Hver anden dansker tjekker deres forsikringer for sjældent
Der går for længe mellem at danskerne tjekker, om de er korrekt forsikrede, viser en ny undersøgelse, som Gjensidige har fået lavet i anledning af forsikringsdagen.

Alt for mange danskere gennemgår deres forsikringer for sjældent.
Sådan lyder det fra Gjensidiges danske landechef, Iason H. Johannessen, i anledning af, at landets forsikringsselskaber d. 12. januar afholder den årlige forsikringsdag, hvor danskerne opfordres til at tjekke deres forsikringer.
Budskabet kommer, efter at en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige, viser, at flere end hver anden dansker over 18 år, gennemgår deres forsikringer sjældnere end årligt.
Og det er et stort problem, for det kan føre til, at folk ikke er korrekt forsikret, lyder det fra Iason H. Johannessen.
“Der eksisterer måske en ide om, at hvis man gennemgår sine forsikringer, ender man med at få en større regning, end man gør i dag. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Et forsikringstjek handler om at sikre, at man er korrekt dækket af sine forsikringer. Dermed hverken underdækket, eller som nogen vil opleve det, dækket for meget.”
I undersøgelsen svarer hver tredje, der tjekker deres forsikringer sjældnere end årligt, at de ikke tænker over at tjekke deres forsikringer, mens godt hver anden giver udtryk for, at de tror på, de er dækket bedst muligt.
Men det er ikke altid tilfældet. Gjensidige lancerede for tre år siden konceptet ‘Forsikringstallet’, der på fem minutter tjekker, om man har de korrekte forsikringer ud fra ens nuværende dækninger og behov. En løsning der er ideel til dem, der foretrækker en hurtig gennemgang af sine forsikringer end det mere traditionelle forsikringstjek med en forsikringsrådgiver. Og mange vil være overrasket over, hvad ændringer i deres liv som bilkøb, boligkøb eller familieforøgelse betyder for deres forsikringer.
“Det kan måske virke uoverskueligt at skulle gennemgå sine forsikringer, men sådan behøver det ikke at være. Men det er vigtigt for os, at man som kunde fortsat kan få foretaget et forsikringstjek af en rådgiver, hvis man foretrækker det på den måde. Det handler nemlig om, at man som forsikringstager er tryg og rolig ved, at man er dækket korrekt,” siger Iason H. Johannessen.
F&P har sammen med forsikringsbranchen lanceret forsikringsdagen for at opfordre danskerne til en gang årligt at tjekke deres forsikringer.
Hvad er Forsikringstallet?
Forsikringstallet er et 100% personligt og online forsikringstjek. Det bruger kundens oplysninger til at lave en personlig spørgeundersøgelse, og sammenligner svarene på undersøgelsen med de eksisterende oplysninger, der findes på kunden. Derefter udregnes kundens personlige Forsikringstal. Forsikringstallet går fra 1-10 og fortæller, hvor god match der er mellem dine nuværende forsikringer og dine nuværende behov.
Kunden modtager herefter skræddersyede anbefalinger til, hvordan de kan optimere deres forsikringer. Er der mismatch mellem forsikringer og dækninger og kundens nuværende behov, kontaktes de næste arbejdsdag.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af YouGov for Gjensidige blandt 1.031 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år i december 2024.
Hvor ofte gennemgår du typisk dine forsikringer? |
|
Hvert kvartal |
2% |
Hver halve år |
8% |
Hvert år |
31% |
Hvert andet år |
16% |
Sjældnere |
24% |
Aldrig |
8% |
Ved ikke |
10% |
Hvorfor gennemgår du ikke dine forsikringer oftere?Du kan markere flere svar |
|
Jeg tror på, at jeg er dækket bedst muligt |
45% |
Jeg tænker ikke over det |
36% |
Jeg ved ikke, hvordan jeg gennemgår mine forsikringer |
10% |
Anden grund |
9% |
Ved ikke |
8% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Her er de ting, der irriterer danskere mest i lufthavnen28.6.2025 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien står for døren, og for rigtig mange kan opholdet i lufthavne være en stressende oplevelse. Og i en ny undersøgelse afslører danskerne, hvad der særligt irriterer dem ved andre rejsende, når de er i lufthavnen.
Over 485 timer med negative elpriser: Første halvår slår tidligere rekorder24.6.2025 08:30:28 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har i årets første seks måneder oplevet et historisk højt antal timer med negative elpriser. Det skyldes især de mange solskinstimer i løbet af foråret.
Se listen: Dette pakker danskerne til årets festivaler24.6.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivals sæsonen er over os, og danskerne drager snart afsted på populære festivaler som Musik i Lejet, Roskilde, Smukfest og Tinderbox. Især tre ting går igen på festivalgæsternes pakkeliste.
Grænsekontrol kan skabe lange køer på bilferien22.6.2025 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Om få uger kører mange danskere på bilferie, men når turen skal planlægges, er det vigtigt at være opmærksom på, at en række europæiske lande har indført grænsekontrol, og det kan skabe lange køer ved en række grænseovergange.
Danskerne fortsætter med at rejse trods klimaforandringer18.6.2025 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende temperaturer og stadig mere uforudsigeligt vejr. Selvom vi ser klimaforandringerne i udlandet og mærker dem på egen krop herhjemme, er hovedparten af danskernes rejsevaner fortsat uændrede. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum