Nye vinde kan være hårde for fugle på træk over Middelhavet

En del af forklaringen på det fald i småfugle, der blev bemærket i 2024, kan være, at klimaforandringerne giver nye vindforhold, som er til ugunst for fuglene unders deres træk nordpå om foråret for at yngle. Det peger svenske forskere og en beretning fra den græske fuglestation på øen Gavdos syd for Kreta i den østlige del af Middelhavet på.
    Fuglestationen på Gavdos melder om tusindvis af småfugle, som ankom til øen i en periode med hård modvind og døde af udmattelse omkring månedsskiftet april-maj 2024.
    ”Foråret 2024 var uden tvivl vores hidtil mest succesfulde sæson med det største antal ringmærkede fugle og 13 nye arter for fuglestationen. På den anden side blev vi også mærket af en af de mest katastrofale hændelser i de seneste årtier på øen. Trækket på øen Gavdos topper typiske mellem 18. og 21. april. Det var også i den periode, at vi fangede flest fugle i nettene, men antallet var mindre end vi havde forventet og signalerede, at der var noget galt”, fremgår det af rapporten fra den græske fuglestation.
    ”Det stod klart, at fuglene enten fløj forbi øen, eller de var strandet i Afrika – og vindforholdene pegede kraftigt på den sidste mulighed. Nordvestlige vinde blæste over havet i en længere periode og forhindrede sandsynligvis fuglene i at flyve mod nord. Disse vindforhold fortsatte ind i maj og efterlod fuglene med et hårdt valg. Med deres faldende fedtreserver kunne de ikke vente længere, og mange af dem prøvede at trække i modvinden”.
    ”Det medførte at tusindvis af udmattede fugle ankom til øen en uge forsinkede.  Fuglene, som vi fangede havde brugt alt deres fedt og tæret på musklerne, så de ikke var andet end skin og ben. I de følgende dage var der totalt stille på øen. Det stod klart, at næsten alle fuglene døde i løbet af det første døgn efter ankomsten, og der blev fundet tusindvis af døde fugle overalt”.
    ”Et særlig trist eksempel var en flok Biædere og Bysvaler. Fuglene blev set klumpe sig tæt sammen en forblæst eftermiddag. Næste morgen var de alle døde og styrtet ned, mens de sov på klippevæggene i Karave-området”.
    Folkene på Gavdos’ fuglestation peger på, at nye forårsstorme i Middelhavet ikke er hovedårsagen til fuglenes tilbagegang, men at vejrforholdene kan være en markant ny trussel mod bestande, der i forvejen har været i tilbagegang.
    ”Det samlede antal døde fugle er uklart, men det drejede sig om tusindvis, og vi antager, at ligeså mange er faldet døde i havet. Med fuglebestande, der allerede falder, er hændelser som denne et alvorligt tilbageslag for beskyttelsen af dem”.

Markant fald på svensk fuglestation

Nye vejrforhold kan også være medvirkende til, at den svenske fuglestation Ottenby på Öland i foråret 2024 kun ringmærkede 800 Rødhalse og Løvsangere mod normalt omkring 3.000. Det er de to arter, som fuglestationen ringmærker flest af, og det var det ringeste forår, siden fuglestationen gik i gang mes systematiseret ringmærkning for næsten 50 år siden i 1968.
    ”Det ser ud til at være et gennemgående mønster for de fleste fuglestationer i Norden, såvel i Sverige som i Norge og Danmark. Det, som jeg før troede var lokale afvigelser, ser nu snarere ud som en trend, og det gør mig ganske urolig. Vi har mærket en meget tydelig forandring”, siger lederen af Ottenby Fuglestation, Magnus Hellström til det svenske netmagasin Natursidan.  Han peger ligesom den græske fuglestation på forandringer i vejrforholdene, men i Norden med lange perioder med kolde nordøstlige vinde som en betydelig årsag til færre fugle.
    ”Vi har siden 1970’erne set en tydelig trend i, at forårstrækket foregår stadig tidligere, men i de seneste fire af fem forårstræk er det foregået senere end forventet”, siger Magnus Hellström videre til Natursidan.
    En anden svensk forsker peger også på vejrforandringer. Åke Lindström studerer langsigtede ændringer i fuglebestande ved universitetet i Lund. ”Fem år er egentlig en for kort periode at uddrage noget endegyldigt af,” siger han til Natursidan. ”Vi udelukker absolut ikke en nedgang, men vi vil ikke slå på stortrommen endnu”.
    For Åke Lindström kan det ifølge Natursidan også være en faktor, at ringmærkning er meget vejrrelateret, og at fuglestationer ofte ligger på øde og forblæste øer og odder, hvor fuglene måske raster mindre eller undgår at komme i hårdt vejr.

Vejrforandringer længere mod vest

Det er næppe mange fugle på vej mod Danmark, der passerer så langt mod øst som Gavdos, men denne artikels forfatter har i mange år arbejdet med at registrere og beskytte trækket af rovfugle over Sicilien længere mod vest i Middelhavet. Her oplevede vi også betydelige forsinkelser i trækket af Hvepsevåger og andre rovfugle i slutningen af april og starten af maj 2024 på grund af storme med hårde vinde over havet mellem Tunesien i Afrika og Sicilien.
    Vi oplevede ugelange forsinkelser i trækket, men ikke nogen nedgange. Det var dog tydeligt, at flere store fugle med GPS-sendere omkom i stormene og faldt i havet, hvor deres sendere holdt op med at virke. Småfuglenes træk beskæftiger vi os ikke med, men når store fugle ikke kan klare en storm, kan de små fugle formentlig heller ikke.  
    Dette blot for at påpege, at vejrforholdene også har ændret sig til ugunst for forårstrækket af fugle længere mod vest over Middelhavet, hvor det er mere sandsynligt, at fugle på vej mod Danmark bliver påvirket negativt.

Læs også denne artikel om tilbagegangen på andre fuglestationer i Skandinavien:  https://gylle.dk/hvor-er-alle-fuglene/