Verdenspremiere i Det Kongelige Teater
9.4.2026 12:00:00 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Stjernekoreografen Akram Khan skaber sin første helaftensballet til Den Kongelige Ballet

Den verdensberømte koreograf Akram Khan kommer til Danmark med en helt ny helaftensballet skabt til Den Kongelige Ballet. Værket Lady Macbeth markerer et vigtigt kunstnerisk møde mellem en af verdens mest markante koreografer og et af de mest traditionsrige balletkompagnier.
“Det er en stor ære at byde Akram Khan velkommen til Den Kongelige Ballet. Hans kunstneriske vision og unikke koreografi åbner nye perspektiver for vores dansere og publikum,” udtaler balletchef Amy Watson.
Internationalt er Khan hyldet for sine eksplosive og hypnotiske danseforestillinger, som efterlader publikum både forpustede og dybt bevægede. Herhjemme kender vi ham bedst fra publikumsfavoritten Vertical Road. Med Lady Macbeth genfortæller Khan en af William Shakespeares mest ikoniske og hjemsøgende tragedier: Macbeth.
“Where violent sorrow seems a modern ecstasy.” — William Shakespeare, Macbeth
Khan forvandler tragedien til en undersøgelse af magt og medskyld – samt de stemmer, som historien ofte har overhørt. Med sit karakteristiske bevægelsessprog retter han fokus mod kvindens perspektiv og blotlægger de psykologiske og overnaturlige kræfter, der driver Lady Macbeth.
"I dette værk dykker vi ned i det overnaturlige i mennesket," siger Akram Khan. "Vi er på jagt efter de urgamle mekanismer bag vold og magts evige dans med hinanden. Vores Lady Macbeth handler ikke om én persons ambitioner – det handler om et helt system af kræfter i kamp med hinanden: tanker, følelser, natur og mystik. Sammen med danserne graver vi i vores forskellige kulturer og ritualer for at prøve at forstå det, der egentlig ikke kan forstås. Og det er præcis her, dansen kan noget særligt: Kroppen kan bære og give form til det, vi ikke har ord for."
Akram Khan har ladet sig inspireret af Den Kongelige Ballets stærke tradition for historiefortælling og genbesøger her Shakespeares mørke, skotske univers fra en ny og aktuel vinkel. I sin tolkning udfolder han historien ved at se den gennem Lady Macbeths øjne – og gennem kvinderne omkring hende. Hvem var hun? Hvordan passede hun ind i magtens brutale spil? Og hvem var de mystiske hekse egentlig?
Forestillingens scenografi og kostumer er skabt af Khans mangeårige samarbejdspartner oscarvinderen Tim Yip, der måske er bedst kendt for sit arbejde på filmen Tiger på spring, drage i skjul.
Lady Macbeth tegner til at blive en sanselig og intens teateroplevelse, hvor klassisk ballet møder Khans berømte koreografi, og hvor Shakespeare genfortolkes for et moderne publikum.
LADY MACBETH af Akram Khan har premiere i Operaen den 24. april og spiller frem til den 4. juni.
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR- og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkBilleder




Links
Andre sprog
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Yerma er ingens kære mor9.4.2026 07:45:08 CEST | Pressemeddelelse
Hvor langt vil du gå for dine drømme? Lorcas klassiker moderniseres i et gribende drama om en kvindes altopslugende længsel efter at få et barn og konsekvenserne for relationerne omkring hende.
Kirsten Olesen-portræt af Peter Martensen overdraget til Det Kongelige Teater31.3.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Martensens portræt af Kirsten Olesen er blevet afsløret på Gamle Scene, og bliver en del af Det Kongelige Teaters permanente kunstsamling.
Det Kongelige Teater opnår det bedste billetsalg i teatrets historie27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Publikum strømmer som aldrig før til Det Kongelige Teaters forestillinger. 545.243 tilskuere til teatrets egne forestillinger på egne scener, og samtidig er det lykkedes at øge antallet af turnéaktiviteter i hele landet.
Invitation til Snedronningen-pressemøde på Moesgaard26.3.2026 10:23:52 CET | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater og Moesgaard inviterer til pressemøde om udendørsforestillingen Snedronningen torsdag den 23. april kl. 11-12:30 på scenen ved Moesgaard.
New Rosenkavalier at the Royal Danish Opera24.3.2026 10:50:26 CET | Press release
The Royal Danish Opera’s Artistic Director, Elisabeth Linton, and Principal Conductor Marie Jacquot join forces to lead a new production of Richard Strauss’ opera Der Rosenkavalier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum