Ny ekspertgruppe skal understøtte Den Digitale Taskforce for kunstig intelligens
Regeringen, KL og Danske Regioner har nedsat en ekspertgruppe, der skal give strategisk og faglig sparring samt understøtte et højt ambitionsniveau i arbejdet i Den Digitale Taskforce for kunstig intelligens i den offentlige sektor.
Det er en fælles ambition hos regeringen, KL, og Danske Regioner, at den offentlige sektor skal være verdensførende i anvendelsen af kunstig intelligens. Derfor har parterne med økonomiaftalerne for 2025 nedsat en Digital Taskforce for kunstig intelligens, som bl.a. skal understøtte, at der sættes retning og ambition for udnyttelse af kunstig intelligens i den danske offentlige sektor. Taskforcens arbejde skal bidrage til at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i den offentlige sektor til gavn for borgere og virksomheder.
Til at bistå taskforcen i dens arbejde har regeringen, KL og Danske Regioner nedsat en ekspertgruppe med repræsentanter fra den offentlige sektor, erhvervslivet og forskningsmiljøer. Ekspertgruppen skal bl.a. bidrage med et fagligt og strategisk blik på mulighederne for udrulning af kunstig intelligens i den danske offentlige sektor ved at dele erfaringer fra anvendelse af kunstig intelligens i både den offentlige og den private sektor samt ved at dele betragtninger fra forskning om dataetik, juridiske rammer og ansvarlig digitalisering.
Som en af sine første opgaver skal taskforcen offentliggøre et målbillede for anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige sektor. Ekspertgruppen skal give sparring i forbindelse med udviklingen af målbilledet samt i forbindelse med taskforcens efterfølgende arbejde med konkrete løsninger inden for kunstig intelligens.
Taskforcen vil i sit arbejde også løbende indhente faglige input og erfaringer fra øvrige videnspersoner og praktikere i den offentlige og private sektor samt trække på internationale erfaringer.
Digitaliseringsminister Caroline Stage udtaler:
”Kunstig intelligens kan gøre en kæmpe forskel i vores offentlige sektor, hvis vi griber mulighederne. For eksempel kan vi frigøre tid til det mere borgernære, hvor vi mange steder mangler arbejdskraft. Det er en stor opgave, og det er afgørende for vores succes, at vi får gode råd, inputs samt med- og modspil fra omverdenen. Derfor har vi samlet nogle af landets dygtigste eksperter, som med deres værdifulde erfaringer med kunstig intelligens og digitalisering på tværs af den offentlige sektor, erhvervslivet og forskningsverdenen, skal understøtte taskforcen i dens arbejde. Jeg glæder mig til at samarbejde med ekspertgruppen, så vi i fællesskab kan modernisere vores velfærdssamfund. Ved klog brug af ny teknologi som fx kunstig intelligens kan vi få mere tid til nærvær”.
Formand for KL Martin Damm udtaler:
“Det er et fælles ansvar at sikre, at kunstig intelligens bliver en central del af den offentlige sektor og gør en positiv forskel for borgere og medarbejdere. Flere kommuner er allerede i gang og har gode erfaringer med, at teknologien kan løse konkrete opgaver såsom at fordele mails, skrive referater eller besvare spørgsmål via chatbots. Med taskforcen får vi en ny muskel, der kan sætte skub på udbredelsen, skabe klare rammer og bidrage til, at teknologien bruges ansvarligt. Og derfor glæder det mig, at taskforcen får følgeskab af en dygtig ekspertgruppe og vil inddrage praktikere, som skal bruge teknologien i hverdagen – for det er afgørende at koble strategi og praksis”.
Formand for Danske Regioner Anders Kühnau udtaler:
”Nedsættelsen af ekspertgruppen er et vigtigt bidrag til, at vores offentlige sektor kan udbrede kunstig intelligens de steder, hvor AI kan gavne borgerne. Samtidig kan AI aflaste et presset personale. Det er vigtigt netop i fremtiden, fordi flere og flere ældre får brug for behandling i fx det regionale sundhedsvæsen”.
Den Digitale Taskforce for kunstig intelligens er nedsat foreløbigt frem til udgangen af 2027. Der vil blive taget stilling til en evt. forlængelse senest medio 2027. Ekspertgruppen skal bidrage til arbejdet i hele den aftalte periode.
Medlemmer af ekspertgruppen til den digitale taskforce for kunstig intelligens 2025-2027
Medlem |
Stilling |
Klaus Larsen |
Digitaliserings- og it-direktør i Region Nordjylland |
Kristina Skovdal |
Direktør for Koncern It i Københavns Kommune |
Martin Østergaard |
Stadsdirektør i Aarhus Kommune |
Haktan Bulut |
Koncerndirektør for It og teknologi i ATP |
Katrine Winding |
Direktør for Erhvervsstyrelsen |
Stine Breiner Andersen |
Direktør for Produkter, Data og Kundeservice i PFA Pension |
Nicolaj Gudbergsen |
Head of GenAI, Senior Vice President, Technology & Services i Danske Bank |
Kristian Hjort-Madsen |
Teknologidirektør i Norlys A/S |
Mette Modvig Nielsen |
Director, Head of Digital & Project Excellence i Novo Nordisk Fonden |
Mikkel Flyverbom |
Professor på CBS, Department of Management, Society and Communication |
Jan Damsgaard |
Professor på CBS, Institut for Digitalisering |
Henrik Udsen |
Professor og centerleder på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet |
Sine Zambach |
Adjunkt på CBS, Institut for Digitalisering |
Serge Belongie |
Professor og direktør for Pioneer Centre for AI |
Læs kommissorium for Digital Taskforce for kunstig intelligens her.
Kontakter
Marie RyderPresserådgiver
Tlf:+45 21 82 98 56mlr@digmin.dkFølg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Nyt e-læringskursus skal gøre det lettere for it-frivillige at hjælpe borgere med digitale udfordringer7.2.2025 13:29:44 CET | Pressemeddelelse
It-frivillige kan nu tage et e-læringskursus i offentlig digitalisering. Det vil komme de borgere til gavn, der i dag oplever, at de er udfordrede af den stigende digitalisering.
Høj tilfredshed blandt danskerne med offentlige digitale løsninger6.2.2025 10:04:50 CET | Pressemeddelelse
En ny måling viser, at danskernes tilfredshed med MitID er steget med 9 procentpoint fra 2023 til 2024. Samtidig er 7 ud af 10 danskere tilfredse med de borgerrettede digitale løsninger som Digital Post, borger.dk og app for kørekort.
Efter stor efterspørgsel kan virksomheder nu få samarbejdspartnere til at håndtere Digital Post5.2.2025 11:18:03 CET | Pressemeddelelse
Fra i morgen bliver det muligt for danske virksomheder at få en hjælpende hånd til at administrere Digital Post fra det offentlige. Det sker efter stor efterspørgsel fra erhvervslivet. Den udvidede adgang vil især komme mange små virksomheder til gavn.
Flere øer får nu hurtig bredbåndsforbindelse med støtte fra Bredbåndspuljen16.12.2024 11:05:10 CET | Pressemeddelelse
93 projekter får i år tilskud til at etablere hurtigt bredbånd. Primært øer og landdistrikter får tilskud.
Regeringens ekspertgruppe præsenterer ny rapport om tech-giganter og digital infrastruktur12.12.2024 11:02:00 CET | Pressemeddelelse
Digitaliseringsminister Caroline Stage, erhvervsminister Morten Bødskov, europaminister Marie Bjerre og regeringens ekspertgruppe om tech-giganter lancerer i dag ekspertgruppens tredje rapport. Denne gang om tech-giganters rolle som digital infrastruktur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum