Vinterens fuglefattige skov med kragetæer

Flere steder langs stien havde nogen tegnet dekorative hieroglyffer i det tynde snelag. Tegnene havde tre tæer frem og én tilbage, hvad der jo smager af fugl – og størrelsen gav yderligere vink. Det kunne være ægte kragetæer eller måske ringduefødder - meget sandsynligt, da begge arter er blandt de større fugle, man alleroftest ser i landskaberne, ikke mindst i skovene. Fremgangen er massiv for både ringdue og krage, de har fordel af at være nærmest altædende. Der har i skovbunden åbenbart været noget at komme efter, måske blot nogle visne plantedele. Nu var bordet ryddet.

Naturen er i konstant forandring, drevet af mange årsager, hvoraf de fleste i dag er relateret til menneskelige påvirkninger. Der er gennem de sidste fyrre år sket store forskydninger i den danske fugleverden, ikke mindst hvad bestandene angår. Man taler om vindere og tabere. Videnskabelige studier viser, at der siden 1980 i EU-landene formentlig er forsvundet netto knap 600 mio. fugle, et tal der dækker over 900 mio. forsvundne og 340 mio. tilkommende individer. 

Yderligere viser det sig, at massen af de tilkommende stort set opvejer massen af de forsvundne. Det betyder jo groft set, at vinderne er større fugle og taberne er småfugle. I helt bogstavelig forstand vejer ringduen voldsomt til i dette regnskab, den er i dag Danmarks ”tungeste fugl” (forstået som antal x vægt). Taberne er generelt set frøædende småfugle, især blandt arter, som er knyttet til landbrugsområder. Det drejer sig om bl.a. gråspurv, stær og tornirisk – de har svært ved at finde fugls føde i agerlandet.

Gennem årtierne har skovfugle, også blandt de små arter, klaret sig bedre end andre, hjulpet til af det forøgede skovareal. Men Bidstrupskoven var forleden underligt fugletom, på nær kragetæerne. Hvor var de brusende flokke af bogfinker og kvækerfinker efter skovbundens olden, hvor var de fint tvitrende og rastløse mejsetog gennem underskovens tilbud af ellerakler, hvor var gråsisken, dompap, stor flagspætte, rødhals, træløber, gærdesmutte og fuglekonge? 

Tendensen er blevet noteret over det meste af landet i denne vinter, også ved havernes foderbrætter. Solsorten, hidtil Danmarks talrigeste fugl, er i dyb krise som følge af den sydfra kommende myggebårne Usutu-virus, og andre former for fugleinfluenza rammer hid og did. Varme vintre er ikke gunstige for naturen og udviklingen skal følges nøje.

Årsagssammenhængene er komplekse, man kan håbe på at fænomenet er forbigående, en enlig svale. For vi skulle meget nødig være på vej mod ”Det tavse forår”. 

Ikke mindst fuglene har brug for et Godt Nyt År.