Nyt samarbejde gør ejendomsdokumenter digitale og brugervenlige
Et nyt samarbejde mellem EjendomDanmark og Dokumenter.dk giver EjendomDanmarks medlemmer en ny og værdifuld medlemsfordel med adgang til digitale ejendomsdokumenter, som kan tilpasses deres individuelle behov.

EjendomDanmark og Dokumenter.dk har indgået et samarbejde, der skal gøre det nemmere for ejendomsejere og administratorer at håndtere de dokumenter, de bruger i hverdagen.
Med en ny digital løsning får EjendomDanmarks medlemmer nemlig adgang til en brugervenlig platform, der indeholder dokumenter som lejekontrakter, påkravsskrivelser og ansættelseskontrakter.
"Vores medlemmer står ofte midt i en travl og kompleks hverdag, hvor tiden er en knap ressource. Med samarbejdet kan vi nu gøre det lettere for dem at håndtere de praktiske opgaver hurtigt og effektivt," siger Lena Hartmann, juridisk direktør i EjendomDanmark.
Gratis adgang via medlemskab
Medlemmer af EjendomDanmark får som en del af deres medlemskab gratis adgang til en række centrale standarddokumenter på Dokumenter.dk's platform.
"Det her er en helt ny medlemsfordel, som vi er stolte af at kunne tilbyde. At vores medlemmer nu får adgang til mange vigtige dokumenter helt gratis som en del af deres medlemskab, er en konkret og værdifuld styrkelse af de tilbud, vi har," siger Lena Hartmann, juridisk direktør i EjendomDanmark.
For mere specifikke behov er der desuden mulighed for at tilkøbe yderligere dokumenter.
Skræddersyet til brugerens behov
Den nye løsning erstatter det eksisterende blanketmodul og gør det enkelt at skræddersy kontrakter eller varslingsbreve til specifikke situationer. Brugerne kan vælge at tilføje eller fjerne punkter i dokumenterne alt efter, hvad der er relevant.
Eksempelvis kan man i en lejekontrakt vælge at fjerne bestemmelser om afståelse, hvis det ikke er aktuelt, eller tilføje særlige vilkår, der passer til den konkrete aftale.
”Vi er rigtig glade for at kunne byde ejendomsdomsbranchen velkommen. Dokumenter.dk har allerede mere end 3.000 professionelle brugere på platformen, primært advokater og revisorer”, siger Troels Wenzel Østergaard, CEO hos Dokumenter.dk og fortsætter:
”Med EjendomDanmarks tidligere blanketmodul, som vi er ved at digitalisere, indeholder vores løsning nu mere end 100 ejendomsretslige ajourførte dokumenter og skabeloner. Skabelonerne har integrationer til CVR, Unik Bolig og offentlige ejendomsdata. Vi ser meget frem til samarbejdet.”
Nøgleord
Kontakter
Amalie Dvinge AgerboPressekonsulent
Tlf:30207441ama@ejd.dkEjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Boligudspil: Positivt med udspil der skaber flere boliger3.11.2025 10:25:36 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har lanceret elementer fra deres boligpolitiske udspil, der skal sikre et fundament for fremtidens boligmarked. EjendomDanmark ser positivt på de fremlagte initiativer, der giver øgede muligheder for at sikre boliger nok.
Solrød Kommune er bedst i hele Danmark: Her er top ti over de mest ejendomsvenlige kommuner28.10.2025 11:27:04 CET | Pressemeddelelse
Solrød Kommune er landets mest ejendomsvenlige, viser årlig undersøgelse af kommunernes ejendomsvenlighed. Kommunen udmærker sig ved at have reduceret sagsbehandlingstiden og gebyret for byggesager.
Ny finanslovsaftale prioriterer klimasikring og økonomisk stabilitet23.10.2025 13:57:44 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Det Konservative Folkeparti er netop blevet enige om Finansloven for 2026. EjendomDanmark ser positivt på aftalens fokus på klimasikring og de stabile udsigter for dansk økonomi.
Hvordan skal vi bo i fremtidens København?21.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire organisationer samler alle Københavns spidskandidater til et stort vælgermøde forud for kommunalvalget 2025 for at diskutere Københavns boligudfordringer.
Et Danmark i balance kræver lokale løsninger7.10.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart går danskerne til stemmeurnerne, når der skal sammensættes nye byråd i landets 98 kommuner. EjendomDanmark præsenterer her fem konkrete forslag, der kan sikre en stærkere, lokal udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum