Lærebøgerne skal skrives om: Solskoldning skader ikke kun DNA
Solskoldning er traditionelt blevet tilskrevet DNA-skader fra UV. Men ny forskning fra Københavns Universitet afslører, at RNA spiller en stor rolle i at udløse akutte reaktioner på solskoldning.

Vi har alle sammen hørt det: Skygge, solcreme og solhat og undgå solen mellem kl. 12 og 15. Men de fleste af os har nok alligevel også prøvet at blive solskoldede. Huden bliver rød, irriteret, og man har brug for at få den kølet lidt ned igen.
Du har måske også fået at vide, at solskoldning skader dit DNA. Men det er ikke hele sandheden, forklarer forskerne bag et nyt studie fra Københavns Universitet og Nanyang Technological University, Singapore (NTU Singapore).
”Når man bliver solskoldet, skader det vores DNA, hvilket fører til celledød og inflammation. Det står i alle lærebøger. Men vores forskning viser meget overraskende, at de akutte virkninger fra solskoldning faktisk ikke sker på grund af DNA-skader, men på grund af RNA-skader,” siger Anna Constance Vind, der er adjunkt på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin og en af forskerne bag det nye studie.
RNA ligner DNA, men hvor DNA er blivende, er RNA et ’midlertidigt’ molekyle. En type RNA, kendt som messengerRNA (mRNA), fungerer som en slags ’budbringer’, der bærer information fra vores DNA for at danne proteiner – de grundlæggende byggesten i vores krop.
”Der må ikke komme fejl i vores DNA, men der sker masser af fejl i RNA, uden det gør noget. Derfor har man altid troet, at RNA ikke er så vigtigt, så længe DNA’et er intakt. Men faktisk er det RNA-skaderne, der starter de første responser til UV,” siger Anna Constance Vind.
Forskningen er lavet på både mus og menneskelige hudceller for at undersøge, hvilken effekt UV har på huden, og hvordan skaderne opstår. Både i mus og menneskeceller ser forskerne de samme tendenser i hudens reaktion på UV.
Et indbygget overvågningssystem
Når skaderne sker på mRNA’et, kan forskerne se, at de aktiverer en reaktion i vores ribosomer baseret på proteinet ZAK-alpha (det såkaldt ribotoksisk stressrespons). Responset fungerer som en slags overvågningssystem i cellerne, der registrerer RNA-skaderne, hvilket fører til inflammation og rekruttering af immunceller, som fører til betændelse i huden.
"Vi fandt, at det første, cellerne reagerer på efter at være blevet udsat for UV-stråling, er skader på RNA'et, og at det er dette, der udløser celledød og inflammation i huden. Hos mus, der blev udsat for UV-stråling, fandt vi reaktioner som inflammation og celledød, men da vi fjernede ZAK-genet, forsvandt disse reaktioner, hvilket betyder, at ZAK spiller en nøglerolle i hudens reaktion på UV-inducerede skader," siger professor Simon Bekker-Jensen fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, som er en af de andre forskere bag undersøgelsen. Han tilføjer:
”Vi fandt, at det første, cellerne reagerer på efter at være blevet udsat for UV-stråling, er skader på RNA’et, og at det er det, der udløser celledød og betændelse i huden. De mus, der blev udsat for UV-stråler, havde de klassiske reaktioner med inflammation og celledød, men når vi fjernede ZAK-genet, forsvandt reaktionen, hvilket betyder, at ZAK spiller en central rolle i hudens reaktion på UV-skader,” siger Simon Bekker-Jensen, der er professor på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin og en af forskerne bag studiet. Han tilføjer:
”Så alt er ligesom styret af den her ene respons, der monitorerer, at al protein-translation foregår normalt. Cellerne reagerer på RNA-skaderne og ser, at der er noget galt, og det er det, der får celler til at dø.”
Hurtigere og mere effektivt respons
Forskerne opdagelse har stor betydning for vores forståelse af solskoldning og hudens forsvarsmekanismer: At RNA-skader udløser hurtige og effektive responser, der beskytter huden mod yderligere skade.
”At det ikke er DNA, der styrer hudens initiale respons på UV-stråling, men noget helt andet, som er mere effektiv og virker hurtigere, er lidt et paradigmeskift,” siger Anna Constance Vind.
At forstå, hvordan RNA-skader spiller en rolle, er vigtigt, fordi det på sigt kan ændre vores tilgang til forebyggelse og behandling af solskoldning.
"Mange inflammatoriske hudsygdomme forværres af soleksponering. Derfor åbner forståelsen af, hvordan vores hud reagerer på cellulært niveau på UV-skader, døren til innovative behandlinger for visse kroniske hudtilstande," siger medforfatter til studiet Franklin Zhong, Nanyang, der er adjunkt ved NTU’s Lee Kong Chian School of Medicine.
”Den nye viden vender vores forståelse på hovedet. Jeg tror, de fleste vil sætte lighedstegn mellem DNA-skader og solskoldning, for det er meget etableret viden. Nu skal vi skrive lærebøgerne om, og det vil få stor betydning i fremtidig forskning af UV-strålers effekt på vores hud,” siger Simon Bekker-Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkAnna Constance VindAdjunkt
vind@sund.ku.dkSimon Bekker-JensenProfessor og gruppeleder
sbj@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fra Stevns til Månen: Dansk-ledet rummission skal kortlægge Månens overflade17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal stå i spidsen for den første danske månemission. Missionen skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad, som skal gøre det sikkert at lande og etablere baser på Månen i fremtiden.
Your Christmas decorations may be hiding a tiny bit of badger and toad16.12.2025 09:27:05 CET | Press release
Researchers at the University of Copenhagen have discovered that moss acts as a natural trap for environmental DNA. This discovery opens the door to using moss as a simple, gentle and inexpensive method of monitoring biodiversity – from birds and mammals to fungi, insects and microbes.
Din juledekoration gemmer måske på en lillebitte smule grævling og skrubtudse16.12.2025 09:17:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mos fungerer som en DNA-fælde i naturen. Og den opdagelse åbner for mos som en enkel, billig og skånsom metode til at holde øje med biodiversiteten – fra fugle og pattedyr til svampe, insekter og mikrober.
Forskere genopliver gamle ærtesorter i enorm frøsamling: ”Et uudnyttet guldkammer til fremtiden”15.12.2025 10:29:09 CET | Pressemeddelelse
Med en ny AI-metode har forskere fra Københavns Universitet genopdaget 51 gamle ærtesorter, som ikke længere bruges i landbruget, men som kan vise sig lovende til produktion af plantebaserede fødevarer. Metoden er en genvej til at finde nye ressourcer i de grønne skatkamre, som genbankers enorme frøsamlinger udgør.
Fermentering gør havets grøntsager mere spiselige5.12.2025 06:18:59 CET | Pressemeddelelse
Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med mælkesyrebakterier kan være nøglen til at få tangen til at glide ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum