Vild med pesticider?

I Landbrugsavisens podcast ”Hvis øl var et pesticid, måtte du få en dråbe om dagen” med undertitlen ”Vild med natur og pesticider - en arbejdsplads på landet” udtaler dyrlæge, landmand og toksikolog Nina Svanborg, at hun ”ikke kan se nogen grund til ikke at bruge pesticider, da de er sikkerhedsmæssigt testede”. 

Adspurgt kan Nina Svanborg heller ikke komme i tanke om situationer, hvor man skal være på vagt over for pesticider, men tilføjer dog, ”at i gamle dage skulle man måske ikke lige stikke armen ned i Parathion”. For interesserede skal det i parentes bemærkes, at et halvt gram parathion kan slå et menneske ihjel. Giften var i mange år et af Cheminovas bedst sælgende pesticider.

I podcasten fortæller Svanborg også, at det meste af hendes viden om pesticider netop kommer fra hendes mangeårige ansættelse hos kemifabrikken Cheminova samt nogle ”ekstra fag med toksikologi”. 

Afslutningsvis i Landbrugsavisens mest lyttede podcast i 2024 udtaler Svanborg, at vi slet ikke skal bekymre os om pesticider, så længe vi blot overholder de gængse livsstilsanbefalinger.

I lokalavisen Lemvig har Svanborg sin egen klumme, og også her benytter hun lejligheden til at udbrede sin mening om pesticider. Fx skriver hun, at ”producenten skal bevise, at stofferne (pesticider red.) virker, og at de ikke er farlige at bruge”. 

Også medier som Bæredygtigt Landbrug og Effektivt Landbrug anvender gerne Svanborgs udtalelser om pesticider. 

Falske eksperter er problematiske
Som udgangspunkt er der intet i vejen med en mangfoldig debat med flere synspunkter, men når en dyrlæge og landmand i flere medier fremstilles som ekspert i pesticiders giftighed overfor mennesker og miljø på baggrund af en mangeårig ansættelse hos Cheminova samt nogle ekstrafag i toksikologi, er det problematisk af flere årsager. 

Først og fremmest er det kritisabelt, at medier, der bruger Svanborgs synspunkter som ekspertviden, ikke gør mere, hvis overhovedet noget, for at tydeliggøre risikoen for interessekonflikter, habilitetsproblemer og generel bias. 

Mindre kritisabelt bliver det heller ikke, når Svanborgs påstande om pesticider får lov til at stå uimodsagt og ikke kvalificeres af eksperter fra den egentlige forskerverden. På den måde frarøves læsere og lyttere muligheden for at få et retvisende billede af den efterhånden brede enighed om, at pesticider alt andet lige udgør en ikke ubetydelig risiko for mennesker og miljø - ikke mindst vandmiljø. 

I modsætning til Landbrugsavisen, Effektivt Landbrug, Bæredygtigt Landbrug mfl. vil jeg gerne overholde reglerne for god akademisk praksis og give videnskabeligt belæg for mine påstande. Derfor følger nu få, men væsentlige nedslag i den betragtelige litteratur om pesticiders mange problemer:

•    I 20 ud af 399 analyserede stikprøver fra konventionel frugt solgt i Danmark i 2021 blev pesticidrester påvist i så høj en grad, at en helbredsmæssig risiko ikke kan udelukkes.
•    Flere pesticider kan kædes sammen med udviklingen af neurodegenerative sygdomme, fx Parkinsons.
•    Over halvdelen af vores drikkevandsboringer indeholder pesticidrester. Undersøgelser af det terrænnære grundvand viser rester i 70% af målingerne, hvoraf næsten halvdelen overskrider grænseværdien. Alarmerende, idet mere forurening dermed er på vej ned i grundvandsmagasinerne.
•    I 40% af kontrollerne findes overtrædelser af pesticidreglerne hos landmændene. Hos pesticidforhandlerne ses overtrædelser ved tre ud af fire kontrolbesøg. 
•    Miljøstyrelsen giver år efter år danske landmænd dispensation til at anvende pesticider, der er så sundhedsskadelige, at de er ulovlige at anvende i EU.
•    Rigsrevisionen har flere gange rettet skarp kritik af både Miljø- og Fødevareministeriets overvågning af grundvandet samt deres særdeles mangelfulde forvaltning af dispensationer til forbudte og ekstremt giftige pesticider.

Når langt de fleste forskere er enige om, at pesticider udgør et problem, skal medier i deres kuratering af klummer og andet opinionsstof i langt højere grad tage ansvar for, at læsere og lyttere oplyses med det sigte at styrke en offentlig, demokratisk dialog. 

Derfor skal mulige interessekonflikter og habilitetsproblemer naturligvis også deklareres hos de af medierne bestaltede eksperter, da lægfolk ellers fratages en reel mulighed for at forholde sig kritisk. 

Desuden skal udtalelser som Svanborgs aldrig stå alene, men kvalificeres af etableret viden på området. 

Alt andet er ikke bare uredeligt, men også undergravende for en offentlig og oplyst debat. Og i valgår er mediernes ansvar og forpligtelse selvsagt ikke mindre vigtig.