Lærebøgerne skal skrives om: Solskoldning skader ikke kun DNA
Solskoldning er traditionelt blevet tilskrevet DNA-skader fra UV. Men ny forskning fra Københavns Universitet afslører, at RNA spiller en stor rolle i at udløse akutte reaktioner på solskoldning.

Vi har alle sammen hørt det: Skygge, solcreme og solhat og undgå solen mellem kl. 12 og 15. Men de fleste af os har nok alligevel også prøvet at blive solskoldede. Huden bliver rød, irriteret, og man har brug for at få den kølet lidt ned igen.
Du har måske også fået at vide, at solskoldning skader dit DNA. Men det er ikke hele sandheden, forklarer forskerne bag et nyt studie fra Københavns Universitet og Nanyang Technological University, Singapore (NTU Singapore).
”Når man bliver solskoldet, skader det vores DNA, hvilket fører til celledød og inflammation. Det står i alle lærebøger. Men vores forskning viser meget overraskende, at de akutte virkninger fra solskoldning faktisk ikke sker på grund af DNA-skader, men på grund af RNA-skader,” siger Anna Constance Vind, der er adjunkt på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin og en af forskerne bag det nye studie.
RNA ligner DNA, men hvor DNA er blivende, er RNA et ’midlertidigt’ molekyle. En type RNA, kendt som messengerRNA (mRNA), fungerer som en slags ’budbringer’, der bærer information fra vores DNA for at danne proteiner – de grundlæggende byggesten i vores krop.
”Der må ikke komme fejl i vores DNA, men der sker masser af fejl i RNA, uden det gør noget. Derfor har man altid troet, at RNA ikke er så vigtigt, så længe DNA’et er intakt. Men faktisk er det RNA-skaderne, der starter de første responser til UV,” siger Anna Constance Vind.
Forskningen er lavet på både mus og menneskelige hudceller for at undersøge, hvilken effekt UV har på huden, og hvordan skaderne opstår. Både i mus og menneskeceller ser forskerne de samme tendenser i hudens reaktion på UV.
Et indbygget overvågningssystem
Når skaderne sker på mRNA’et, kan forskerne se, at de aktiverer en reaktion i vores ribosomer baseret på proteinet ZAK-alpha (det såkaldt ribotoksisk stressrespons). Responset fungerer som en slags overvågningssystem i cellerne, der registrerer RNA-skaderne, hvilket fører til inflammation og rekruttering af immunceller, som fører til betændelse i huden.
"Vi fandt, at det første, cellerne reagerer på efter at være blevet udsat for UV-stråling, er skader på RNA'et, og at det er dette, der udløser celledød og inflammation i huden. Hos mus, der blev udsat for UV-stråling, fandt vi reaktioner som inflammation og celledød, men da vi fjernede ZAK-genet, forsvandt disse reaktioner, hvilket betyder, at ZAK spiller en nøglerolle i hudens reaktion på UV-inducerede skader," siger professor Simon Bekker-Jensen fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, som er en af de andre forskere bag undersøgelsen. Han tilføjer:
”Vi fandt, at det første, cellerne reagerer på efter at være blevet udsat for UV-stråling, er skader på RNA’et, og at det er det, der udløser celledød og betændelse i huden. De mus, der blev udsat for UV-stråler, havde de klassiske reaktioner med inflammation og celledød, men når vi fjernede ZAK-genet, forsvandt reaktionen, hvilket betyder, at ZAK spiller en central rolle i hudens reaktion på UV-skader,” siger Simon Bekker-Jensen, der er professor på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin og en af forskerne bag studiet. Han tilføjer:
”Så alt er ligesom styret af den her ene respons, der monitorerer, at al protein-translation foregår normalt. Cellerne reagerer på RNA-skaderne og ser, at der er noget galt, og det er det, der får celler til at dø.”
Hurtigere og mere effektivt respons
Forskerne opdagelse har stor betydning for vores forståelse af solskoldning og hudens forsvarsmekanismer: At RNA-skader udløser hurtige og effektive responser, der beskytter huden mod yderligere skade.
”At det ikke er DNA, der styrer hudens initiale respons på UV-stråling, men noget helt andet, som er mere effektiv og virker hurtigere, er lidt et paradigmeskift,” siger Anna Constance Vind.
At forstå, hvordan RNA-skader spiller en rolle, er vigtigt, fordi det på sigt kan ændre vores tilgang til forebyggelse og behandling af solskoldning.
"Mange inflammatoriske hudsygdomme forværres af soleksponering. Derfor åbner forståelsen af, hvordan vores hud reagerer på cellulært niveau på UV-skader, døren til innovative behandlinger for visse kroniske hudtilstande," siger medforfatter til studiet Franklin Zhong, Nanyang, der er adjunkt ved NTU’s Lee Kong Chian School of Medicine.
”Den nye viden vender vores forståelse på hovedet. Jeg tror, de fleste vil sætte lighedstegn mellem DNA-skader og solskoldning, for det er meget etableret viden. Nu skal vi skrive lærebøgerne om, og det vil få stor betydning i fremtidig forskning af UV-strålers effekt på vores hud,” siger Simon Bekker-Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkAnna Constance VindAdjunkt
vind@sund.ku.dkSimon Bekker-JensenProfessor og gruppeleder
sbj@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Holdspil sænker blodtryk og forbedrer funktion hos patienter med kroniske sygdomme8.9.2025 15:35:37 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at holdspil er en særdeles effektiv og potentiel livsforlængende træningsform for patienter med forhøjet blodtryk og KOL. Selv efter et relativt kort træningsforløb med holdspil kan man måle et markant forbedret blodtryk hos deltagerne.
Children from homes with fewer resources have an increased risk of asthma8.9.2025 08:17:00 CEST | Press release
Children from less-advantaged socio-economic circumstances have a significantly increased risk of developing asthma. Smoking during pregnancy and breastfeeding are two of the major contributing factors to these inequalities This is stated by a new European study led by the University of Copenhagen. The researchers call for the authorities to support families better.
Børn fra hjem med færre ressourcer har forhøjet risiko for astma8.9.2025 07:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn af forældre med lav uddannelse og lav indkomst har markant forhøjet risiko for at få astma. Rygning under graviditeten og amning er to af de store forklaringer på den sociale ulighed. Det fastslår et nyt europæisk studie, som Københavns Universitet står i spidsen for. Forskerne opfordrer til at myndighederne støtter familierne bedre.
Scientists transform plastic waste into efficient CO2 capture materials5.9.2025 20:02:00 CEST | Press release
From waste to valuable resource: Chemists at the University of Copenhagen have developed a method to convert plastic waste into a climate solution for efficient and sustainable CO2 capture. This is killing two birds with one stone as they address two of the world’s biggest challenges: plastic pollution and the climate crisis.
Forskere forvandler plastikskrald til effektiv CO2-fanger5.9.2025 20:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra skrald til værdifuld ressource: Kemikere ved Københavns Universitet har udviklet en teknik, der kan forvandle plastikaffald til en klimaløsning, for effektiv og bæredygtig CO2-fangst. Opfindelsen slår dermed to fluer med et smæk og takler to af verdens største udfordringer på en gang: plastikforurening og klimakrisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum