Michelin guide dropper delfinunderholdning
20.1.2025 11:58:10 CET | World Animal Protection Danmark | Pressemeddelelse
Michelins rejseguide vil ikke længere anbefale eller omtale delfinarier.
Shows med vilde dyr flugter ikke med de værdier, som Michelin vil forbindes med, siger den franske guides direktør.
Vigtigt skridt, mener World Animal Protection DK.

Når man som rejsende i 2025 slår op i Michelins anerkendte rejseguide, skal man fremover kigge langt efter omtale og anbefalinger af shows med delfiner, spækhuggere og andre havpattedyr.
“Udelukkelsen af delfinarier og andre shows, der involverer indespærrede havpattedyr, handler om, at den slags ikke flugter med værdier som respekt og ansvar, der er grundlæggende i alt det, vi publicerer,” siger Philippe Orain, international direktør for Michelin Travel Guide i et brev til dyreorganisationen PETA.
“Vi håber, at vi på den måde kan være med til at gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er, at beskytte dyr og deres naturlige habitater, og opfordrer til, at man tænker sig ekstra godt om, når man vælger sine ferieaktiviteter,” siger Michelin-direktøren, hvis udtalelser hilses med begejstring af World Animal Protection Danmark:
“Det er et vigtigt signal, som Michelin nu sender til turister og ikke mindst til rejsebranchen,” siger Stephanie Kruuse Klausen, wildlife ekspert, World Animal Protection Danmark.
“Jeg hører det også som en opsang til TUI og andre rejsebureauer, der halter håbløst bagefter, og som bliver ved med at tjene penge på billetsalg til delfinshows. Vi har forklaret dem mange gange, hvor skadelig den del af underholdningsbranchen er for dyrene.
Delfiner og spækhuggere er ikke skabt til at svømme rundt i cirkler i små klorbassiner og underholde turister. Det er vilde dyr, der burde svømme frit rundt i havet”, siger Stephanie Kruuse Klausen fra den internationale dyreorganisation.
Fakta:
Mere end 160 rejsebureauer har underskrevet World Animal Protections retningslinjer for underholdning med dyr. Herunder delfinshows.
Det gælder for eksempel Nordens største udbyder Spies Rejser (Nordic Leisure Travel Group) og Expedia, som er verdens største rejseudbyder online.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder

Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Dyr fanget i Nepal-katastrofen: World Animal Protection sender nødhjælp til de glemte ofre11.9.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Voldsomme oversvømmelser og jordskred har ramt Nepal. Tusindvis af mennesker og deres dyr er berørt, og mange dyr mangler akut mad, rent vand og dyrlægehjælp. World Animal Protection starter dansk indsamling og støtter lokale organisationer, der er i gang med nødhjælp til de katastroferamte dyr i Nepal.
Kun otte procent ved det: EU finansierer tyrefægtning7.7.2026 08:00:00 CEST | Nyhed
Mens tyrene slippes løs i Pamplonas gader i disse dage, viser ny meningsmåling, at få danskere ved, at EU's landbrugsstøtte er med til at finansiere opdræt af de tyre, der bruges i tyreløb og tyrefægtning.
Danske dyrevenner bag vild nyhed: Danse-aber vender hjem til regnskoven8.6.2026 12:04:15 CEST | Nyhed
46 makak-aber på Java har endelig fået deres frihed efter mange år i lænker og voldsom mishandling. Dyrene er hjulpet tilbage til regnskoven gennem et enestående samarbejde mellem organisationer i Danmark, Holland og Indonesien. Et globalt samarbejde, hvor mange hundrede danske dyrevenner har bakket op med direkte støtte, beretter World Animal Protection Danmark.
Historisk ministerium kan ændre livet for millioner af dyr3.6.2026 17:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har for første gang fået et ministerium for Natur og Dyrevelfærd, som erstatning for landbrug og fødevarer, siger World Animal Protection, der forventer positive forandringer for landets mange forsømte industridyr.
Kritik af TUI: Sælger billetter til ulovlig dyrepark26.5.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Når TUI sender danske turister til delfinshow i Palmitos Park på Gran Canaria, lyder fortællingen, at det er delfinerne, der er parkens stjerner. De rejsende får til gengæld ikke at vide, at parken er opført i strid med den spanske miljø- og planlov. World Animal Protection Danmark opfordrer i stedet til at tage på hvalsafari med fritlevende delfiner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum