Regenerativt landbrug er en bevægelse fyldt med både håb og bekymring - forstå hvorfor

Regenerativt landbrug er et begreb, der i de seneste år for alvor har fået vind i sejlene.

Principperne bliver præsenteret som en af fremtidens klimaløsninger i landbruget af politikere, fødevarevirksomheder og interesseorganisationer.

Men trods den store udbredelse, er der blandt forskere, virksomheder, myndigheder og interesseorganisationer ikke én fælles definition af, hvad det dækker over.

Få overblikket over, hvor begrebet kommer fra, og hvorfor det er så svært at sætte to streger under betydningen ved at læse med her.

Definitionen af regenerativt

Regenerativt landbrug er i ordets forstand en dyrkningsform, der har fokus på at genopbygge eller genoprette jordens tilstand.

Både i økologien og i det konventionelle landbrug kan man finde landmænd, der kalder den måde, de driver landbrug på, for regenerativ.

I modsætning til økologisk landbrug er regenerativt jordbrug ikke certificeret i Danmark, og der findes derfor heller ikke nogen standarder eller principper, der er gennemgående.

”Der findes ikke nogen universelt accepteret definition af, hvad regenerativt landbrug er,” siger Johannes Ravn Jørgensen, der er lektor på Institut for Agroøkologi og hovedforfatter til en nyligt udgivet rapport, der sætter fokus på regenerativt landbrug i et økologisk perspektiv.

Han fortsætter:

”Der er mange forskellige fortolkninger af begrebet. Det gør det forvirrende, at der er så mange, der taler om regenerativt landbrug, men at de ikke nødvendigvis taler om det samme.”

Selvom begrebet bruges forskelligt, har de udgangspunkt i grundlæggende principper om at dyrke jorden på en måde, hvor man genopretter, opbygger og forbedrer jordens sundhed, og sikrer konstant levende plantedække.

I en nyligt udgivet DCA-rapport har danske forskere gengivet de fem overordnede principper for regenerativt landbrug, der kan være gældende under danske forhold i både økologisk og konventionel dyrkning.

Faktaboks: De fem principper

Minimal forstyrrelse af jorden Jorddække året rundt Levende rødder året rundt Maksimal diversitet Integration af planteavl og husdyrhold

The Great Dust Bowl

Nogle af principperne i regenerativt landbrug læner sig op ad principperne bag Conservation Agriculture. Og for at forstå, hvor de principper kommer fra, skal vi tilbage til 1930’ernes USA.

Her slog høsten på den opdyrkede og udpinte prærie fejl flere år i streg på grund af lange perioder med tørke, der strakte sig over ti år.  Dette førte til vinderosion og en økologisk og agronomisk katastrofe, som tvang titusindvis af familier til at forlade området.

Den intensive dyrkning og manglende rodnet betød nemlig, at den tørre topjord blev grebet af vinden, hvilket medførte massive støvstorme. Området er senere blevet døbt The Great Dust Bowl.

Katastrofen fik den daværende regering under ledelse af præsident Franklin D. Roosevelt til at oprette National Resource Conservation Service.

Det arbejde, der fulgte, var afgørende for at udvikle den metode, der først blev navngivet direkte såning, og efterfølgende udviklede sig til det, der i dag hedder Conservation Agriculture.

Conservation Agricultures tre hovedprincipper er minimal jordbearbejdning, plantedække året rundt og brug af varieret sædskifte. De går igen i den regenerative tankegang.

70’erne og 80’erne

Begrebet regenerativt landbrug blev første gang brugt i 70’erne, og begrebet fik for alvor fart i 80’ernes USA med økologen Robert Rodale, som var leder af Rodale Institute, en amerikansk forsknings- og udviklingsinstitution for økologisk landbrug.  

Han mente at de økologiske principper i sig selv ikke var vidtgående nok, og udarbejdede derfor yderligere regler, der tog højde for jordsundhed, dyrevelfærd og social retfærdighed.   

Dette førte til Regenerative Organic Alliance, der i 2017 udviklede den første regenerative certificering med udgangspunkt i det økologiske system.

I USA er der altså udviklet en certificeringsordning, men på nuværende tidspunkt er den frivillig. Det betyder, at man kan kalde sit landbrug regenerativt, uden at det er certificeret.

I Danmark findes der ikke en certificeringsordning, og derfor heller ikke en klar definition. Modsat i USA, er det her i landet også relativt nyt, at den brede offentlighed er begyndt at tale om regenerativt landbrug.

Fem hovedprincipper

De danske forskeres bud på fem principper læner sig både op ad det amerikanske National Resource Conservation Services’ ”Fire principper for jordsundhed” og Royal Agricultural Society of Englands ”fem principper for regenerativt landbrug”.

De fem principper er: minimal forstyrrelse af jorden, jorddække året rundt, levende rødder året rundt, maksimal diversitet og integration af planteavl og husdyrhold.

Hvis man går et spadestik dybere, betyder principperne, at regenerativt landbrug arbejder med:

1. Minimal forstyrrelse af jorden:

Ved at minimere forstyrrelsen af jorden bevares dens struktur og det mikrobielle liv, som er afgørende for jordens frugtbarhed og evne til at understøtte afgrøder. Ved minimal forstyrrelse af jorden menes både mindst mulig jordbearbejdning og færdsel med tunge maskiner, men også minimal tilførsel af bestemte gødningstyper, biopesticider og miljøfremmede stoffer.

1. Jorddække året rundt:

Formålet med dette princip er at beskytte overjorden mod vejrekstremer og sikre et fødegrundlag for jordens liv, ved at sikre, at jordoverfladen er dækket med plantemateriale hele året. Det kan blandt andet sikres ved at dyrke efterafgrøder og ved ikke at fjerne fx halm efter høst. Dette reducerer også udsving i fugtighed og temperatur.

1. Levende rødder året rundt:
   Levende rødder medvirker til reduktion af nitratudvaskning til vandmiljøet og øger kulstofinputtet til jorden. Rødderne er en vigtig del af den mikrobielle fødekæde og beskytter også jorden mod vind- og vanderosion.

1. Maksimaldiversitet:

Når der arbejdes med maksimal diversitet, får man et dyrkningssystem, der er mere robust og modstandsdygtigt. Diversitet kan både opnås ved at samdyrke flere forskellige afgrøder på den samme mark, men flere sorter af den samme art kan også have en positiv effekt på dyrkningssikkerheden. Artsdiversiteten har også en betydning for forekomsten af nyttedyr og bestøvere samt begrænsning af sygdomme og skadedyr. 

1. Integration af husdyr og planteavl:

Integration af husdyr og husdyrgødning i planteavlssystemer skal bidrage til at forbedre jordens struktur og øge biodiversiteten. Formålet med dette princip er dels at bruge husdyr aktivt, f.eks. til at opbygge en sund jord gennem styret afgræsning, og dels at øge dyrevelfærden ved at lade dyrene have adgang til at udleve deres naturlige adfærd i videst muligt omfang.

De fem principper for regenerativt landbrug har samlet set til formål at bidrage til at opretholde og forbedre jordens sundhed ved at arbejde med naturens egne processer og danner derfor grundlaget for en praksis, der ikke blot fokuserer på produktivitet, men også på langsigtet jord- og miljøsundhed.

Et plus et giver ikke to

I visse kontekster fremlægges regenerativt landbrug som landbrugets vej ud af klimakrisen, og der er nærmest ingen ende på de problemer, der kan løses ved at implementere regenerative landbrugspraksisser.

Men i realiteten er der meget lidt forskning i, hvor store effekterne af regenerativt landbrug er.

For selvom der er forsket meget i effekterne af de enkelte princippers klima- og miljøfordele, kan man ikke bare tage de effekter og lægge dem sammen, forklarer Johannes Ravn Jørgensen.  

”De resultater, vi har fra forskning i f.eks. stor artsdiversitet, efterafgrøder og minimal jordbearbejdning, kan vi ikke bare lægge sammen. Et plus et giver ikke nødvendigvis to. Det giver måske halvanden, men vi ved det simpelthen ikke, og slet ikke hvad det betyder for udbytte og kvalitet af de primære afgrøder” siger han.

Han er dog ikke i tvivl om, at de regenerative principper har en positiv effekt på klima, miljø og biodiversitet. Men hvor stor effekten i realiteten er, tør han ikke spå om.

Her spænder den manglende definition også ben. For at kunne forske i effekterne af regenerativt landbrug i sin helhed, er der behov for klart definerede kriterier.

Først herefter kan forskerne sætte gang i forsøg, der kan undersøge effekterne af dyrkningsmetoden.  

Kampen om en definition

”Det kan blive en faldgrube for bevægelsen mod en regenerativ praksis, at der ikke er en fast definitionen, og at man ikke har nogle konkrete, målbare principper,” siger Johannes Ravn Jørgensen.

Det gælder for regenerativt landbrug i både økologisk og konventionel kontekst.

Han ser det allerede ske.

Flere store nationale og internationale virksomheder er begyndt at bruge begrebet om deres produktionssystemer uden nogen entydig fælles forståelse af, hvad det dækker over.

”Hvis man ikke er skarp på, hvad det betyder, så kan både landmænd og virksomheder gå ud og sige, at deres produktion er regenerativ, uden at produktionssystemet har flyttet sig i en mere regenerativ retning. Og så bliver det i værste tilfælde bare et flueben, man vinger af,” siger han.

I bund og grund er det nemlig det, regenerativt landbrug handler om, siger Johannes Ravn Jørgensen: At bevæge landbruget i en retning, hvor det bliver mindre klima og miljøbelastende samtidig med at jordens sundhed og fremtidige dyrkningspotentiale bevares.

Men uden faste mål og principper er det svært at kontrollere, som man gør i for eksempel økologien, med det røde, statsautoriserede økologimærke, der garanterer, at en fødevare er produceret i overensstemmelse med EU's økologiregler og danske særkrav.

En bevægelse

I øjeblikket er der gang i en bevægelse, forklarer han.

Og selve begrebet har faktisk så stor medvind, at man i den bredere offentlighed taler om regenerativ økonomi, regenerativ ledelse og regenerativ udvikling. Fælles for dem alle er, at kernen er at opbygge robuste systemer.

”Der er mange, som gerne vil bruge det både i det konventionelle og det økologiske landbrug. Så hvis der ikke kommer en definition, bliver det også hurtigt en kampplads, om hvem der har rettigheden til at bruge begrebet.”

 Men for Johannes Ravn Jørgensen er det langt fra sort eller hvidt. For en klar definition kan også risikere at have negative konsekvenser.

”Lige nu er samtalen om emnet fyldt med entusiasme og rigtig meget håb, netop fordi det er så bredt. Mange kan se sig selv i det, og ser det som en måde at tilpasse sig fremtiden. Men når man laver en klar definition, kan man ikke undgå, at der er nogen, der falder fra, og måske mister pusten lidt,” siger han.

Hvis du vil vide mere om regenerativt landbrug, kan du læse DCA-rapporten ”Regenerativt landbrug i økologisk landbrug – en videnssyntese”, der primært omhandler regenerativt landbrug i økologisk perspektiv, men også berører det konventionelle.