Tilkørsel mellem Djurslandsmotorvejen og E45 lukker tre aftener og nætter
Vejdirektoratet spærrer tilkørslen mellem Djurslandsmotorvejen og E45 Østjyske Motorvej i sydgående retning tre aftener og nætter fra søndag d. 2. til onsdag d. 5. februar. Trafikanter risikerer en 20 kilometer lang omkørsel.

Vejdirektoratets entreprenør skal udføre arbejde på den cykelstibro, som skal gå over E45 ved Aarhus N-motorvejskrydset. Arbejdet udføres fra selve motorvejens sydgående spor, og derfor leder man al trafik på E45 over i den østlige side af motorvejen, hvor der vil være et spor farbart i hver retning.
Det betyder også, at det ikke muligt at køre fra Djurslandsmotorvejen til E45 Østjyske Motorvej i sydgående retning, da tilkørselsrampen munder ud i E45 lige under broen, hvor arbejdet udføres.
Der vil være spærret i tidsrummet 19:00-05:30, og Vejdirektoratet forventer store udfordringer for trafikanterne mens arbejdet foregår.
”De trafikale konsekvenser ved spærringen kan give trafikanter en omkørsel på 20 kilometer, og erfaringsmæssigt og helt forståeligt giver det store udfordringer. Det er også derfor, at vi planlægger at udføre arbejdet ad tre omgange, så vi kan undgå at spærre i myldretiden,” fortæller projektchef Robin Højen Madsen fra Vejdirektoratet.
Lang omkørsel er skiltet – her er alternativerne:
I området er der skiltet med omkørsel via nordgående retning på E45, hvor man kan vende ved <44> Hadsten og køre sydpå ad motorvejen herfra. Det er en omkørsel på 20 kilometer og ca. 12 minutter.
Vil du som trafikant fra Djursland gerne undgå den omkørsel, kan du i stedet benytte frakørsel <19a> Lisbjerg og køre via Klokhøjen og Lisbjerg Parkvej til Søftenvej.
Kommer du fra Skejby, kan du tage frakørslen mod Søften og Hinnerup inden Søftenvej fletter sammen med Djurslandsmotorvejen for at blive på Søftenvej.
For begge alternative omkørsler gælder det, at du kan køre syd på ad E45 fra rundkørslen på Søftenvej ved Motorvejskryds Aarhus N.
Til- og frakørsel <19b> Søften er spærret frem til april, og trafikanter kan derfor ikke benytte denne i forbindelse med omkørslen.
Samme arbejde i modsatte spor
Fra onsdag d. 5. – lørdag d. 8. februar skal entreprenøren udføre det samme arbejde med cykelstibroen bare i det nordgående spor. Her vil al trafik på motorvejen derfor blive ledt over i den vestlige side af motorvejen i aften- og nattetimerne fra 19:00-05:30.
I forbindelse med dette arbejde er alle ramper til og fra motorvejen åbne. De trafikale konsekvenser er, at der kun er et spor i hver retning lige under og omkring broen i motorvejskrydset mens arbejdet foregår.
Vejdirektoratet forventer ikke, at indsnævringen til et spor på E45 i hver retning vil få store konsekvenser for trafikanterne, da der er tale om arbejde i aften- og nattetimer, hvor der kun er let trafik på motorvejen.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet giver trafikanterne.
Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk
Nøgleord
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Tilkørselsrampe mod Kolding ved TSA 61 ved Taulov spærres20.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ombygning af tilslutningsanlæg 61 påvirker allerede trafikken med flere spærringer og omkørsler, og i den kommende tid bliver endnu en spærring føjet til. Ny rampespærring ved TSA 61 Den nordvestlige tilkørselsrampe i retning mod Kolding lukkes den 1. april og forventes genåbnet i august 2025. Trafikanter, der skal mod Kolding, henvises til at benytte TSA 59 Fredericia S. Der vil være omkørsel via Adelvej, Skærbækvej, Kolding Landevej, Vejle Landevej og via motorvejen til TSA 59, hvor der er vendemulighed med retur via motorvej. Torsdag den 27. marts åbner den nordøstlige frakørselsrampe i tilslutningsanlægget. Ved Skærbækvej opsættes midlertidigt signalanlæg for at sikre trafikafviklingen. Gældende spærringer og omkørsler Ombygningen har siden januar og februar 2025 medført spærringer og ændringer for trafikken i området. De nuværende spærringer og ændringer er fortsat gældende. Skærbækvej mellem motorvejen og Dronningens Kvarter er således fortsat spærret frem til maj med omkørsel vi
Vejarbejde på Taulovmotorvejen E20 i vestgående retning19.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal i gang med at etablere en støjskærm langs Taulovmotorvejen ud for byen Sønder Vilstrup for at reducere støjgenerne fra motorvejen i det lille bysamfund. Derfor bliver hastigheden sat ned til 80 km/t.
Reparationsarbejde på Sallingsundbroen går i gang19.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den 26. marts genoptager Vejdirektoratets entreprenør et reparationsarbejde på Sallingsundbroen, som blev igangsat sidste år. Det er de lejer, som brodækket hviler på oven på betonpillerne, som skal skiftes ud.
Flere kan nu byde på snerydning og saltning19.3.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udvider udbuddet af vintertjenesten for at styrke beredskabet. Nu kan både lastbiler og traktorer byde på opgaven.
Nyt stort cykelløb vil påvirke trafikken på stor del af Sjælland17.3.2025 13:12:11 CET | Pressemeddelelse
Det kommer til at få trafikale konsekvenser, når det nye cykelløb Copenhagen Sprint ruller igennem Roskilde, København og Nordsjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum