Presseinvitation: Nu skal Danmarks bedste køletekniker findes
Metalindustriens Uddannelsesudvalg og Danfoss inviterer til DM i køleteknik onsdag den 22. januar 2025 i Nordborg.
Kom med til en begivenhedsrig dag hos Danfoss, når Danmarks bedste køletekniker skal findes. Tre veloplagte køleteknikerlærlinge skal dyste i forskellige discipliner inden for køleteknik.
Vinderen bliver en del af det danske Skills-landshold og skal konkurrere i kategorien Refrigeration and Air Conditioning ved EuroSkills i Herning til september 2025.
80 køleteknikerelever fra Technical Education Copenhagen (TEC) og Den Jyske Håndværkerskole (DJH) er inviteret med og vil dagen igennem få eksklusive rundvisninger på fabrikken. Formålet er at synliggøre job- og karrieremuligheder, som uddannelsen til køletekniker kan skabe inden for den danske køleindustri.
Det er Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Dansk Metal, DI, SkillsDenmark, TEC, DJH, Dansk Køl & Varme samt Danfoss, der står bag arrangementet. Tilstede på dagen vil være repræsentanter fra alle nævnte organisationer samt konkurrencedeltagernes familier m.fl.
Program
Kl. 09.30-09.45 Velkommen
Kl. 09.45-10.00 Igangsætning af deltagerne
Kl. 10.00-14.30 DM i Køleteknik – de tre deltagere dyster ved hver sin station
Kl. 10.30-11.30 Rundvisning i Danfoss Smart Store ADC - Hold 1
Kl. 10.30-11.30 Rundvisning i ekspansionsventil produktion og kølelab – Hold 2
Kl. 11.30-12.30 Frokost i Danfoss Lærlingeafdeling
Kl. 12.45-13.45 Rundvisning i Danfoss Smart Store ADC – Hold 2
Kl. 12.45-13.45 Rundvisning i ekspansionsventil produktion og kølelab – Hold 1
Kl. 14.30 Konkurrencen afsluttes
Kl. 15.00 Kåring af vinderen af DM i Køleteknik 2025
Praktisk
Pressen er velkommen, og tilmelding skal ske til Danfoss' pressechef Mikkel Ballegaard Pedersen på mikkel.ballegaard@danfoss.com eller +45 26 10 95 19.
Arrangementet foregår i Danfoss Climate Solutions laboratorier for køleteknik i Danfoss hovedkvarter i Nordborg.
Kontakter
Sine N. ThomsenChefkonsulent, Kommunikation
Tlf:22878351st@iu.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Nicolai fra Vamdrup er danmarksmester i køleteknik 202522.1.2025 16:01:13 CET | Pressemeddelelse
18-årige Nicolai Rosted fra Vamdrup har vundet DM for køleteknikere 2025. Onsdag overrakte formand emeritus i Danfoss Jørgen M. Clausen vinderdiplomet i Danfoss’ hovedkvarter i Nordborg.
Nytårs-surprise: Værktøjsmagerlærling, Kamilla Harbo, modtager 10.000 kr. fra Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat15.1.2025 11:23:17 CET | Pressemeddelelse
Værktøjsmagerlærling Kamilla Harbo modtog onsdag d. 15. januar Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat.
Ny analyse: Industriens medarbejdere skal være skrappere til AI15.11.2024 14:48:49 CET | Pressemeddelelse
Faglærte og ufaglærte i industrien skal have styrket deres AI-kompetencer for at kunne indfri det potentiale, som nye AI-værktøjer skaber i industrien. Det er konklusionen i en ny analyse, som Teknologisk Institut har udarbejdet for Dansk Metal, 3F Industri og DI.
Metalindustrien hyldede de dygtigste lærlinge med ML-prisen 202425.10.2024 14:16:25 CEST | Pressemeddelelse
Nyudlærte lærlinge inden for metalindustrien blev fejret fredag formiddag i Dansk Industri i København ved den årlige uddeling af Metalindustriens Lærlingepris (ML-prisen)
Fire nye industriteknikerlærlinge er udpeget til at sætte kursen mod Texas og oplæring hos Lockheed Martin i 20254.10.2024 12:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Til maj 2025 rejser et nyt hold på fire industriteknikerlærlinge til Texas, hvor de skal i oplæring hos den amerikanske flyproducent Lockheed Martin.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum