Kom med i marken og hør om biokuls langsigtede effekter
22.4.2026 12:41:44 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Presseinvitation
Kan biokul blive et af landbrugets vigtigste klimaværktøjer? Kom på besøg på AU Askov, hjem for nogle af Nordeuropas ældste langtidsforsøg, og hør om det helt nye Danish Biochar LTE-projekt, der skal undersøge langtidseffekterne af biokul.

Den 4. maj 2026 markerer vi officielt opstarten af Danish Biochar LTE – et nyt, landsdækkende forskningsprojekt, der over de kommende år skal kortlægge langtidseffekterne af biokul i dansk landbrugsjord.
Om projektet
Danish Biochar LTE er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Projektet løber fra 2024 til 2028 og vil følge de samme forsøgsmarker over mange år for at dokumentere, hvordan biokul påvirker kulstoflagring, plantevækst, næringsstofudvaskning og jordens biologi under danske dyrkningsforhold.
Resultaterne skal på sigt danne grundlag for regulering og en ansvarlig udbredelse af biokul som klimavirkemiddel i dansk landbrug. Læs mere om projektet her.
Om dagen
Dagen byder på faglige oplæg fra projektets forskere, en introduktion til biokuls potentiale som klimaløsning og jordforbedringsmiddel, en ekskursion ud på markerne, hvor du kan se forsøgene på tæt hold, og meget mere. Der er et begrænset antal pladser. Af hensyn til forplejningen bedes du huske at melde fra, hvis du bliver forhindret. Arrangementet er gratis.
Praktisk information
📅 Dato: Mandag den 4. maj 2026
🕙 Tidspunkt: 09.30–14.30
📍 Sted: AU Askov, Vejenvej 55, 6600 Vejen
Program
09.30-10.00: Ankomst og kaffe
10.00-10.30: Velkomst og officiel åbning af Danish Biochar LTE
v/ Ministeriet for Grøn Trepart (TBA)
v/ Jørgen E. Olesen, Institutleder, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
v/ Maria Sommer Holtze, Direktør, Centerenheden for DCA og DCE, Aarhus Universitet
10:30-10:45 Kommunernes rolle i klimatilpasning og implementering af biokul
v/ Christian Lund, borgmester i Vejen Kommune (V)
10.45-11.00: Langsigtede effekter af biokul i danske dyrkningssystemer
v/ Lars Elsgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
11.00-11.15: Biokul som klimaløsning
v/ Sander Bruun, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet
11.15-11.30: Effekter af biokul på jordens organismer
v/ Marianne Bruus og Anne Winding, Aarhus Universitet
11.30-12.15: Frokost
12.15-14.15: Stationer
Deltagerne inddeles i grupper af max 25 personer: Faste rotationer med en guide i hver gruppe.
1. Markdemonstration på Askov Forsøgsstation
-
Gennemgang af det etablerede markforsøg
-
Prøvetagning, målestrategier og dataindsamling
2. Udbringning af biokul
-
Udbringning demonstreres på fast underlag
-
Biokul vises frem: halm, spildevandsslam, restfibre fra biogas
-
Videoer
3. Jordbiologi
-
Eksempler på jordfauna
-
Fotos af mikroorganismer og biokul
4. Lysimeterforsøg
-
Biokul og P-udvaskning
14.15-14.30: De næste faser i projektet og afslutning med kaffe og småkager
Vi glæder os til at se dig!
Kontakter
Mette BjerreJournalist og kommunikationskonsulentDCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Tlf:93588283mb@dca.au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny international forskningsplatform skal reducere landbrugets emissioner gennem bedre kvælstofudnyttelse15.4.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den internationale forskningsplatform AgNUE lanceres i år og vil over de næste fem år arbejde for at transformere, hvordan kvælstof håndteres i landbruget. Det overordnede mål er at reducere miljøtab uden at gå på kompromis med afgrødeproduktionen. For at nå dette mål vil platformen indsamle omfattende data fra intensivt monitorerede forsøgsfelter for at forbedre præcisionen af de modeller, der simulerer og forudsiger kvælstofdynamikker, samt vurdere hvordan forskellige praksisser påvirker kvælstofemissioner, landbrugsproduktion og miljøet.
Kom og oplev Aarhus Universitets Institut for Fødevarer på Madens Folkemøde 202615.4.2026 11:46:33 CEST | Pressemeddelelse
Smag, se, mærk og oplev fremtidens fødevarer i første række, når Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet tager til Madens Folkemøde 2026 i maj.
Ny viden om allergi kan bane vej for mere præcis behandling10.4.2026 08:00:47 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har kortlagt, hvordan allergiske reaktioner opstår på molekylært niveau – og viser samtidig, hvordan skræddersyede antistoffer kan blokere livstruende reaktioner.
Tidlig kornhøst øger biogas-biomasse: Forsøg viser lovende resultater8.4.2026 10:25:29 CEST | Pressemeddelelse
Nye forsøg fra Aarhus Universitet sætter fokus på både udvaskning, udbytte og klimagevinster med efterafgrøder som biomasse til biogasproduktion i Norden. Forsøgene laves som en del af Accel AGROBiogas projektet.
Ny animationsfilm udforsker 10.000 års planteforædling7.4.2026 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny animationsfilm fra Aarhus Universitet formidler historien om, hvordan vilde planter blev til de afgrøder, der i dag brødføder verden, og hvorfor den lange historie er central for fremtidens bæredygtige landbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum