6 ud af 10 glemmer vigtigt tjek inden badeturen på ferien
25.7.2026 07:43:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Populære feriedestinationer som Albanien, Frankrig og Italien kæmper nogle steder med dårlig badevandskvalitet, men 6 ud af 10 danskere tjekker det aldrig inden badeturen.

Badeture i havet eller søer hører oftest til blandt rejsende danskere i sommerperioden.
Det er dog ikke altid, at man husker at tjekke op på badevandskvaliteten.
En ny undersøgelse viser nemlig, at 6 ud af 10 glemmer at tjekke det inden de hopper i bølgen blå.
Og det kan ende i en ærgerlig ferieoplevelse, påpeger direktør for Rejseskade i Gjensidige, Lene Ovesen.
"Populære feriedestinationer som Albanien, Frankrig og Italien er blandt de lande i Europa, der døjer med den dårligste badevandskvalitet, både ved kyster og i søer, og derfor er det en god ide at tjekke op inden man hopper i vandet".
Heldigvis er badevandskvaliteten langt de fleste steder i Europa god, men der kan være lokale strande eller søer, hvor kvaliteten er dårlig. Og blot én badetur kan føre til sygdom.
"Hvis du skulle være så uheldig at bade i vand med dårlig badevandskvalitet fx på grund af spildevand eller høje koncentrationer af bakterier, kan bare en enkelt badetur føre til sygdom, og i værste fald ødelægge flere feriedage," fortæller hun.
Hold øje med flag på stranden
På langt de fleste feriedestinationer kan man orientere sig om vandets kvalitet via flag på stranden.
"Mange steder bliver badevandskvaliteten overvåget løbende, og flag eller skilte på stranden fortæller, hvis myndighederne fraråder badning. Det er en enkel og nem måde til hurtigt at vurdere, om det er sikkert at gå i vandet," siger Lene Ovesen.
Selv hvis der ikke er advarsler, er der dog nogle feriegæster, der bør tage ekstra forholdsregler. Det gælder personer med åbne sår, som Lene helt fraråder at gå i vand med dårlig badevandskvalitet.
"Hvis du har åbent sår eller svækket immunforsvar, og oplever tegn på infektion efter badning, er det desuden vigtigt at kontakte sin læge," afslutter hun.
Du kan tjekke badevandskvaliteten på din destination her
https://www.eea.europa.eu/en/analysis/publications/european-bathing-water-quality-in-2025
(Kilde: Det europæiske miljøagentur)
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af YouGov for Gjensidige i juni 2026 blandt 897 repræsentative danskere over 18 år.
|
Undersøger du badevandskvaliteten (hav og sø) inden du går i vandet på din feriedestination? |
|
|
Ja, jeg undersøger den hjemmefra |
14 |
|
Ja, jeg undersøger den, når jeg er på feriedestinationen |
22 |
|
Nej |
62 |
|
Ved ikke |
5 |
Nøgleord
Kontakter
Lise MadsenKommunikationskonsulent Gjensidige
Tlf:20111842lise.madsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Markant stigning i danskere, der klager over forsinkede fly21.7.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er sket en stor stigning i årets første seks måneder i antallet af danskere, der klager over forsinkede fly, og som derfor kræver økonomisk kompensation fra flyselskabet. Det viser nye tal, som Trafikstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Danskerne laver gør-det-selv-arbejde, de ikke burde16.7.2026 09:36:28 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere kaster sig over boligprojekter, som de slet ikke må udføre selv, viser ny undersøgelse. Det kan få alvorlige konsekvenser både for sikkerheden i hjemmet og for pengepungen.
Ny undersøgelse: Danskerne glemmer det vigtigste i håndbagagen14.7.2026 07:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis din indcheckede bagage bliver forsinket, er det afgørende at have de mest essentielle ting i håndbagagen, så du kan klare dig de første dage på ferien. En ny undersøgelse viser dog, at danskerne langt fra altid får pakket alle nødvendigheder.
Hver tredje dansker føler sig ikke tilpas i badetøjet10.7.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol og varme temperaturer har igen ramt Danmark, og mens danskerne tager mod stranden og offentlige bade, føler flere end hver tredje dansker sig ikke tilpas i at have badetøj på i offentligheden. Det viser en ny undersøgelse YouGov har lavet for Gjensidige.
Hver tredje ung holder ferie for lånte penge7.7.2026 09:43:18 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at cirka hver tredje af de unge betaler med lånte penge, når ferien skal betales.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum