejdede med ukrudtsmidler.
»Hvad sker der? Er der mere afdrift, end vi tror? Binder det sig til jordpartikler, som så blæser rundt og ender i folks husstøv? Findes det i drikkevandet? Indtil vi finder svaret på det, kan vi ikke foreslå de rigtige løsninger«, siger Cynthia Curl til The Guardian.
Også i andre undersøgelser har man funder glyfosat i urinprøver. Blandt andet i en dansk undersøgelse fra 2016. Her fandt man rester af glyfosat i urinprøver fra danske kvinder og børn.
»Vi har målt i urinprøver fra mødre og skolebørn og har fundet glyfosat i samtlige prøver«, sagde Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, i april 2016.
Kræftfremkaldende?
Glyphosat kom for alvor i søgelyset, da IARC – Verdenssundhedsorganisationen WHO’s kræftforskningsinstitut i det videnskabelige tidsskrift Lancet Oncology vurderede, at glyfosat er kræftfremkaldende.
De uafhængige kræftforskere havde fundet »overbevisende beviser« for, at glyfosat kan forårsage kræft i forsøgsdyr og konkluderede, at kræftrisikoen efter alt at dømme også omfatter mennesker.
Resultaterne blev dog draget i tvivl, blandt andet af EU og selvfølgelig af kemi-virksomheden selv.
»Vi ved ikke, hvordan IARC kan komme til en konklusion, der er så dramatisk forskellig fra de konklusioner, som (tidligere) er draget af myndigheder verden rundt«, lød det dengang i en udtalelse fra Philip Miller, vicedirektør for Monsantos afdeling for globale reguleringsforhold, til nyhedsbureauet Reuters. Miller er i dag ansat i kemikoncernen Bayer som senior vicepræsident.
For få uger siden blev godkendelsen af Roundup og glyfosat forlænget i en ny ti-års periode af EU-kommissionen. Det skete på anbefaling fra den danske regering og miljøminister Magnus Heunicke (S).
Spis økologisk
Ifølge netmediet Økologisk Nu viser det amerikanske studie også, at indholdet af glyfosat i kroppen kan reduceres, hvis man spiser økologisk mad:
I to uger undervejs i forsøget skulle testpersonerne spise konventionelt i en uge og økologisk i den anden, og i den økologiske uge faldt glyfosat-indholdet i urinen med 25 procent – men kun hos de personer, der boede mere end 500 meter fra et konventionelt landbrug. Boede man tættere på, var der ingen nævneværdig forskel, skriver Økologisk Nu.
»Det tyder på, at en økologisk kost kan være en effektiv måde at reducere sin eksponering for glyphosat på, hvis man bor i byområder. Men for folk, som bor tæt på landbrugene, har sprøjtning med midlet formentlig større betydning«, skriver to af forskerne bag studiet, Cynthia Curl og Carly Hyland.
Nøgleord
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Nye vinde kan være hårde for fugle på træk over Middelhavet23.1.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Flere fugleforskere mener, at klimaforandringer måske er med til, at der er færre nordiske fugle, der yngler nu. En fuglestation i Grækenland fortæller om tusindvis af trætte og døde fugle, der er blevet slået ud af den hårde modvind, når de trækker nordpå om foråret. Også i Sverige siger de, at det skiftende vejr kan spille en rolle.
Se her – hvor der er fundet PFAS-gifte i din kommune!22.1.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
De sidste fire år er der blevet taget over 15.000 miljøprøver for PFAS rundt omkring i Danmark, og resultaterne ligger frit tilgængelige på Miljøportalen. Men det er ikke altid nemt for folk flest at finde dem. Med det her interaktive kort håber vi at gøre det lettere at forstå, hvordan PFAS er spredt i Danmark
Kampen om Gudenåen21.1.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Siden man byggede Tangeværket i 1921, har der været diskussion om at blokere Gudenåen, men selv efter over hundrede års debat, tør politikerne stadig ikke tage tyren ved hornene. I stedet for at tage fat på problemet, har de igen oprettet en arbejdsgruppe…
Vinterens fuglefattige skov med kragetæer20.1.2025 05:55:00 CET | Aktuelt
Snefald giver anledning til sporjagt, og i årets allerførste dage bød muligheden sig til. I statsskovene lige syd for sjællandske Kirke Hvalsø var der kortvarigt vintereventyr med sne, og frosten var begyndt at størkne stiernes muddersøle. Men der var påfaldende fugletomt og tyst - kun en ravns dybe og klangfulde ”korrp” bar lige akkurat til fra en fjernere skovpart
Vild med pesticider?17.1.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Når de fleste forskere siger, at pesticider er et problem, burde medierne virkelig sørge for at give os den rigtige info, når de vælger klummer og meningsindhold. Det ville jo hjælpe med at få en bedre og mere demokratisk samtale i offentligheden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum