Vigtigt skridt i Danmarks kamp for ophævelse af EU’s mindstelønsdirektiv
14.1.2025 16:07:43 CET | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Generaladvokaten under EU-Domstolen kom i dag med sit forslag til afgørelsen i annullationssøgsmålet om EU’s mindstelønsdirektiv. Generaladvokaten anbefaler en fuld annullation af direktivet.
Tirsdag tog Danmark et vigtigt skridt i sagen om at få annulleret EU’s mindstelønsdirektiv. I dagens forslag til afgørelse fra generaladvokaten under EU-Domstolen foreslås det, at direktivet skal annulleres i sin helhed.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Løn skal besluttes i Danmark. Alligevel har EU vedtaget et direktiv, der efter vores opfattelse går ind over den grænse. Det er helt principielt: Der er områder, hvor vi vinder på fælles EU-løsninger. Det er jeg varm fortaler for. Men der er også områder, hvor løsningerne ligger bedst nationalt i de enkelte lande. Og i Danmark er løn forhandlet af arbejdsmarkedets parter. Det skal EU ikke blande sig i. Vi står vagt om de grænser. Derfor har vi anlagt sag for at få direktivet annulleret.
- I dag har vi fået en udtalelse fra EU-Domstolens generaladvokat, der giver os medhold. Det er vigtigt. Nu afventer vi den endelige dom fra EU-Domstolen, men for at bruge en fodboldmetafor går vi til halvleg foran 3-0.
Danmark anlagde i 2023 med støtte fra Sverige et søgsmål ved EU-Domstolen med påstand om at få annulleret mindstelønsdirektivet, da direktivet efter regeringens opfattelse er i strid med EU’s traktater. Der forventes at falde endelig dom i sagen i løbet af 2025.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum