Det Kongelige Teater

Teaterikonet Christoph Marthaler iscenesætter en af verdens tidligste operaer Poppeas kroning

14.4.2026 11:36:15 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Del

Christoph Marthaler er en af de mest unikke og banebrydende instruktører inden for moderne europæisk teater. I Poppeas kroning genfortæller han et blodigt kapitel i Roms historie som et benhårdt, aktuelt intrigespil i en fascistisk højborg.

Poppeas kroning. Foto: Theater Basel/Ingo Höhn
Poppeas kroning. Foto: Theater Basel/Ingo Höhn

Spillet om magten står i centrum i Poppeas kroning. Alle vikles ind i magtkampene og er parate til at gøre frygtelige ting for egen vindings skyld, og Poppea går forrest med ambitionen om at blive kejserinde, også selv om det betyder, at hun må skaffe kejser Neros hustru af vejen.

Komponisten Claudio Monterverdi (1567-1643) var operahistoriens første store mester. Poppeas kroning var hans sidste opera og kulminationen på et langt komponistliv. Den er en perle blandt verdens tidligste operaer og forbavsende moderne i sin fortælling med stærke karaktertegninger og menneskelige følelser i fokus.

En inspirerende poweduo
Poppeas kroning er skabt af et af Europas mest spændende instruktør/scenograf-par, Christoph Marthaler og hans faste scenograf Anna Viebrock. De to er en veritabel power-duo, som har skabt originale og prisbelønnede forestillinger og inspireret generationer af kunstnere indenfor teaterverdenen.

Christoph Marthalers tilgang til opera og scenekunst er altid præget af en dyb humanisme og en stor kærlighed til mennesket. Marthaler dyrker skønheden i det menneskelige, det sårbare, det private, men også i det det hverdagsagtige. Desuden er Marthalers iscenesættelser ofte krydret med masser af underfundig humor.

Anna Viebrocks rum er ofte inspireret af faktiske, eksisterende rum, som hun stiliserer og tilsætter fantasiskabende detaljer. Til Poppeas kroning har Viebrock hentet inspiration fra Casa del Fascio i Como i Italien. Husets historie som hovedsæde for det italienske fascistparti under Mussolini spiller med i denne iscenesættelse af Monteverdis fortælling om magtkampene under kejser Nero.

Internationalt solisthold og barokorkestret CoCo
Monteverdis musik fortolkes af dirigenten Lars Ulrik Mortensen og barokorkestret Concerto Copenhagen fra orkestergraven, og blandt solisterne på scenen er den internationalt berømmede mezzosopran Anne Sofie von Otter i rollen som Ottavia. Kerstin Avemo synger rollen som Poppea, kontratenorerne Kangmin Justin Kim og Morten Grove Frandsen er Nero og Ottone, og Kyungil Ko er Seneca.

I samarbejde med Theater Basel.

Poppeas kroning har premiere på Gamle Scene 26/4 og spiller frem til 4/5.
Se mere om Poppeas kroning HER

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Poppeas kroning. Foto: Theater Basel/Ingo Höhn
Poppeas kroning. Foto: Theater Basel/Ingo Höhn
Download

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye