Ung kræftforsker fra Aarhus vinder prestigefuld pris
Ph.d.-studerende Martin Qvist Rasmussen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet er vinder af Fogh-Nielsen-konkurrencen 2025 og modtager 75.000 kr. Legatet gives til unge forskere, der formidler banebrydende forskning inspirerende og overbevisende.

Ved årets PhD Day deltog tre udvalgte talenter fra Health på Aarhus Universitet i den traditionsrige forskerkonkurrence, som har været et stort tilløbsstykke på fakultetet lige siden 2010. Over 400 mennesker var mødt op for at overvære de skarpe præsentationer, som hver finalist havde 10 minutter til at levere fra den store scene i Per Kirkeby Auditoriet. En dommerkomité bestående af erfarne sundhedsvidenskabelige forskere vurderede præsentationerne og fordelte legatsummen på i alt 125.000 kr.
Martin Qvist Rasmussen løb med førstepladsen efter at have præsenteret sin forskning i målrettet behandling af mesotheliom, en sjælden og aggressiv kræftsygdom, der er tæt forbundet med eksponering for asbest. Hans arbejde fokuserer på at udvikle en antistof-lægemiddelkobling, der præcist opsøger og eliminerer kræftceller. Projektet, som har potentiale til at ændre behandlingen af patienter med mesotheliom, blev formidlet både let forståeligt og med stort engagement, hvilket imponerede dommerne.
Kirsten Marie Woolpart og Anne Kraushaar Martensen, begge fra Institut for Klinisk Medicin, delte andenpladsen og modtog hver 25.000 kr. Kirsten Marie Woolpart præsenterede sit forskningsprojekt, som undersøger, hvorfor nogle unge kvinder med brystkræft afbryder deres endokrine terapi før tid, mens Anne Kraushaar Martensen fremlagde sin undersøgelse af, hvordan en neurostimulator, der fungerer som en lille pacemaker, kan bruges til hurtigere genopretning af tarmens funktion efter operation.
Om PhD Day
PhD Day er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor fakultetets ph.d.-studerende præsenterer deres forskning, og Fogh-Nielsen-konkurrencen udgør et af dagens højdepunkter. Arrangementet blev i år afholdt den 17. januar i Søauditorierne på Aarhus Universitet og bød på både videnskabelige præsentationer, prisuddelinger og keynotes fra prominente forskere.
Kontakt
Ph.d.-studerende Martin Qvist Rasmussen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mail: mqr@biomed.au.dk
Billeder
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny podcastsæson om blod, stoffer og videnskab10.7.2025 10:24:22 CEST | Pressemeddelelse
Når man står med et lig - hvordan finder man så dødstidspunktet? Og hvad siger danskernes tis om den mængde hash, vi ryger? Nu udkommer anden sæson af den populære podcast "Tæt på Retsmedicin", som denne gang tager lytterne med ind i laboratoriet.
Opdagelse i lille primat kan bane vejen for bedre stamcellebehandlinger8.7.2025 11:28:38 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har forskere fundet og isoleret voksne stamceller fra en ikke-menneskelig primat. Det kan ændre hele grundlaget for, hvordan vi udvikler behandlinger med stamceller.
Alt, vi troede om løbeskader var forkert, viser dansk studie7.7.2025 13:47:06 CEST | Pressemeddelelse
Studie med over 5200 løbere viser, at løbeskader ikke opstår gradvist over tid – men oftest i løbet af ét enkelt løbepas. Millioner af løbere får dermed forkert vejledning af sportsure, advarer forsker.
Mænd hører babygråd lige så godt - men mødrene står op2.7.2025 08:50:55 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie afkræfter myten om kvinders særlige evne til at høre babygråd. Forskerne fandt kun minimale forskelle mellem mænd og kvinders hørelse, men mødre står stadig for den natlige barnepleje tre gange så ofte som fædrene.
Forstadier til knoglemarvskræft kan stoppe sig selv27.6.2025 09:16:50 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har opdaget, at nogle celler går i dvale og skaber et forsvar mod kræft – et gennembrud, der kan føre til tidlig behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum