Health-forsker får millionbevilling til fertilitetsforskning
Lektor Anne Sofie Dam Laursen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital får godt 1,8 millioner kroner til at undersøge, om folsyre kan mindske hormonforstyrrende stoffers skadelige virkning på kvinders mulighed for at blive gravide og undgå graviditetstab.

Forskning peger på, at hormonforstyrrende stoffer og tungmetaller kan nedsætte evnen til at opnå graviditet og øge risikoen for graviditetstab – og at folsyre potentielt kan mindske stoffernes skadelige virkning.
”Vores viden på området er stadig begrænset. Derfor vil vi undersøge, hvad det betyder for kvinders fertilitet at være udsat for mange forskellige hormonforstyrrende stoffer som eksempelvis PFAS og tungmetaller på samme tid. Og om et højt indtag af folsyre i kosten eller som tilskud er forbundet med en mindre skadelig virkning,” siger Anne Sofie Dam Laursen fra Institut for Klinisk Medicin.
Hun har netop modtaget en forskningsbevilling fra the European Society of Human Reproduction and Embryology (ESHRE) på 250.000 euro.
Pengene vil Anne Sofie Dam Laursen bruge på at indsamle og analysere blod- og urinprøver fra kvindelige deltagere i undersøgelsen SnartForældre.dk, som undersøger faktorer, der har betydning for evnen til at opnå og gennemføre en graviditet uden fertilitetsbehandling. Derudover finansierer bevillingen ansættelsen af en postdoc i to år.
Anne Sofie Dam Laursen gennemfører forskningsprojektet i samarbejde med professor Henrik Toft Sørensen, også fra Aarhus Universitet, og professor Tina Kold Jensen fra Syddansk Universitet.
Kontakt
Lektor og ph.d. Anne Sofie Dam Laursen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk Afdeling (KEA)
Telefon: 87 16 72 37
Mail: asdl@clin.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny podcastsæson om blod, stoffer og videnskab10.7.2025 10:24:22 CEST | Pressemeddelelse
Når man står med et lig - hvordan finder man så dødstidspunktet? Og hvad siger danskernes tis om den mængde hash, vi ryger? Nu udkommer anden sæson af den populære podcast "Tæt på Retsmedicin", som denne gang tager lytterne med ind i laboratoriet.
Opdagelse i lille primat kan bane vejen for bedre stamcellebehandlinger8.7.2025 11:28:38 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har forskere fundet og isoleret voksne stamceller fra en ikke-menneskelig primat. Det kan ændre hele grundlaget for, hvordan vi udvikler behandlinger med stamceller.
Alt, vi troede om løbeskader var forkert, viser dansk studie7.7.2025 13:47:06 CEST | Pressemeddelelse
Studie med over 5200 løbere viser, at løbeskader ikke opstår gradvist over tid – men oftest i løbet af ét enkelt løbepas. Millioner af løbere får dermed forkert vejledning af sportsure, advarer forsker.
Mænd hører babygråd lige så godt - men mødrene står op2.7.2025 08:50:55 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie afkræfter myten om kvinders særlige evne til at høre babygråd. Forskerne fandt kun minimale forskelle mellem mænd og kvinders hørelse, men mødre står stadig for den natlige barnepleje tre gange så ofte som fædrene.
Forstadier til knoglemarvskræft kan stoppe sig selv27.6.2025 09:16:50 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har opdaget, at nogle celler går i dvale og skaber et forsvar mod kræft – et gennembrud, der kan føre til tidlig behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum