Danskerne ønsker bedre grisevelfærd, selvom de undervurderer presset på dyrene i staldene
Over halvdelen af danskerne ønsker markant bedre forhold for grisene i det konventionelle landbrug. Men mange tror samtidig, at grisene har det langt bedre, end de i virkeligheden har. Dyrenes Beskyttelse vil bringe danskerne tættere på grisene med ny kampagne.

Grisene i landbruget skal have det bedre, hvis det står til danskerne. 58 procent af de adspurgte danskere erklærer sig enige i, at ”grise i konventionelt landbrug i Danmark skal have markant bedre forhold, end de har i dag”. Det viser en befolkningsundersøgelse foretaget for Dyrenes Beskyttelse. Kun 12 procent svarer, at de er overvejende eller helt uenige i udsagnet. Det glæder Dyrenes Beskyttelse.
- Det er fantastisk at se, at der er en relativ stor folkelig opbakning til kampen for bedre dyrevelfærd i landbruget, for der er virkelig brug for et opgør med måden, vi behandler grisene. Nu mangler vi bare, at politikerne også tager det med sig og giver grisene langt bedre forhold, siger Søren Krogsgaard, kommunikationschef i Dyrenes Beskyttelse.
Det seneste år har ikke skortet på afsløringer i tv-dokumentarer og artikelserier om forholdene for omkring 40 millioner grise, der årligt produceres i industristaldene. Senest i TV 2-dokumentaren ”Hvem passer på grisene?”, der viste billeder og videoer fra Fødevarestyrelsens kontroller i grisestalde.
Det er billeder, der gør indtryk. Men selvom mange danskere tilsyneladende har fået øjnene op for, at det står slemt til i industristaldene, så er de færreste helt klar over, hvor grelt det står til, viser befolkningsundersøgelsen.
Danskerne tror, at grisen har to-tre gange så meget plads
Spurgt til, hvor meget plads en grise har i staldene, er en betydelig del af de adspurgte optimistiske. Halvdelen svarer, at de tror, at et slagtesvin på omtrent 100 kilo har mellem 1-2 kvadratmeter til rådighed i en konventionel stald. I virkeligheden lever grisene dog under noget mere trange kår. Når grisen vejer omtrent 100 kilo og er klar til slagtning, er den kun sikret 0,65 kvadratmeter. Den trange plads har stor betydning for grisenes trivsel.
- Det stresser grisene, for de vil stå utroligt tæt sammen med andre grise og have svært ved at bevæge sig rundt, samtidigt med at de er langt fra at kunne udfolde deres naturlige adfærd, siger Søren Krogsgaard.
Pattegrisdødeligheden er 10 gange højere, end danskerne tror
Danskerne er også meget optimistiske, når det drejer sig om smågrisedødeligheden i staldene. Omkring hver tredje dansker tror, at der årligt er mellem 0,5 – 1 million smågrise, som ikke overlever fødslen eller de første, kritiske dage. Men i 2023 overlevede 22,4 procent af pattegrisene ikke, viser tal fra analysevirksomheden Seges Innovation. Det svarer, ifølge Dyrenes Beskyttelse beregninger, til 25.115 pattegrise dagligt – eller mere end ni millioner om året. Det er der kun syv procent af danskerne, der ved eller gætter på i undersøgelsen.
Over halvdelen undervurderer, hvor voldsomt mange pattegrise soen får
Lidt mere end halvdelen af respondenterne tror, at en so får mellem 11 og 17 smågrise ad gangen. Virkeligheden er, at søer i dansk industrilandbrug er fremavlet til gennemsnitligt at føde 20 pattegrise ad gangen, selvom de kun har 14 patter til at give dem mælk. Det er ikke usædvanligt, at søer får sågar 25 eller endda helt op til 30 grise i et kuld. De store kuld giver for mange svage pattegrise, udvidet brug af såkaldte ammesøer og medfører, at grisene tages for tidligt fra soen. Noget som dyrlægeforeningen også har kritiseret.
