Flere ladestandere på vej til de københavnske elbilister
14.1.2025 09:15:00 CET | Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Pressemeddelelse
Snart kan københavnerne lade deres elbiler ved yderligere godt 500 nye ladestandere.
Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har netop indgået en aftale med fem ladeoperatører om opsætning af de nye ladestandere.

Antallet af elbiler på vejene i Danmark, og dermed i København, er støt stigende. Den udvikling stiller krav til ladeinfrastrukturen, og derfor er København godt i gang med at fremtidssikre sig i forhold til behovet for opladning.
Nu bliver der endnu kortere vej til den nærmeste ladestander, når bilens batteri trænger til en frisk portion el.
Som en del af den politiske beslutning fra budgetaftalen 2022 om opsætning af ladestandere til 4.100 elkøretøjspladser i byen har Teknik- og Miljøforvaltningen indgået en aftale med i alt fem ladeoperatører om opsætning af yderligere godt 500 ladestandere.
Dermed mangler der nu omkring 275 ladestandere for at nå målet om ladestandere til 4.100 pladser.
Udrulningen af ladestandere sker løbende og på tværs af hele byen. For at sikre en så bred udrulning som muligt er det fra kommunal side besluttet at pulje lokationer forskellige steder i byen, så interesserede ladeoperatører forpligter sig til også at opsætte ladestandere i områder, som de ikke nødvendigvis ville prioritere.
”Vi har en vigtig opgave i at fremtidssikre hele byen, og det indebærer også, at ladestandere til elbiler udrulles bredt og ligeligt, så beboere og gæster får adgang til dem på tværs af hele byen. Jeg er glad for, at vi nu har landet endnu et udbud, og at vi dermed er kommet endnu tættere på målet om ladestandere til 4.100 elparkeringsspladser på tværs af hele byen,” siger Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod.
Tildelingskriterierne ved udbud af ladestandere er opladningspris for brugerne, etableringstid, bæredygtighed og miljø samt det beløb, man er villig til at betale for at opstille og drive ladestanderne ved tildeling af kontrakter om opstilling af ladestandere.
De fem vindere af det aktuelle udbud er Norlys, Clever, OK a.m.b.a., EDF DK samt E.ON Drive Infrastructure Denmark.
Teknik- og Miljøforvaltningen vil i den kommende tid indgå i dialog med de vindende operatører om placeringen af de nye ladestandere.
Forvaltningen vil løbende opdatere kommunens hjemmeside med placeringen af de nye ladestandere. Læs mere på dette link.
Sådan fordeler de nye ladestandere sig på bydelene:
|
Bydel |
Antal ladestandere |
|
Amager øst |
29 |
|
Amager Vest |
59 |
|
Bispebjerg |
18 |
|
Brønshøj-Husum |
26 |
|
Indre By |
39 |
|
Nørrebro |
98 |
|
Valby |
34 |
|
Vanløse |
16 |
|
Vesterbro |
51 |
|
Østerbro |
122 |
|
Samlet: |
492 |
Nøgleord
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:2327 8090presse@tmf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Flere og hurtigere lademuligheder på vej til københavnske elbilister23.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan københavnske elbilejere se frem til flere lademuligheder i byen. Samtidig kan det også gå endnu hurtigere at få strøm på bilen. Københavns Kommune har netop afsluttet udbuddet af lynladere på fire forskellige lokationer. I alt er der mulig for op mod 32 lynladepunkter. Samtidig er der også flere normalladere på vej i byen.
Nye tal på byggesagsområdet: Sagsbehandlingstider i København godt på vej i mål6.3.2026 12:01:51 CET | Pressemeddelelse
KL har netop udsendt årets tal på byggesagsområdet, der viser, om København overholder de aftalte sagsbehandlingstider mellem kommuner og stat. Borgmester glæder sig over udviklingen og retter nu fokus på at få lokalplanerne til at følge trop på den positive udvikling.
København og Frederiksberg kommuner: Glædeligt med ny håndsrækning til skybrudssikring23.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop sendt et nyt lovforslag i høring, der gør det muligt for kommuner og forsyningsselskaber at færdiggøre flere klimatilpasningsprojekter, som allerede er planlagt. Projekterne skal beskytte byer og borgere mod ødelæggende oversvømmelser, når kraftige regnskyl og skybrud rammer.
Evaluering: færre biler og flere fodgængere i Middelalderbyen17.2.2026 07:30:39 CET | Pressemeddelelse
Evalueringen af omlægningen af parkeringspladser i Middelalderbyen er landet og skal i høring. Klima-, miljø- og teknikborgmesteren vil indføre flere midlertidige tiltag, så byrummene bliver udnyttet bedre, indtil de permanente byrum bliver etableret.
Line Barfod vil indføre krav om ejerboliger i nybyggeri i København hurtigst muligt27.1.2026 13:41:54 CET | Pressemeddelelse
I et nyt udspil vil regeringen og partierne i forligskredsen bag planloven give kommunerne mulighed for at bestemme, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligområder skal være ejerboliger. Den mulighed findes ikke i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum