SMVdanmark: Positivt erhvervslivet inddrages i tiltrængt løft af samfundsberedskabet
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en ny beredskabsaftale med fokus på styrket cybersikkerhed, rådgivning til virksomheder og en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse. SMVdanmark roser aftalen, der inddrager erhvervslivet og sikrer 608 mio. kr. til beredskabet i 2025-2026 samt årlige midler frem mod 2033.

Regeringen og alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet har netop præsenteret en ny beredskabsaftale. Aftalen rummer bl.a. 14 initiativer, der på den korte bane skal tage hånd om en række akutte behov i Beredskabsstyrelsen samt på cybersikkerhedsområdet.
Erhvervslivet, herunder SMV’erne, vil også fremadrettet blive inddraget i drøftelserne om og arbejdet med samfundsberedskabet med nedsættelsen af et forum for erhvervslivet. Derudover peger aftalen også fremad med beslutningen om en række analyser og nedsættelsen af en kommission, der med inddragelse af bl.a. erhvervslivet skal føre til en yderligere styrkelse af samfundsberedskabet på længere sigt.
Der er sat 608 millioner kr. af til at udmønte aftalen i 2025 og 2026. Frem mod 2033 udmøntes der årligt yderligere 183 millioner kr. Aftalen indeholder på kort sigt bl.a. en styrket rådgivning af virksomhederne i forhold til deres rolle i beredskabet og oprettelsen af en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse. Derudover afsættes der tiltrængte midler til at styrke cybersikkerheden.
Aftalen får rosende ord med på vejen fra SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder. Direktør i SMVdanmark, Jesper Beinov, siger:
- Vi lever i voldsomt usikre tider, så derfor er det super, at beredskabsområdet får et tiltrængt løft. Det bliver godt med styrket cybersikkerhed og rådgivning af virksomhederne. Truslerne stiger både i omfang og intensitet fra ondsindede aktører. Også mod vores virksomheder. Så det er rettidig omhu med flere ressourcer og fokus.
Den politiske aftale kigger også fremad med nedsættelsen af en kommission, et forum for erhvervslivet og opstart af en række analyser, hvor også virksomhedernes vigtige rolle i samfundsberedskabet skal tænkes ind.
Jesper Beinov siger:
- Jeg vil godt kvittere for, at aftalen betyder, at erhvervslivet og vores 300.000 SMVer bliver inddraget i arbejdet. Erhvervslivet har ressourcer og kompetencer, der kan hjælpe os til et styrket samfundsberedskab.
Det fremgår også af aftalen, at det arbejde, der foregår i regi af EU med at styrke samfundsberedskabet i Europa i forlængelse af den såkaldte Niinistö-rapport om EU’s beredskab, skal inddrages i det fremadrettede kommissionsarbejde. Det får ligeledes rosende ord med på vejen af Jesper Beinov:
- De seneste års kriser og krig viser os, at mange af truslerne mod vores samfundsberedskab er totalt grænseoverskridende. Så derfor er det godt med partiernes europæiske blik. I vores europæiske organisation SMEunited har vi fremlagt et helt katalog til styrket samfundsberedskab på EU-plan, siger Jesper Beinov, der også er Policy Vice President i SMEunited.
I EU har Finlands tidligere præsident Sauli Niinistö fornylig fremlagt en rapport med bud på styrkelse af samfundsberedskab og resiliens, som Kommissionen og EU-landene arbejder videre med.
Nøgleord
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark: Flere gode nyheder til SMV’erne i ny finanslov23.10.2025 13:43:33 CEST | Pressemeddelelse
Finansloven for 2026 indeholder flere konkrete forbedringer for små og mellemstore virksomheder, herunder afgiftslettelser, seniorfradrag og mål for bureaukratireduktion. SMVdanmark roser aftalen som et klart skridt i den rigtige retning for erhvervslivet. Eneste malurt i bægeret er, at finansloven fjerner støtten til vigtig digitaliserings- og cybersikkerhedspulje.
Ny rapport fra EU-Kommissionen: Tre ud af fire SMV’er kæmper med sene betalinger19.10.2025 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
73 pct. af europæiske SMV’er oplever sene betalinger. For hver tredje er det et systemisk problem, der truer deres overlevelse, og et klart flertal ønsker lovfastsatte betalingsfrister. Det viser en ny EU-undersøgelse. SMVdanmark opfordrer Danmark til at gå forrest i EU’s arbejde for nye regler.
Mere end halvdelen af alle kommuner udelukker udsatte unge fra private fritidstilbud15.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny opgørelse fra SMVdanmark viser, at mange kommuner afviser, at børn og unge kan gøre brug af den kommunale fritidspasordning, hvis fritidsaktiviteten udbydes af en privat aktør. Det begrænser udsatte børns adgang til fritidsaktiviteter. SMVdanmark opfordrer til at droppe forskelsbehandlingen og sætte børn og unges behov forrest.
SMVdanmark afholder Christiansborgmøde med fokus på et SMV-venligt Danmark med mindre bureaukrati7.10.2025 11:06:34 CEST | Presseinvitation
Den 22. oktober afholder SMVdanmark vores årlige Christiansborgmøde. Her samler vi toppolitikere og repræsentanter fra vores medlemsvirksomheder til debat om, hvordan vi kan sikre bedre vilkår for rygraden i dansk erhvervsliv: Vores mange tusinde små og mellemstore virksomheder.
SMVdanmark roser Nationalbankens anbefalinger til et mere robust betalingsberedskab6.10.2025 08:03:07 CEST | Pressemeddelelse
Tekniske nedbrud kan lamme betalingerne, men med de rette forberedelser kan salget fortsætte. SMVdanmark bakker op om Nationalbankens anbefalinger til et mere robust betalingsberedskab og opfordrer virksomheder til at sikre sig med en plan B.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum