Succesopsætning af Barberen i Sevilla kan nu igen opleves i Operaen.
22.1.2025 12:39:49 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Reumert-prisvindende Martin Lyngbo står bag den anmelderroste, stumfilms-inspirerede fortolkning af Rossinis morsomme opera Barberen i Sevilla, der er et oplagt sted at begynde sin operarejse.

Nu kan Martin Lyngbos forrygende og humoristiske udgave af Rossinis elskede opera Barberen i Sevilla igen opleves i Operaen. Opsætningen, der har hentet inspiration fra klassiske stumfilmsstjerner som Charlie Chaplin og Buster Keaton, kombinerer klassisk opera med slapstick-komedie og visuel storytelling.
Den filmiske og forrygende udgave af Rossinis klassiker om den hittepåsomme barber er musikalsk og visuelt underholdende for både operabegyndere og garvede operafans.
Instruktøren Martin Lyngbo modtog en Reumert for netop denne opsætning, og hans tempofyldte og opfindsomme iscenesættelse udspiller sig i scenograf- og kostumedesigner Rikke Juellunds gråtonede univers, der leger med æstetikken fra de klassiske stumfilm.
Handlingen i operaen følger Figaro, der hjælper Grev Almaviva med at vinde den smukke Rosinas hjerte, trods modstand fra hendes formynder, Doktor Bartolo. ”Figaro lever i en virkelighed præget af magt og undertrykkelse – og Figaro selv har ingen magt. Han klarer sig igennem den virkelighed ved hjælp af snyd og humbug og tricks og finter, alt sammen i kærlighedens og humanismens tjeneste,” fortæller Martin Lyngbo.
Theodore Platt fra Den Kongelige Operas solistensemble og det amerikanske barytontalent Dean Murphy kan opleves i titelrollen. Grev Almaviva synges alternerende af den store Rossinisanger Sunnyboy Dladla og anmelderroste Liam Bonthrone, og de to unge stjerne-mezzosopraner Patricia Nolz og Valerie Eickhoff er Rosina.
Forestillingen høstede fremragende anmeldelser til premieren i 2018, og siden har mere end 45.000 publikummer købt billet til den forrygende udgave af Rossinis klassiker.
Barberen i Sevilla | Repremiere | Operaen, Store Scene 7/2 – 8/4 2025
Læs mere og se info om medvirkende og holdet bag Barberen i Sevilla HER
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Teaterikonet Christoph Marthaler iscenesætter en af verdens tidligste operaer Poppeas kroning14.4.2026 11:36:15 CEST | Pressemeddelelse
Christoph Marthaler er en af de mest unikke og banebrydende instruktører inden for moderne europæisk teater. I Poppeas kroning genfortæller han et blodigt kapitel i Roms historie som et benhårdt, aktuelt intrigespil i en fascistisk højborg.
World Premiere at the Royal Danish Theatre9.4.2026 12:00:00 CEST | Press release
Star choreographer Akram Khan creates his first full-length ballet for the Royal Danish Ballet
Verdenspremiere i Det Kongelige Teater9.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stjernekoreografen Akram Khan skaber sin første helaftensballet til Den Kongelige Ballet
Yerma er ingens kære mor9.4.2026 07:45:08 CEST | Pressemeddelelse
Hvor langt vil du gå for dine drømme? Lorcas klassiker moderniseres i et gribende drama om en kvindes altopslugende længsel efter at få et barn og konsekvenserne for relationerne omkring hende.
Kirsten Olesen-portræt af Peter Martensen overdraget til Det Kongelige Teater31.3.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Martensens portræt af Kirsten Olesen er blevet afsløret på Gamle Scene, og bliver en del af Det Kongelige Teaters permanente kunstsamling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



