Vi har ret til giftfri mad
Vi skriver nu 2025, og jeg vil ønske rigtig godt og grønt nytår til alle med økologiske haver. Når jeg her ved årsskiftet tænker frem på året, der kommer, er det første ord, der falder mig ind, glæde – haveglæde. Selv om det stadig er vinter, og foråret ikke er lige om hjørnet, så begynder dyrkningssæsonen om lidt med drømme, planlægning og forkultivering

Glæden ved vores haver og ved at dyrke vores egne sunde fødevarer er en fundamental del af vores forening. Sådan har det altid været, og sådan skal det blive ved med at være.
Desværre er det ikke en selvfølge, for det er langt fra kun grønne vinde, der blæser hen over landet. Mange ved måske ikke, at der i Danmark bliver sprøjtet med ulovlige giftstoffer, som også rammer praktiske økologer, der dyrker deres egen mad.
I FORSOMMEREN 2024 besluttede bestyrelsen, at Praktisk Økologi skulle indgå i et samarbejde med Frie Bønder – Levende Land, Øko-net og Foreningen gylle.dk om at forhindre forbudte pesticider i at blive brugt på marker i Danmark. Det burde være en selvfølge, men det er det desværre langt fra.
Samarbejdet resulterede i en stævning af Miljøstyrelsen for i foråret 2024 endnu engang at give dispensation til at bruge Asulox på danske marker. Asulox indeholder det giftige aktivstof Asulam, der er hormonforstyrrende og påvirker skjoldbruskkirtlens funktion.
Stoffet er godkendt til ukrudtsbekæmpelse i spinat, morgenfruer og skorzonerrod til frøavl, og det bruges på et areal på størrelse med Fanø fordelt på cirka halvdelen af landets kommuner.
ASULAM HAR aldrig været godkendt i EU, da man ikke vurderer, at det kan bruges sikkert. Alligevel har Miljøstyrelsen systematisk givet tilladelse til, at det kan bruges til ukrudtsbekæmpelse på danske marker siden 1993. I dispensationen stilles der krav om afstand til veje og huse, men der er ingen krav om afstand til haver og marker.
Konsekvensen er, at naboer til de sprøjtede marker mister muligheden for at dyrke sunde giftfri grøntsager, frugter og bær i deres haver og på deres marker, da de ikke har nogen som helst garanti for, om vinden fører forbudte og giftige sprøjtegifte over hæk og hegn. Det kan vi ikke acceptere.
Økologi bør være en mulighed og en ret for alle mennesker – deres eget frie valg. Derfor kan vi ikke acceptere disse overgreb på hverken vores medlemmer eller de mange danskere, der dyrker deres egne afgrøder.
Desværre er Asulox ikke det eneste ulovlige giftstof, som Miljøstyrelsen systematisk har givet tilladelse til at bruge i Danmark. Der er tale om en lang række giftstoffer med helbredsmæssige konsekvenser, som vi udsættes for mod vores vilje. Derfor er denne sag principiel, og vi håber, at den kan danne præcedens for de andre systematiske dispensationer, Miljøstyrelsen udsteder.
VI PRAKTISKE ØKOLOGER står sammen. Så selvom det måske kun går ud over en mindre del af vores medlemmer, så er vi selvfølgelig solidariske med ofrene for Miljøstyrelsens absurde politik.
Sammenholdet er nemlig en kerneværdi i Praktisk økologi – og vi vil kæmpe for vores medlemmers ret til giftfri økologisk mad.
Læs stævningen her.
Vil du være med i PØ, så læs her…
I landsforeningen Praktisk Økologi tror man på, at begejstringen over de hjemmedyrkede måltider og jord under neglene fører til en større forståelse for vores jord, natur og miljø.
Man tror også på, at den forståelse er den direkte vej til en mere bæredygtig husholdning og livsstil – og en bæredygtig verden.
Læs mere om foreningens formål og vision, hvis du er nysgerrig.
Som medlem får du:
• Et inspirerende medlemsblad seks gange årligt og adgang til foreningens medlemsportal med bladarkiv
• Gratis haverådgivning af en frivillig havementor
• Et lokalt netværk med frøbytte, havedage osv.
• Rabat på vores årlige Praktisk Økologi Festival
• Invitation til årsmødet, hvor vi mødes om et spændende emne
• Adgang til køb af tidligere årgange af medlemsbladet og plakater
• Som husstandsmedlem får I 2 stemmer på vores generalforsamling og medlemsrabat for 2 deltagere til vores årsmøde og festival
• Foretrækker du at læse dit medlemsblad på nettet, kan du vælge elektronisk medlemskab ved indmeldelsen og spare miljøet for det trykte blad.
Meld dig ind her >
PØ glæder sig til at byde dig velkommen i det grønne fællesskab.
Nøgleord
Kontakter
Lotte Hovmark Børresen forpersonLandsforeningen Praktisk Økologi
Tlf:51947109formand@praktiskoekologi.dkBilleder





Vedhæftede filer
Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Landbruget overholder hverken aftalerne om mindre kvælstof eller regelret brug af sprøjtegifte - eller beskyttelse af drikkevandet1.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad betyder det for den grønne trepart, at beskyttelsen drikkevandet er kuldsejlet? Den vigtigste del af aftalen handler om at gøre 140.000 hektar landbrugsjord til ny natur og plante skov på 250.000 hektar, men redder det drikkevandet? Hvis vi ikke har nået det mål til tiden, og der ikke er en plan B, vil det virkelig få folk til at miste troen på sådanne grønne aftaler - og på Landbrug & Fødevarer - i fremtiden
Foråret så sagte kommer28.2.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Overskriften er som mange vil vide titlen på præsten Kaj Munks erindringsbog; den har et strejf af ømhed, som let leder tanken hen på hans folkekære digt om den blå anemone
Danske svinekødsproducenter eksporterer bunker af resistente stafylokokker til den halve verden28.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Velkendt er det, at de mange millioner levende danske svin, der ruller over den danske grænse og ud i Europa, er bærere af de resistente CC398 MRSA-bakterier, men nye tal fra Statens Serum Institut viser, at de resistente bakterier også eksporteres til fjerne lande som Brasilien, Uganda og Vietnam, uden at sundhedsmyndighederne løfter en finger
Sig det med blomster, men hvor køber man buketter uden giftrester?27.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark opretholder nidkært et miljøværn for borgerne, når det gælder rester af ulovlige pesticider på fødevarer fra både EU og især fra lande udenfor fællesskabet, men hvor der gælder skrappe regler for giftrester på frugt og grønt, så er der frit slag, når det gælder arbejdsmiljøet for de blomsterhandlere, der håndterer afskårne blomster som roser fra Kenya og Etiopien eller prydplanter fra Malaysia og Filippinerne
Landmandens ansvar for din kræftsygdom er ikke længere til diskussion27.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Med Danmarks topplacering som det værst kræftramte land i verden sættes der et stort spørgsmålstegn ved landbrugets udstrakte anvendelse af kraftige sprøjtegifte, der kan fremkalde kræftsygdomme. Myndighedernes godkendelser af disse midler tenderer en overtrædelse af menneskerettighedernes helt basale påbud, om statens pligt til at sikre borgerne gode fundamentale livsvilkår herunder retten til sundhed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum