Unge over hele skandinavien går på gaden mod norsk olie
Over hele Skandinavien demonstrerer unge torsdag formiddag mod de 53 nye olielicenser, som den norske regering tirsdag uddelte til olieindustrien på en konference i den norske by Sandefjord. Konferencen blev blokeret af aktivister, som krævede en akut udfasningsplan for olie. Dette budskab bliver nu støttet op af unge i Stockholm, Oslo og København, som kritiserer, at Norge ekspanderer olieproduktionen alt imens klimakrisen eskalerer, Californien står i flammer og Norden desperat har brug for grøn og pålidelig energi i en europæisk energikrise.

Greta Thunberg var i Norge for at demonstrere ved oliekonferencen. Den svenske klimaaktivist lægger vægt på, at Norge, som et af verdens rigeste lande med en historisk skyld for klimakrisen, har et særligt ansvar for at udfase olie med det samme.
“Ödet för miljardtals människor som lider och kommer lida av klimatkrisen avgörs just nu. Med en fortsatt utdelning av oljelicenser skriver oljelobbyister och politiker under dödsdomen för vår gemensamma framtid. Norge har ett extremt stort ansvar för klimatkrisen, och vi vägrar låta detta fortsätta pågå ostört,” siger Greta Thunberg, klimaaktivist i Fridays For Future, Sverige
53 nye olielicenser blev uddelt til konferencen på trods af, at Det Internationale Energiagentur entydigt siger, at der ikke er plads til et eneste nyt fossilt projekt, hvis vi skal holde den globale temperaturstigning på under 1,5 grader. Det vækker vrede hos de unge, som mener, at den norske regering uddeler olielicenser for at sikre kortsigtet økonomisk gevinst på bekostning af mennesker og planeten.
“Det er helt utrolig at i motsetning til all forskning og alle katastrofene vi ser rundt oss hver dag, velger regjering å fortsette sin grådige søken etter olje. Energiminister Terje Aasland delte akkurat ut 53 nye oljelisenser, dette ser vi på som en trussel mot vår framtid og og alt liv på jorden,” siger Milla Haugen, talsperson for Extinction Rebellion Youth Norway
Unge har torsdag d. 16. januar koordineret aktioner simultant i de nordiske hovedstæder. CO2 kender ingen grænser, lyder det fra de unge, og norsk olie er ødelæggende for hele kloden. Derudover lægger Freya Skriver Møller fra Den Grønne Ungdomsbevægelse i Danmark også vægt på, at Europa i kølvandet på Ruslands invasion står i en energikrise, som gør de nordiske lande energipolitisk gensidigt afhængige.
“Californien brænder, og klimakrisen eskalerer over hele verden. I en europæisk energikrise har Norden brug for et stærkt, bæredygtigt og selvforsynende energinetværk. Det kræver, at alle lande, og i særdeleshed Norge, udfaser fossile brændsler og udbygger vedvarende energi. Alles øjne er på Norge, mens de giver tilladelse til fossil ekspansion midt i en buldrende klimakrise,” lyder det fra den danske aktivist.
Demonstrationen i København finder sted d. 16/1 kl. 11.30 foran Den Norske Ambassade. En gruppe unge fra Den Grønne Ungdomsbevægelse er også taget til Oslo for at støtte op om den norske demonstration.
Nøgleord
Kontakter
Selma de MontgomeryHenvendelser vedrørende norsk olie
Tlf:+4531522142selma@demontgomery.dkBilleder
Om Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse indkalder til “alternative” forhandlinger om Klimaloven3.12.2025 13:39:23 CET | Pressemeddelelse
Aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse har indkaldt til åbne forhandlinger for at komme i dialog med klima-ordførerne, som i disse dage forhandler om en ny klimalov – heriblandt et 2035-mål for Danmarks territoriale drivhusgasudledninger.
Den Grønne Ungdomsbevægelse demonstrere foran forhandlinger27.11.2025 15:10:41 CET | Pressemeddelelse
Her til eftermiddag er aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse tilstede foran Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Demonstrationen er i anledning af forhandlinger om en revision af Klimaloven, der starter i dag.
Aktivister: "82% er ikke nok, klimamålet det skal op"25.11.2025 11:17:08 CET | Pressemeddelelse
Klimademonstration i Rigsdagsgården i går arrangeret af Den Grønne Ungdomsbevægelse i protest mod Lars Aagaard og regeringens udspil om kun at reducere Danmarks drivhusgasudledninger med 82-85% i 2035.
Den Grønne Ungdomsbevægelse reagerer på COP30-aftale: Dybt uacceptabelt at fossile brændsler ikke er nævnt22.11.2025 18:07:40 CET | Pressemeddelelse
Lørdag eftermiddag lander årets COP30-aftale efter to ugers intensive forhandlinger i regnskovsbyen Belém. Aftalen indeholder hverken et krav om en udfasning af fossile brændsler eller konkrete mål mod afskovning. Samtidigt kalder Den Grønne Ungdomsbevægelse de rige landes klimafinansiering “Utilstrækkelig”, og understreger at hvis de rige lande ikke betaler deres nødvendige klimagæld, er en aftale om global fossil udfasning reelt umulig.
Danske aktivister demonstrerer for udfasningsaftale på COP3018.11.2025 03:56:40 CET | Pressemeddelelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse har sammen med græsrodsbevægelser fra hele verden netop afholdt en demonstration på COP30, hvor de krævede en hurtig, fuldt finansieret og retfærdig udfasning af fossile brændsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