Om undersøgelsen
Befolkningsundersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
Undersøgelsen er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
![Embedkode: <div class="infogram-embed" data-id="5eea57f6-191e-4764-84f6-aecb76bcc99b" data-type="interactive" data-title="Grise vilkår"></div><script>!function(e,n,i,s){var d="InfogramEmbeds";var o=e.getElementsByTagName(n)[0];if(window[d]&&window[d].initialized)window[d].process&&window[d].process();else if(!e.getElementById(i)){var r=e.createElement(n);r.async=1,r.id=i,r.src=s,o.parentNode.insertBefore(r,o)}}(document,"script","infogram-async","https://e.infogram.com/js/dist/embed-loader-min.js");</script>](/data/images/public/11749177/14231278/77e352d7-eb7b-41b8-9b33-ed610cd82f42-w_240.png)
![Embedkode: <div class="infogram-embed" data-id="432ff12e-cd7e-4031-9b9a-3d6cf56fd828" data-type="interactive" data-title="Grise: Plads i stalden"></div><script>!function(e,n,i,s){var d="InfogramEmbeds";var o=e.getElementsByTagName(n)[0];if(window[d]&&window[d].initialized)window[d].process&&window[d].process();else if(!e.getElementById(i)){var r=e.createElement(n);r.async=1,r.id=i,r.src=s,o.parentNode.insertBefore(r,o)}}(document,"script","infogram-async","https://e.infogram.com/js/dist/embed-loader-min.js");</script>](/data/images/public/11749177/14231278/e6576244-ea48-4e1a-9cd0-4614f1ad2ad5-w_240.png)
![Embedkode: <div class="infogram-embed" data-id="024d7008-7958-4976-9f77-e88b6fb4df93" data-type="interactive" data-title="Grise: Pattegrisedødelighed"></div><script>!function(e,n,i,s){var d="InfogramEmbeds";var o=e.getElementsByTagName(n)[0];if(window[d]&&window[d].initialized)window[d].process&&window[d].process();else if(!e.getElementById(i)){var r=e.createElement(n);r.async=1,r.id=i,r.src=s,o.parentNode.insertBefore(r,o)}}(document,"script","infogram-async","https://e.infogram.com/js/dist/embed-loader-min.js");</script>](/data/images/public/11749177/14231278/3dbbfc5a-3cb1-4b5b-a91e-717142aa7842-w_240.png)
![Embedkode: <div class="infogram-embed" data-id="032ce909-040d-4852-8444-a740b0ecace9" data-type="interactive" data-title="Grise: Antal smågrise pr. so"></div><script>!function(e,n,i,s){var d="InfogramEmbeds";var o=e.getElementsByTagName(n)[0];if(window[d]&&window[d].initialized)window[d].process&&window[d].process();else if(!e.getElementById(i)){var r=e.createElement(n);r.async=1,r.id=i,r.src=s,o.parentNode.insertBefore(r,o)}}(document,"script","infogram-async","https://e.infogram.com/js/dist/embed-loader-min.js");</script>](/data/images/public/11749177/14231278/2c46ee10-f730-4338-8c72-4dfc1d57d015-w_240.png)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse roser regeringen: Hævet strafferamme er vigtigt våben mod dyremishandling10.9.2025 06:01:31 CEST | Pressemeddelelse
Der venter hårdere straffe og flere efterforskningsmuligheder i sager om dyremishandling. Det glæder Dyrenes Beskyttelse, der håber, at den hævede strafferamme gælder alle de groveste sager.
Dyrenes Beskyttelse kræver politisk handling: Bekymrende mange flytter fra deres kæledyr26.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hundredvis af katte og hunde bliver efterladt alene til en uvis skæbne, fordi deres ejere flytter fra dem. På ét år har Dyrenes Beskyttelse modtaget henvendelser om 773 dyr, der er blevet efterladt i en flytning, og det får nu organisationen til at kræve politisk handling.
90 på 3 dage: Internat drukner i kattekillinger22.8.2025 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Kattekillingerne vælter ind hos Dyrenes Beskyttelse i Århus som aldrig før. Nu skal killingerne have et nyt hjem
Det Dyreetiske Råds udtalelse peger på massivt svigt af dyrene i svineproduktionen21.8.2025 09:23:07 CEST | Pressemeddelelse
Skadelig avl, fikserede søer, minimal plads i staldene og halekupering som modsvar til de ringe forhold. Alle forhold bliver fremhævet som uacceptable for grisene af Det Dyreetiske Råd.
Rekordmange udrykninger til dyr i sommerknibe18.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren står på afslapning for de fleste danskere. Men for landets dyrereddere er ferieperioden den travleste. Denne sommer slog alle rekorder med 9014 udrykninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum