Vejdirektoratet

Gruskasser skal hjælpe lastbiler, der er kørt fast i vintervejret

Del

Når lastbiler sætter sig fast på vinterglatte frakørselsramper, kan det hurtigt skabe lange køer og forsinkelser. Nu genopliver Vejdirektoratet en tidligere løsning, der giver chaufførerne mulighed for at hjælpe sig selv – hurtigt og enkelt.

Vejdirektoratet har placeret 41 orange gruskasser på særligt udsatte frakørsler. Foto: Vejdirektoratet
Vejdirektoratet har placeret 41 orange gruskasser på særligt udsatte frakørsler. Foto: Vejdirektoratet

En fastkørt lastbil i vinterføre kan være nok til at lamme trafikken på en travl motorvejsrampe. Derfor prøver Vejdirektoratet som et forsøg denne vinter at stille grus til rådighed, så chaufførerne selv kan skaffe sig vejgreb og komme videre.

Som en del af forsøget er der opsat 41 orange gruskasser langs statsvejene på særligt udsatte frakørslesramper. Gruskasserne indeholder en blanding af grus og salt, der kan give bedre vejgreb, når chauffører selv spreder det under deres trækkende hjul.

”Ofte kan små tiltag gøre en stor forskel. Muligheden for at smide grus på vejen på en vinterdag er et af vintertjenestens små tiltag, som jeg forventer vil gøre en forskel. Der er ingen, der ønsker at sidde fast på grund af glatte veje, og hvis det kan afhjælpes med en skovlfuld grus, så er det en god løsning på at holde hjulene i gang,” siger transportminister Thomas Danielsen.

Hjælp til selvhjælp

Forsøget er ikke nogen revolution for vinterbekæmpelsen, men det kan forhåbentlig virke som en håndsrækning til chauffører i pressede situationer, hvor ventetiden ellers vil kunne føre til lange kødannelser.

”Vi ser det som en enkel og praktisk løsning, der måske kan lette trafikken i vinterperioden. Samtidig er vi opmærksomme på, at tiltaget ikke løser alle udfordringer – men vi håber, det kan gøre en lille forskel og være en effektiv løsning i nogle situationer. Vi kører selvfølgelig stadig ud og rydder ramper. Tiltaget er udelukkende et supplement til den normale snerydning,” siger Tania Udengaard Sørensen, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet vil evaluere på forsøget efter vinterperioden, hvor erfaringerne fra chauffører og vintertjenesten vil blive samlet op. Hvis erfaringen viser, at gruskasserne bliver flittigt brugt, kan der opsættes flere næste vinter.

Øvrige tiltag

Blandt øvrige tiltag har Vejdirektoratet klargjort en række specialplove med stålskær – såkaldte udkasterplove, der i folkemunde også kaldes ”trompetplove”. Disse er placeret på strategiske udvalgte steder og kan flyttes efter behov. De er særligt velegnet til at fjerne fastkørt is og sne og kan samtidig fjerne større mængder af sne fra vejbanen.

Derudover er der nu dedikeret saltspredere, som udelukkende anvendes til at køre med en blanding af salt og grus. Særligt i perioder med længerevarende hård frost, hvor salt har begrænset virkning, er dette et effektivt tiltag til at forbedre vejgrebet på udsatte ramper og vejstigninger.

Endelig har Vejdirektoratet etableret et samarbejde med DTL-Selvkørernetværk, hvor vognmænd har mulighed for at ringe ind til Vejdirektoratets Driftscentral direkte og rapportere om manglende snerydning, glatføre og andre udfordringer.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Gruskasserne indeholder en blanding af grus og salt. Foto: Vejdirektoratet
Gruskasserne indeholder en blanding af grus og salt. Foto: Vejdirektoratet
Download
Gruskasserne er fordelt med 17 i Jylland, 18 på Sjælland og 6 på Fyn. Foto: Vejdirektoratet
Gruskasserne er fordelt med 17 i Jylland, 18 på Sjælland og 6 på Fyn. Foto: Vejdirektoratet
Download
Hvis en lastbil sidder fast på en frakørselsrampe, kan chaufføren bruge grusset til hurtigt at forbedre vejgrebet og komme videre. Foto: Vejdirektoratet
Hvis en lastbil sidder fast på en frakørselsrampe, kan chaufføren bruge grusset til hurtigt at forbedre vejgrebet og komme videre. Foto: Vejdirektoratet
Download

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Flere ændringer for trafikken ved TSA 61 ved Taulov29.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ombygning af tilslutningsanlæg 61 tager nu fart og påvirker dermed trafikken yderligere. Spærringen af Skærbækvej mellem motorvejen og Dronningens Kvarter opretholdes frem til maj. Det betyder fortsat omkørsel via den nye Adelvej og den midlertidige tilslutning til rundkørslen, der sikrer adgang fra motorvejen mod syd. Spærringen af den nordøstlige frakørselsrampe 60b opretholdes til marts. Ensretning af Dronningens Kvarter opretholdes også til maj. Derfor er det fortsat ikke muligt at køre ud fra Dronningens Kvarter til Skærbækvej. I stedet skal udkørsel ske til Kolding Landevej. Nye spærringer og omkørsler Fra mandag den 3. februar og indtil slutningen af juni vil der være nye supplerende spærringer og omkørsler i området. Anlægsaktiviteter starter op på Skærbækvej nord for motorvejen, og Skærbækvej vil derfor være spærret for gennemkørsel mellem Europavej og rundkørslen ved Nordensvej. På grund af spærringen bliver der omkørsel via Nordensvej. Det vil fortsat være muligt at køre på

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye