Danske unge, bedsteforældre og Greta Thunberg blokerer norsk oliekonference
14.1.2025 11:39:45 CET | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse
Danske unge har her til formiddag tilsluttet sig norske aktivister og bedsteforældre samt Greta Thunberg i at blokere en oliekonference i Norge. Mens Los Angeles brænder, mødes norske oliechefer og politikere for at fejre offentliggørelsen af dusinvis af nye olielicenser. Licenser der endnu engang skal udvide den norske fossile produktion. De unge vil stoppe oliechefernes skåltaler og blokerer tirsdag hele konferencen med et krav om en udfasningsplan.

I dag og i morgen bliver byen Sandefjord syd for Oslo oversvømmet af fossile lobbyister, olie-CEOs og politikere, som skal fejre den norske olieekspansion midt i en klimakrise. Det møder kritik fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, som peger på, at verdens lande ifølge Det Internationale Energiagentur skal stoppe al fossil ekspansion, hvis verden skal holde sig under 1.5 graders temperaturstigning og dermed forhindre klimakrisen i at spinne ud af kontrol.
“Jeg sidder her og blokerer oliekonferencen, fordi jeg kæmper for vores fælles livsgrundlag. Mens klimakrisen eskalerer over hele verden, og Californien står i brand, giver den norske regering tilladelser til at udvinde endnu mere olie på bekostning af mennesker og planeten. Sammen med unge og gamle fra hele Norden kræver vi et stop for al fossil ekspansion og en plan for udfasning nu," siger Malene Helmer Frandsen, studerende og aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Aktivisterne agter at blive siddende så længe som muligt, og de bliver støttet af en stor gruppe bedsteforældre, der er mødt op for at bakke op om blokaden.
“Hverken unge eller gamle kan være passive, mens fossilindustrien får frie tøjler til at ekspandere på min generations og den almindelige befolknings bekostning. Det er os, som i sidste ende skal håndtere de klimakatastrofer, produktionen af fossile brændsler skaber. De seneste år har entydigt vist, at heller ikke Europa er i sikkerhed, og at klimakrisen i form af skovbrande, hedebølger og stormfloder også truer den europæiske befolkning. Oliefesten skal stoppe nu," siger Ida Lund, studerende og aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Blokaden er tirsdag kl. 11.40 stadigvæk i gang, hvor over 100 mennesker kræver, at oliefesten stopper, og at politikerne og olieindustrien udfaser fossile brændsler nu.
Nøgleord
Kontakter
Selma de MontgomeryHenvendelser vedrørende oliekonference
Tlf:+4531522142selma@demontgomery.dkBilleder
Om Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
No future uden Fridays For Future14.4.2026 10:03:53 CEST | Pressemeddelelse
Danske skoleelever vil igen strejke for klimaet, efter at Fridays For Future officielt genopstår i dag kl. 16 med deres første møde på Store Kongensgade 40C. I en verden i opbrud og kaos træder fremtidens generation til og viser os vejen til en grønnere og fredligere fremtid.
Lige nu: aktivister trænger ind i ATP14.4.2026 08:20:38 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu blokerer en større gruppe aktivister fra forskellige Palæstina-solidaritetsbevægelser for indgangen til ATP’s hovedsæde i Hillerød. Aktivisterne kræver at ATP afinvesterer fra Terma, som de beskylder for at være medskyldige i folkemordet i Gaza.
Beskatning af privatfly kan betale Danmarks klimagæld – nu tager civilsamfundet sagen i egen hånd13.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lancerer en gruppe klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse et nyt borgerforslag, der skal få Danmark til at indføre en national klimaafgift på privatfly og øremærke pengene til klima.
"Guerrilla" lysprojektioner i Aarhus i weekenden23.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Guerrilla-projektioner med grønne budskaber kunne spottes forskellige steder i Aarhus i løbet af weekenden. Projektionerne er lavet af Den Grønne Ungdomsbevægelse og baseret på deres fem krav til folketingskandidaterne. “Det er en måde at tage noget magt over gadebilledet. Vi har ikke lige så mange penge som f. eks erhvervslivet under valgkampen, men derfor er vores budskab jo stadig vigtige”, siger Sara Arvidsson Corneliussen fra bevægelsen. Mandag aften kl 20, dagen før folketingsvalget, vil den sidste projektorvisning ske på demokratihuset Sager Der Samler, hvor alle er velkomne til at se på. Aktivisterne håber at projektionerne kan være med til at vække noget i dem, der ser dem: “Vi vil med projektionerne gerne sætte fokus på de fem krav vi har til politikerne, som alle handler om grøn velfærd og en retfærdig grøn omstilling. Motiverne viser problemerne, der er i dag, men vi forsøger også at vise håbet og alternativerne frem. Grundlæggende er vores krav jo mere håb for fremtiden. V
Ungdommens klimatopmøde i Kødbyen21.3.2026 17:57:58 CET | Pressemeddelelse
Ungdommens Demokratihus er søndag eftermiddag fyldt af unge klimavælgere, der griber chancen for at kræve svar fra en række folketingskandidater.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

